Så fik jeg den ventede indkaldelse til den 4. kikkertundersøgelse/operation i Horsens/Århus (indlæggelse i Horsens, operation i Århus og tilbage til Horsens), hvor jeg skal møde kl 6.15 – hvordan i alverden skal jeg bære mig ad med det? Jeg må ringe og snakke med dem, måske kan jeg komme aftenen før?
Nu håber jeg i hvert fald, at det lykkes denne gang.
Godt, jeg fik flyttet først og er kommet næsten i orden. Der skulle være ca 14 dage til at rekreere, inden det er jul.
Nu kan den lille “prinsesse” Maja godt gøre sin entré, “prinsesjalet” blev afleveret til de vordende forældre i aften. De blev virkelig overraskede og glade.
Mor’en og den vordende Farmor havde været ude og købe barnevogn i dag, og havde derefter bagt boller, flutes og meget andet til en hel hær, så der er noget at tære på, når familien er blevet forøget.
Spændende, hvor tæt på jul, den lille vælger at se dagens lys!
Så er de sidste flyttekasser væk fra stuen – det er bare dejligt!
En husalf har været her i dag: min herboende svigerdatter, der har ferie i denne uge og havde sagt, at hun ville komme og hjælpe mig. Og hun stillede kl 08.15! På sin feriedag!!
Så ved fælles hjælp fik vi pakket de kasser ud med bøger og andet, som stod her i stuen. Og mens hun ryddede væk, vaskede hylder og skuffer af, støvsugede og vaskede gulv, satte jeg bøger, DVD’er og CD’er på plads. Det betyder rigtig meget for hyggen i stuen, så selv om der stadig er flere bøger i andre kasser, der skal fylde de sidste hylder ud, er her endnu mere hyggeligt nu.
Hun kommer igen i morgen!
Og i aften skal jeg i byen og overraske nogle søde unge mennesker. Det glæder jeg mig til.
Jeg var i dag på opfordring til julemarked på Fredericia Kommunes aktivitetscenter “Depotgården”. Der er slet ikke nogen tvivl om, at det er på Depotgården, jeg vil få min gang, når jeg gerne vil fortsætte med at strikke og sy patchwork sammen med ligesindede her i Fredericia, ligesom jeg har gjort med stor glæde på Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup i over 14 år. Det er et dejligt sted, med masser af muligheder hver eneste dag, med frivillige vejledere,
I dag kunne man se masser af eksempler på det, der bliver lavet, og man kunne købe mange fine ting til rimelige penge.
Filt
Glas
Keramik
Maleri
Patchwork
Stentøj
Strik
Og så kan man låne den store lang-arm-quiltemaskine, som Laila har quiltet dette puttetæppe (til et barn på julemærkehjem) på – det glæder jeg mig til at prøve.
En hurtig visit hos datteren gav et gensyn med Nissefamilien Kvist-Hector, som jeg har fabrikeret, og som bliver fundet frem hver den 1. december.
De er ikke foreviget hverken her på bloggen eller min hjemmeside før – de er nemlig ældre end disse medier!
Nissemor er vistnok fra 1986, hvor min datter blev opereret i begge fødder ca. 1. december – en stor operation – og jeg sad ved hendes side på opvågningsafdelingen og strikkede efter en opskrift i et ugeblad. Det var den første nisse, jeg strikkede – senere strikkede jeg mange flere, der f.eks. blev brugt som lotteri-gevinster ved spejdernes julemarked. F.eks. har jeg genset en familie hos naboen, som købte den i en kinesisk auktion, hvor han bare blev ved at byde over, til den var hans!
Denne nissekone blev rødhåret, fordi datteren farvede sit hår knaldrødt lige før indlæggelsen, og hun havde oprindeligt sivsko og blev døbt Marie efter en en meget omsorgsfuld ældre sygehjælper.
Nogle år senere fik jeg en “fin” hentydning om, at der jo nu var en mand i huset, så der burde måske også være en nisse af hankøn?
Den lille nissedreng tilhører i virkeligheden den ældste af drengene, som er født i 1996, og som jeg troede ville blive ægte rødhåret!
5 år senere, en uge før jul, fik jeg igen en utvetydig henstilling
Så måtte jeg jo i gang igen, så den manglende nisse kunne indtage sin plads!
Den blev, til ejerens senere store fryd, større end storebrors! De er jo ikke strikket efter mål!
Jeg blev vist træt af at strikke nisser, så desværre er det ikke alle i familien, der har fået en nisse!
Måske….?
Julen skal være så hjertelig velkommen i vores lille nye hus!
Christian har hjulpet mig med at hæfte ledningerne fast (jeg kan ikke nå!), det er dejligt at have familien så nær ved at jeg bare kan ringe, så kommer han cyklende.
Somme tider bliver jeg så chokeret og harm over, hvordan mennesker kan opføre sig overfor hinanden, at jeg svært ved at holde min mund.
Denne historie handler heldigvis ikke om nogle af mine nærtstående, men en lille familie, jeg har kendt i mange år.
Efter flere års store problemer i ægteskabet og flere forsøg på opbrud og virkningsløs parterapi, giver manden op og flytter med henblik på skilsmisse.
Derpå starter en massiv kampagne fra hustruens side. Hun fortæller eksmanden, at han aldrig vil få sine børn at se.
Alt samvær med de 3 børn bliver blokeret. De bliver hjernevasket af deres mor med løgne om far’en, som aldrig har gjort noget forkert overfor hverken mor’en eller børnene, han kan bare ikke klare det dårlige samliv med hende. Låse i huset kodes om á flere gange, så han ikke kan komme ind i sit eget hus! Han holder for børnenes skyld lav profil og tager kun ganske få ejendele med sig, og da hun af økonomiske årsager må flytte ud, og han kan flytte ind med henblik på salg, tømmer hun huset for ALT.
Samværssag i statsamtet trækker i langdrag, børnene påstås ikke at kunne “tåle” at være sammen med deres far, eller ikke ønske det. Mor’en har fortalt børnene, at deres far er syg i hovedet og bør have lægebehandling. Indgåede aftaler overholdes ikke, heller ikke om overvåget samvær som forsøg.
Hvordan kan myndighederne se til, når børnene på den måde misrøgtes af en kvinde, der udelukkende drives af hævn (hun ville ikke skilles), der bruger alle beskidte midler, der er så gennemskuelige, at man ikke kan undgå at se meningen.
Det kan da aldrig være børnenes tarv?!!!
Far’en prøver at spørge efter julegaveønsker? Alt bliver blokeret. Men så lykkes det ham at træffe den ældste på 16 år på gaden og spørge ham, om der er noget, han ønsker sig i julegave? Jo, der er en koncert han gerne vil høre, og far’en er glad og køber billetter til drengen og sig selv sammen med 2 mere.
Men et par dage før aflyser drengen – hans mor har blokeret med besked om, at hvis han tager med, skal han ikke komme hjem mere!
Nu er det 8 måneder siden, far og børn har været sammen!
Hvor er de relevante myndighedspersoner henne, når sådan en historie kan finde sted?
Jeg har været til julemarked på datterens og hendes børns skole, Sct. Knuds skole, hvor det er børnene selv, der laver arbejdet og står i forskellige boder. Det er et stort arbejde for både børn og lærere, og det mest imponerende er priserne:
Flotte juledekorationer og advenstkranse for 100 – 125 kr.
Få lakeret negle for 1 krone, med mønster eller glimmer for 7 kr.
6. klasses piger leverede selv lakken!
Lykkehjul for 1 kr – og præmierne er eleverne selv kommet med.
Dåsekast for 1 kr og lækre præmier
Bolcheriet, hvor Frederik omgås den brandvarme bolchemasse (han fik flere brandvabler), der bliver til slikkepinde til 5 kr, som de yngre elever står i kø efter
Og 7.klasses drenge med pandekager og saftevand (3 kr.).
Sjovt og hyggeligt i nogle specielle lokaler i den gamle katolske skole, op og ned ad smalle, travle trapper og rundt over hele skolen med god opbakning fra familierne.
Min seng her er noget højere end den i det gamle hus, så Diki kan ikke selv springe op – tror han (og jeg), så han får lige en hjælpende hånd
(han har altså ikke gule øjne, men sorte, jeg kan bare ikke få det gule væk) – så her er jeg mor!
Meeen pludselig i går, mens jeg var ved at rede seng, fløj han op i sengen selv! Jeg tror bare ikke, han ved, at han kan. Men han har sådan et flot højt, graciøst spring, det så helt ubesværet ud.
Som før nævnt får jeg store breve og pakker næsten hver dag, og så bliver han helt elektrisk, indtil han får en stor kuvert, han kan ruske – den får bare ikke for lidt!
I dag fik jeg fra Jytte en pakke med 14 par dejlige sokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, og 12 blokke til puttetæpper! 
Dejlig mad til fællesspisning i Andelsboligforeningen. Gammeldags oksesteg med grøntsager og skøn sovs.
Og så en helt fantastisk, hjemmelavet islagkage.
Hyggelig stemning, næsten alle deltager, god måde at komme hinanden ved på.
En enkelt havde jeg ikke truffet før, tilfældigvis sad vi overfor hinanden og faldt efterhånden rigtig godt i snak. Og så viste det sig, at vi – uden at have mødt hinanden før – havde mange ting til fælles. Vi kom efterhånden ti at grine, da vi fandt ud af, at vi har børn, der bor på samme gade, 3 huse fra hinanden – at vi begge har/haft barn/barnebarn, der synger i Christiansskirkens meget dygtige kor – at vi begge har et barnebarn, der er “lavet” på Brædstrup sygehus – at vore børnebørn har gået på den lille, nu lukkede Lillebæltskolen – og at vi begge har passet en alvorligt syg ægtemand, dog med et meget længere forløb, end jeg oplevede for 4 år siden. Så opstår der en særlig, indforstået “kemi”, som er rigtig rar.
Det var en god og hyggelig aften. Og der blev også en “doggy bag” med oksesteg til Diki, der som altid blev ellevild, da jeg kom hjem til ham.