Der var meget, der var tænkt at gå til den dejlige store genbrugsbutik, vi har her i byen – men det svinder ind og bliver ikke til et stort læs, som jeg havde tænkt. Men et lille!
Det er så fordi der er andre i familien, som godt kan bruge det, jeg ikke kan få plads til. Og det er jo dejligt! Synes jeg i hvert fald.
Der er unge mennesker, der skal til at bygge hus og ikke har møbler til det endnu.
Der er en, der er blevet skilt og næsten ingen møbler har – eller køkkengrej.
Der er en syveninde, der godt kan lide den kæmpestore lænestol, som jeg arvede og fik gjort i stand, fordi Søren i årevis havde ønsket sig en stor øreklapstol – og han brugte den også. Men den er alt for stor til mig, så jeg har købt en “Otium”-stol efter mine mål. Tænk, jeg har aldrig haft en stol, der passede til mig!
Mine børn vil gerne have nogle af alle de glas, jeg har alt for mange af. Samt en hel del bøger og andre ting.
Og jeg synes, det er så dejligt, at de vil have mine ting, så ved jeg, at jeg bliver glad, når jeg genser dem i brug!
Den store grønlandske frimærkesamling blev solgt hos Bruun Rasmussen, og resten bliver hentet af en samler på onsdag.
Juleplatterne viste sig at være meget vanskelige at sælge, men datteren er kommet i tanker om, at hun vil bruge dem som desserttallerkener. Hun vil også gerne have et par blåbærbuske fra haven, og det har jeg aftalt med køberen af huset, så dem kommer hun og henter.
Men der er stadigvæk meget tilbage, både til genbrug og ting, der ikke er pakket endnu!
