Fredag er besøgsdag på plejecenteret, hvor nogle af damerne er meget begejstrede, og nogle af dem ikke så interesserede.
Diki er helt klar over, at Dinna er glad for ham – og hun har en pose med kiks klar i kurven til rollatoren!
Hjemme igen prøvede jeg at komme isterninger i hans vand, og han fiskede straks en op – han døjer også med varmen.
..om jeg er rigtig klog???
Jeg sidder og quilter på et sengetæppe!
Jamen jeg kan ikke være ude i den varme – jeg har døre og vinduer åbne, så der kommer lidt luft – og jeg vil så gerne være færdig med en opgave, jeg har påtaget mig.
Jeg kan heller ikke rydde op eller begynde at pakke – det er simpelthen for varmt. Og hvis jeg laver ingenting, falder jeg i søvn.
Så frem med maskinen og quiltebordet, og nu er jeg næsten halvfærdig med det første af 2.
Det har regnet stille og roligt i nogle timer – og det gav en helt anden luft, så jeg gik ud og plukkede hindbær – igen, men der er mange, fordi jeg har vandet, ellers ville de være tørret væk.
Da jeg havde plukket et par kilo, kom varmen igen, så nu bliver der sikkert mange igen i morgen. Det er fint, at jeg kan komme herfra med hindbærsyltetøj – det er godt nok ikke mig selv, der spiser det, men det er populært mellem børnebørnene!
Jeg har plukket mange, mange hindbær i mit liv. Da jeg var barn, plukkede vi i en skov, der lå i nærheden af familiesommerhuset i Nyborg, tæt ved Storebælt. Der plukkede vi vilde hindbær sammen med vores mor.
Senere har vi, Søren og børnene og jeg, plukket i forskellige skove, når vi var hjemme på ferie fra Grønland – uhm, det var dejligt i de kolde vintre tilbage, hvor vi boede.
Og både de 6 år, vi boede i Klarup, og her har vi haft hindbær i haven, og de har altid givet godt!
Jeg lavede 2 glas råsyltede hindbær og havde med ned til børnene i Fredericia, da jeg var i Erritsø for at skrive papirer på mit nye hjem, det har jeg altid elsket allerhøjst, men den går ikke mere! Så er det godt, jeg kan glæde andre med det. Det smager bare skønt! Hindbær og sukker, moset med en gaffel, og opbevaret i køleskabet.
Nå, det var i grunden pudsigt – det link er lige 5 år gammelt – i dag! Da var bloggen meget ny, og det var ganske kort efter, at Søren havde fået sin diagnose. Tænk, det er 5 år siden.
Jeg var oppe i byen med Diki, da der kom en anelse fugt i luften og senere en ganske fin, fin regn, som bare lige kunne anes. Det blev til lidt mere rigtig regn, inden vi kom hjem, men alligevel blev jeg stående udenfor for at snakke med bagboen, som endnu ikke havde hørt, at han får nye naboer.
Det var helt rart at blive våd!
Vasket med lækker shampoo og skyllet med conditioner, så han dufter dejligt!
Først frottering, derefter en voldsom tur rundt i huset, trille rundt, gnubbe sig på gulvtæppet – og så kan jeg indfange ham og frottere ham mere og pakke ham ind i håndklædet, før frisering. I denne varme er det ikke nødvendigt med føntørring!
Han er i en periode, som jeg har forstået på andre Tibbe-ejere er meget almindelig op til 18 måneders alderen, men som ikke har været så slem før nu: pelsen filtrer meget hurtigt, så det handler om at gå den igennem flere gange om uge lige i øjeblikket. Jeg klipper igennem de værste knuder, men klippet bliver han ikke. Dyrlægen spurgte, om jeg får ham trimmet – nej, han er så tynd, så han ville se mærkelig ud, hvis han blev trimmet. Og pelsen er så fin og lækker, at det ville være synd.
Så nu er han fin igen! Så længe det varer.
Nu blev Diki vaccineret og kigget efter hos dyrlægen, og fik samtidig klippet kløer. Hold da op, hvor kan han vride sig, når han ikke er tryg ved situationen, lille pivskid! Men han er rask og frisk, og så må vi se at finde en ny dyrlæge, som vi forhåbentlig kan blive lige så glad for, til næste gang.
Der bliver mange ting at huske at melde af og til, adresseændringer og meget andet!
Nu har både min købers advokat og den advokat, jeg har engageret, sagt god for hhv salg og køb, så der skulle ikke være flere hindringer. Jeg har ikke haft brug for en advokat før, og det er mange år siden, Søren har brugt advokat til noget, men jeg var blevet rådet til at rådføre mig et advokatfirma, der er specialister i bolighandler, ikke mindst andelsboliger, fordi der har været så mange dårlige sager med “farlige” lån og anspændt økonomi, men som jeg havde ventet, er denne andelsboligforening helt OK. Det er rart at vide!
Posten kom med en stor bogpakke i dag – og jeg har ikke bestilt noget, så jeg var da noget spændt!
Åh ja – den store flotte 250 års jubilæums bog for Aasiaat / Egedesminde, som jeg blev bedt om at udlåne billeder til. Den er simpelthen så flot – men der er ikke nogle af Sørens billeder med. Jeg gætter på, at kvaliteten af de gamle, scannede lysbilleder ikke har være god nok. Det er der ikke noget at gøre ved.
Men mine træfigurer er kommet med..
..her er den danske tekst. Jeg kendte faktisk ikke ophavsmand/kvinde bag dem, før Carla så dem og tog billeder af dem.
Jeg har foreløbig kun skimmet bogen, og der er mange, mange dejlige billeder, både nutidige, som er fremmede, men spændende for mig, og ældre, som jeg kan genkende nogle af:
Her et luftfoto fra vores tid (5 år) i Aasiat.
Det er en meget smuk og morsom bog!
De 2 hold børn/svigerbørn har godkendt huset. Den 3. har kun set billeder, men synes, det ser fornuftigt ud.
Papirerne er skrevet under, jeg har 12 dages fortrydelsestid, men det tror jeg ikke er nødvendigt. Det skal dog overholdes, så huset bliver ikke tømt før. Derefter – og når min bank har stillet garanti for købssummen – kan jeg disponere over huset og begynde at flytte ind.
I dag “indrettede” vi rummene i fantasien, så ved vi, hvad der skal gøres.
Det var godt, jeg fik vandet nogle gange, ellers var de tørret ind, men nu modner de for fuld kraft – hindbærrene.
Dejligt, at jeg kan plukke dem igen i år, selv om det er lidt vemodigt, at det bliver sidste omgang hindbærplukning for mig. Jeg har godt nok plukket mange i årenes løb!
Søde Emma, naboens yngste, som er så gode venner med Diki, kom sammen med storesøster Maria og spurgte, om han måtte gå aftentur med dem og deres mor ned til søen, og om han måtte bade?
Ja, han måtte selvfølgelig gerne gå tur med dem, det elsker han. Men han må ikke bade, for der er så mange blåalger i vandet i søen, jeg går jo selv tur derned hver dag.
Da de kom tilbage, fik vi lige en lille snak i døren, og så spurgte Emme deltagende, om jeg ikke har flere penge, siden jeg skal flytte og ikke kan bo i huset!
Små ører hører! Og små piger forstår og forstår ikke!
Emmas mor kunne godt forklare hendes spørgsmål, for hun har lige forklaret Emma og hendes søskende om nogle venner, de skal besøge, at de netop er gået konkurs og skal flytte fra deres gård. Deres egen familie flyttede også fra deres gård, da deres far døde.
Jeg tror, at Emma godt forstod min forklaring om, at jeg ikke er gået konkurs, men at jeg gerne vil have et mindre hus end dette store, og at jeg gerne vil bo i samme by som de 4 af mine børnebørn, som hun godt kender.
Men hun vil savne Diki, det er der ikke tvivl om.