Hvordan man lukker for hanen…

..på en lille gris af en hanhund, der endnu ikke har opdaget, at han er kastreret og derfor tisser, når han er på besøg hos en anden hanhund og en tæve!

diki med bind hos annette 2

Jo, værtinden, som havde lovet at passe ham, mens jeg var til stor familiefødselsdag i København, blev selvfølgelig træt af, at han strintede på hendes gulv! Så hun gav ham bind på: et stykke bomuldspladevat over “sprinkleren” holdt fast med et elastikbind rundt om maven!!! Og han var totalt ligeglad, forsøgte hverken at pille det af eller var generet af det. Der var ovenikøbet gult i vattet, når det blev taget af, når han kom udendørs. Genialt!

Men flovt for ejeren (mig), der ikke ville have bedt hende om at passe ham, hvis jeg havde vidst, at han kunne finde på det. Han gjorde det ikke, da vi var hos Bodil forleden, så jeg troede, det var et overstået kapitel. Han har aldrig nogensinde gjort det herhjemme eller hvor der ikke er andre hunde.

Nå, det siges, at hormonerne raser i lang tid efter en kastration, så jeg håber, at det går over!

NU har jeg fortjent at sidde i sofaen..

..og se Vild med dans.

Det har været fysisk meget hårdt arbejde i dag. Der er tømt skabe og fyldt kufferter med tøj – og tro mig, jeg har været hård. Det var tøj, der er for gammelt, for stort, for slidt, og nu er det mest usle fyldt i en stor sæk, der skal på genbrugspladsen, mens store, gamle kufferter og tasker er kørt til vores genbrugsbutik fyldt med det gode tøj – nåh ja, jeg glemte nogle ret fine, men for små travesko, men det bliver ikke sidste gang, jeg skal derop. Der røg også en dvd-afspiller med og en sælskindpels! Jeg har været alene om det i dag, så jeg har ikke bare pakket, men slæbt det hele ned ad trappen og op i bilen, det kan mærkes i ben og ryg!

Og så synes jeg, det tyder på, der er frost i luften, så jeg sluttede med at køre mine store krukker om i carporten på sækkevognen. Det er kun lige akkurat, jeg har kræfter til at løfte dem op på vognen og af igen, men det gik! (Jeg er lidt stolt af mig selv).

Og så fik jeg endnu et bevis på, at Diki er blevet mere rolig, for han blev pænt i haven, når han fik besked på det, i stedet for at forsøge at smutte igennem porten, når jeg baksede med sækkevognen – dejligt!

Jeg fik også en sød hilsen i dag: en udendørs blomster dekoration til mit nye hus fra den nye ejer af den store lænestol, det var sødt af hende.

Hu – hej hvor det går!

Så blev der lige hentet 6-8 sække puttetæppestof af en af de andre i styregruppen for Projekt Puttetæpper, som har mulighed og plads til at opbevare det – det er godt nok en stor lettelse!

Og en syvenindes søn og kammerat kom og hentede den store øreklap lænestol. Jeg er rigtig glad for, at de kære ting kommer hjem til familie og venner! Lænestolen var en arv fra min moster, som havde Alzheimer i 20 år, og den var ikke så vel vedligeholdt, da den kom her hjem (den kom ikke længere end til carporten), men den blev fuldstændig renoveret med både ny indmad og nýt betræk, inden jeg gav Søren den. Han havde i mange år ønsket sig sådan en god solid, stor lænestol! Og nu kommer den hjem til en “Kludekone”, som jeg har syet sammen med i mange år. Det er da dejligt!

Jeg knokler stadig med at sortere, smide væk og pakke.

Og i dag har datteren og hendes familie pakket ud i mit nye hus, så de ting, jeg købte i IKEA i går kommer på plads! Jeg glæder mig til at se mine nye kommoder og de andre nye ting!

Det første gode resultat af Dikis nye status som “neutral”

diki sofahund

Mens jeg var i IKEA sammen med datteren i går, blev Diki passet af hendes familie. Der har hidtil været problemer med, at han vil markere – også indendøre – fordi der er en tæve, Bodil, i huset. Og han har også jagtet hende i haven så intenst, at hun var træt af det. Men det er allerede et overstået kapitel 14 dage efter, at han blev kastreret! Han er i det hele taget blevet meget mere rolig og kælen, og nu kan Bodil og han lege dejligt uden gener for nogen af dem. Vi blev inviteret til at sove der, fordi vi kom så sent hjem fra Odense, og Diki fandt hurtigt ud af, at han ligesom Bodil kunne hygge sig i sofaerne.

bodil inviterer

Bodils yndlings opholdssted og – stilling.

diki på besøg

Der må Diki være med! Ja, det måtte han gerne!

Bloggen 2013

Jeg aflyser nedenstående Give-away – der er ikke samme stemning for den slags, som der var for 2 år siden.

Siden 10. juli 2008 har jeg haft mere end 1.000.000 besøg på min blog!

Det er godt nok mange – og hvor er det dejligt, at så mange vil læse med. Jeg hygger mig meget, hvad enten jeg skriver patchwork, strik, puttetæpper og sokker til julemærkehjem, børnebørn, mine oplevelser i Grønland eller nu i den sidste tid: hushandel og flytning,  .

I april 2011 fejrede jeg 400.000 besøg med en Give-away, som jeg vil gentage:

“Få en gave og send 3 videre!”

Men det er ikke på mode i øjeblikket, kan jeg se, så den aflyses hermed.

Jeg rundede uden at være hjemme

1.000.082 hits er rundet på bloggen, mens jeg ikke har været hjemme i nat.

Indkøbsturen til IKEA, Odense “fangede” nemlig i så kraftig grad, at datteren og jeg først var hjemme hos dem i Fredericia kl 21, hvor svigersønnen havde aftensmad til os, og 2 ellevilde hunde + et par børnebørn tog imod.

Bilen var totalt læsset med kommoder, tallerkener, lamper, elpærer, og meget andet, som familien kører ud i mit hus i dag. 2 store, fyldte indkøbsvogne + en vogn til de store ting. Jeg tror, det må have set sjovt ud, da datteren kørte den tunge vogn og jeg trak de 2 indkøbsvogne ud til bilen!

Selv var vi totalt “smadrede” af at gå og at slæbe. Så de syntes ikke, jeg skulle køre hjem i aftes, men blive der og sove. Men nu er jeg hjemme igen, klar til at fortsætte pakningen. Med stadig ømme ben!

 

Snart 1.000.000 hits!

Hold da helt op – jeg havde godt set, at bloggen nærmede sig, men nu er det da tæt på, at der har været 1.000.000 hits! Der er nu 999.376, og som regel er der over 700 besøg pr dag, så det sker nok i dag.

Jeg må lige lægge hovedet i blød og finde ud af, hvordan det skal fejres? En “Give-away” måske?

Endnu en arbejdsom dag i familien

Hold da op, hvor er jeg træt! Jeg faldt også i søvn i sofaen, efter at familien var taget af sted med 3 biler, læsset med senge, buske, glas, bøger, LP’er, flasker, haveredskaber, malerier, platter og meget andet, pakket omhyggeligt – og de er kommet godt hjem med det hele.

Det er utroligt, hvad man har samlet sammen, men dejligt at nogen vil hjælpe én af med noget af det.

Oceaner af stof!

Det var vist ikke gået op for mig, hvor meget stof, jeg egentlig har liggende! Men nu er der heldigvis nogle andre “puttetæppetanter”, der har mulighed for at opbevare en del – for jeg har jo også selv en hel del.

Så jeg pakker i kasser og poser, og noget af det går videre, mit eget og resten af puttetæppe-stofferne kommer med flyttebilen.

Og om lidt kommer datteren m/familie for at pakke det, som de skal have med hjem, de har lånt en stor varebil på hendes arbejdsplads, fordi der også er ting, som hun kan bruge i billedkunst undervisningen – det er dejligt, at det kan anvendes.

(Jeg hviler lige ryggen! og holder en pause)

Det svinder ind i genbrugs-bunken

Der var meget, der var tænkt at gå til den dejlige store genbrugsbutik, vi har her i byen – men det svinder ind og bliver ikke til et stort læs, som jeg havde tænkt. Men et lille!

Det er så fordi der er andre i familien, som godt kan bruge det, jeg ikke kan få plads til. Og det er jo dejligt! Synes jeg i hvert fald.

Der er unge mennesker, der skal til at bygge hus og ikke har møbler til det endnu.

Der er en, der er blevet skilt og næsten ingen møbler har – eller køkkengrej.

Der er en syveninde, der godt kan lide den kæmpestore lænestol, som jeg arvede og fik gjort i stand, fordi Søren i årevis havde ønsket sig en stor øreklapstol – og han brugte den også. Men den er alt for stor til mig, så jeg har købt en “Otium”-stol efter mine mål. Tænk, jeg har aldrig haft en stol, der passede til mig!

Mine børn vil gerne have nogle af alle de glas, jeg har alt for mange af. Samt en hel del bøger og andre ting.

Og jeg synes, det er så dejligt, at de vil have mine ting, så ved jeg, at jeg bliver glad, når jeg genser dem i brug!

Den store grønlandske frimærkesamling blev solgt hos Bruun Rasmussen, og resten bliver hentet af en samler på onsdag.

Juleplatterne viste sig at være meget vanskelige at sælge, men datteren er kommet i tanker om, at hun vil bruge dem som desserttallerkener. Hun vil også gerne have et par blåbærbuske fra haven, og det har jeg aftalt med køberen af huset, så dem kommer hun og henter.

Men der er stadigvæk meget tilbage, både til genbrug og ting, der ikke er pakket endnu!