Følger han med huset i handlen? Spurgte den interesserede købers kone til Diki, som åbenlyst charmerede hende!
Nej, det gør han bestemt ikke! Men jeg kan jo henvise til nogle, der har eller får hvalpe 🙂 Det vil jeg gøre med glæde!
Ingen tvivl om, at det er interesserede købere, der godt kan lide huset. Så de kommer igen med en håndværker, det tyder jo i hvert fald på seriøsitet.
Og de har solgt deres gård! Det er selvfølgelig også derfor, beliggenheden her til det grønne område er indbydende for dem.
Spændende!
…er der 2. fremvisning af mit hus til de samme mulige købere!
Det er da en smule spændende! De har i mellemtiden stillet nogle spørgsmål om praktiske ting, og nu vil de se det igen. Så der er da interesse.
Der er 2 andre meget interesserede købere, men de skal sælge hver i sær deres eget først, så det kan trække ud.
Nu indhentede jeg HANNE i sommer-DHU (DelHverUge) 2013 og er klar til, hvad hun finder på i morgen, hvor 4. del af dele 6 ialt kommer HER.
Alle de små dele fra 1 – 3 er tegnet og klippet som skabeloner, stof skåret og limet på skabelonerne, og der er ikke meget stof tilbage, bortset fra 1 farve, så jeg gætter på, at vi snart får lov at sy! Men vi ved stadig ikke, hvad det skal blive til, og jeg har ikke noget gæt!
Ældstesønnen og familien er på campingferie i Norge og har sendt skønne billeder. Det er 1. gang, at familien er med på camping og 1. gang i Norge, og de har glæædet sig!
Det er så godt, at det kan lade sig gøre på trods af at familiefar’en siden sin 2. hofteoperation i november 2012 kun har kunne gå med 2 krykkestokke og store smerter. Han har selv planlagt turen, sådan at det er muligt, de kører i en lejet autocamper med automatgear, og Christian på 16 år kan køre sin far i kørestol, når det kniber. Det ser ud til, at det går godt, og det er et eventyr med den smukke natur, som han har oplevet på motorcykeltur og gerne ville vise sin familie.
De første dage har været omkring Geiranger fjorden med nogle fantastiske naturoplevelser. Christian yderst til venstre har kørestolen klar til sin far.
En brusende foss i “baghaven” til campingspladsen!
De var også højt oppe, hvor det er koldt …
…og sne!
Tak for billederne! Jeg er så glad for, at I får nogle gode oplevelser!
I dag, den 1. juli, er det 51 år siden, jeg mødte Søren. Ikke at det er noget at fejre, kan man sige, det var heller ikke den dag, vi blev kærester, men det har på en eller anden måde alligevel altid været en dato, jeg husker.
Derfor er det også en dag, hvor jeg tænker på ham, når “Sørens roser” står så flot med nye roser langs husets facade, og med et glimt af de mægtige Hosta’er og Etage-auriklerne i baggrunden, alt sammen hans værk. Han elskede Allotria roserne, som vi havde i vores første have i Klarup, efter at vi kom hjem fra Grønland, og som han plantede her 6 år senere. De trives rigtig godt på den lidt tørre plads, hvor de får masser af sol og luft, og de blomstrer til det bliver frost langt hen på efteråret.
Det er en utroligt flot, nærmest lakrød farve, de har.
Så lidt nostalgisk og en lille smule sentimental må jeg godt være.
Jeg er så heldig, at jeg kunne hjælpe én fra vores swap-gruppe, som er ved at sy et tæppe med forskellige batikstoffer, så hun fik nogle flere – og så fik jeg disse i bytte:
Er de ikke flotte?
Jeg elsker batik stoffer og deres flotte farver og mønstre!
Nu skal jeg tænke over, hvad de skal bruges til. Jeg har jo også selv nogle stykker! (Lidt!)
…fortalte et af vore børn engang sin Faster, at vi var i Silkeborg efter, da hun ringede. Det grinede vi meget af! Det var dengang, der ikke var mange, der havde en videomaskine.
Det er selvfølgelig ikke den samme støvsuger – men min støvsuger brændte sammen forleden, og forgængeren, som ellers kun er blevet brugt til bilen, har nogle skavanker, så jeg benyttede mig af et godt tilbud i BILKA og har været i Horsens efter den i dag. Jeg tror ikke, det kan betale sig at få en gammel støvsuger repareret.
Det sværeste var at få den unge servicemand til at forklare mig forskellen på 2 af samme mærke og med tilsyneladende samme egenskaber og samme tilbehør – det kunne han ikke! Så jeg købte den, der er 100 kr billigere end den anden. Han kunne heller ikke finde de støvsugerposer, der passer til – dem fandt jeg selv mellem de utroligt mange forskellige slags. Han var skam sød og venlig, men måske ikke lige færdiguddannet i faget?
Nu kan jeg da støvsuge igen! 🙂
Mange hundeejere vil sige JA, en hund kan være klog – det mener jeg så også med min erfaring med nu 5 forskellige hunde. De er måske ikke kloge på samme måde som mennesker (kan være) – men for mig er der ingen tvivl om, at de er mere eller mindre kloge.
Diki er ingen undtagelse. Det tænker jeg tit. Vi leger en hel del, og vi leger f.eks. med hans legetøj, som han godt kan lege med alene, men det er jo sjovt, hvis jeg f.eks. vil kaste et stykke legetøj, som han kommer og giver mig, og så skal jeg kaste det igen – og igen – og…
På et eller andet tidspunkt siger jeg: “slut!”, og det forstår han godt.
Det er lette ting, og derfor kan jeg godt kaste det hen i sofaen f.eks., eller hen over sofaen, så han skal finde det.
Han er vældig adræt og springer meget elegant op i sofaen og ned igen. Også når han springer op til mig i sofaen om aftenen, og jeg har sommetider været lidt nervøs for, om han skulle ramme et hjørne af sofabordet, når han springer ned. Men det gør han aldrig, han har en fin motorik, der styrer ham lige præcis forbi.
Det samme ser jeg i haven, hvor han aldrig springer ned fra det højeste sted af stensætningen, men løber et lille stykke hen, hvor den er lavere, før han springer.
For lidt siden, da vi legede, og jeg havde kastet legetøjet op i sofaen, og han sprang op efter det, faldt det ned på gulvet, og da stoppede han op, lige før, han skulle til at springe efter det, og jeg kunne se, at han stod og overvejede, om han skulle springe ned på det sted? Det var nemlig meget tæt på kanten af sofabordet, og jeg kunne godt se, at der var en risiko for, at han kunne ramme bordkanten! 2 sekunders betænkningstid, tror jeg, så løb han et par skridt hen i enden af sofaen og sprang ned, hvor der ikke var en bordkant, han kunne ramme! Flot! Jeg sad lige så stille og iagttog ham og blandede mig ikke – det var ikke nødvendigt, han er sørme klog!
Det var dagen for Diki’s 2. besøg på Egebo, og han trængte til både vask og – nej ikke strygning – men grundig børstning.
Det er hårdt lige for tiden, for hans pels filter meget nu. Jeg har hørt fra kloge med samme race, at det er en overgang! Det må vi håbe, for det var svært i dag. Der var ikke mange, men til gengæld tykke filteknuder, som jeg var nødt til at klippe igennem, før de kunne friseres ud.
Her er han vasket – så tynd er han, og så tynd ville han se ud, hvis jeg gav op og klippede ham!
Her er han føntørret, friseret og børstet – LÆKKER, siger jeg bare! (Men jeg var gennemsvedt!)
Og så er vi på vej til de søde damer, der venter på ham med klap og godbidder! Elastikken er på plads, så han ses, og så man kan se hans øjne – han er dejlig!