Jeg fik lige lejlighed til et lille besøg hos yngstesønnen i går, da jeg var chauffør for den stadig handikappede ældstesøn + familie, der skulle til fødselsdag i Hvidovre.
Så kunne jeg lige nyde nogle timer (og dejlig grillmad) med Victor og hans forældre.
Sikke en lille dejligt solid og robust dreng, han er blevet. Jeg har ikke set ham siden Påske, og da kravlede han omkring på livet løs – men nu ikke bare går – men løber han.
Diki var også med – HMM ja, hvad skal man nu mene om ham?
Er han farlig?
Han kilder!
Han er OK – og Victor var ikke længe om at kalde “Diki” – vi hørte senere på aftenen, da vi var kommet hjem, at Victor gik og kaldte “Diki” ! Så heldigvis skal de snart se hinanden igen.
Da familien senere stødte til, var han først lidt “fjalet” over den store fætter – men det varede ikke længe, før han selv kravlede op på skødet af Christian.
Han kunne jo også give ham nogle ordentlige gyngeture – og det elsker Victor: “Gyng – gang” siger han.
Og han kan slå græs med lyd på.
Bedst er den geniale sandkasse med tag, som både beskytter mod solen og kan køres ned og være låg på sandkassen.
Victor elsker sin sandkasse! I det hele taget er han en rigtig robust “ude-dreng”, der er utroligt hurtig til selv at finde ud af tingene, f.eks. har han selv lært sig at gå op og ned ad havetrappen, at låse klinken til lågen op osv, men han tænker sig om og fandt selv ud at kravle baglæns ned af trappen!
Når vi så tænker på den lille “fugleunge” han var for 17 måneder siden – det er utroligt!
Dejligt!
