..på en lille gris af en hanhund, der endnu ikke har opdaget, at han er kastreret og derfor tisser, når han er på besøg hos en anden hanhund og en tæve!
Jo, værtinden, som havde lovet at passe ham, mens jeg var til stor familiefødselsdag i København, blev selvfølgelig træt af, at han strintede på hendes gulv! Så hun gav ham bind på: et stykke bomuldspladevat over “sprinkleren” holdt fast med et elastikbind rundt om maven!!! Og han var totalt ligeglad, forsøgte hverken at pille det af eller var generet af det. Der var ovenikøbet gult i vattet, når det blev taget af, når han kom udendørs. Genialt!
Men flovt for ejeren (mig), der ikke ville have bedt hende om at passe ham, hvis jeg havde vidst, at han kunne finde på det. Han gjorde det ikke, da vi var hos Bodil forleden, så jeg troede, det var et overstået kapitel. Han har aldrig nogensinde gjort det herhjemme eller hvor der ikke er andre hunde.
Nå, det siges, at hormonerne raser i lang tid efter en kastration, så jeg håber, at det går over!