Spændingen udløst – jeg har fået Kludemagasinet!

Omsider kom posten her – det var altså lidt strengt at sidde og se, at alle mulige andre kunne læse, hvad jeg har skrevet og se billederne, og kommentere det, og jeg så ikke selv havde set, hvordan det tog sig ud. Ordene kendte jeg jo!

km 2 2013 forside

Og så fik jeg en overraskelse! For jeg vidste ikke, at et af mine billeder er brugt til forsiden! Det er bare lækkert! Jeg er faktisk lidt stolt!

KM 2 2013 kvartalets quilter

Og det hele er sat flot op af redaktionen og grafikeren, så jeg håber, at læserne også synes om artiklen. Det ser i hvert fald godt ud.

Det er en stor proces at skrive sådan en stor artikel på 7 sider, der både skal indeholde noget om mennesket Linnea Hassing Nielsen og hendes arbejde – på en måde, som fortæller en historie, som andre har lyst til at læse.

Linnea har været utroligt hjælpsom og givet mig mange oplysninger om sig selv og sine quilts, og vi har haft det rigtig hyggeligt undervejs, både den dag, jeg besøgte hende og tog billeder, og undervejs, hvor hun og jeg begge har læst korrektur, så alt kunne blive korrekt.

Det har været en stor fornøjelse!

I dag …

..må spændingen udløses! Jeg kan se på Facebook, at mange andre steder er Kludemagasinet, medlemsblad i Dansk Patchwork Forening, bragt ud, og læserne kommer med deres rosende bemærkninger til bladet.

Og her sidder jeg på nåle og har ikke fået mit endnu! Og jeg er SÅ spændt, for jeg har skrevet den store artikel om “Månedens Quilter” – som denne gang handler om Linnea Hassing Nielsen. Jeg er en meget stor beundrer af hendes quilts og hendes fantastiske quiltning, som er så smukke og så gennemført perfekt syede, at jeg ikke har set magen til her i DK.

Jeg var meget overrasket og benovet over at blive spurgt, om JEG ville lave interview og artikel med Linnea, det er jo en stor, ledende artikel i bladet! Men det kunne jeg ikke sige nej til – især ikke, da Linnea sagde “Ja, det vil jeg gerne, når det er dig!” Hold da op!

Det blev et meget spændende samarbejde, og vi var begge 2 godt tilfreds, da der var læst korrektur for sidste gang. Men det er jo 2 måneder siden! Og ikke ret mange har kendt til det. Så nu er det frygtelig spændende at se det på tryk!!!

Garn – garn – garn!

garn

Lækkerier! Det er med at benytte sig af et godt tilbud – og det er, hvad MARKNO har i øjeblikket som ekstra fødselsdagstilbud! Dette er min “høst”.

1 helt kilo ØKO-strømpegarn – vælg selv – for 500 kr, fragtfrit!

HER – skriv “1 kilo for 500 kr” i bemærkningerne for at benytte tilbuddet. Beløbet reguleres manuelt ned til 500 kr, hvis der er bestilt 1 kilo.

Tilbuddet gælder ugen ud!

 

Nu må det gerne være slut..

..med de grimme ting i den lille familie! Victors mor har siden januar gennemgået flere operationer i sit ene øje, først pga nethindeløsning, efterfulgt af en blodprop i øjet, og derefter en grå stær, som ikke er ualmindeligt i den forbindelse, men som pludselig udviklede sig voldsomt og meget ubehageligt, så akut operation i sidste uge blev nødvendig. Det gik alt sammen godt – men netop som alt skulle være normalt igen, blev de i går påkørt af en venstresvingende bil i et kryds!

Hold da op, en forskrækkelse, men heldigvis uden personskader. Yngstesønnen, Victors far, måtte en tur på skadestuen til det store ryg-gennemsyn pga af smerter i ryggen, men der er ingen brud. Og bilen er formentlig totalskadet – æv ærgerligt, men trods alt en biting, når man tænker på, hvad der kunne være sket. Victor, som var med bag i bilen i sin autostol, opdagede nærmest ikke, hvad der skete, og var glad og fro bagefter, mens forældrene var noget chokerede.

Så ikke flere ubehageligheder, tak!

Morgenvask

Sommetider, hvis Dikis afføring er blød, hænger den fast i den lange pels bagtil. Der er kun én ting at gøre: bruseren! Det skete i morges, hvor vi havde gået vores tidlige tur, hvor han kun tissede, men han får altid lov at inspicere haven, når vi kommer tilbage, og da var han længe om at komme ind – og det viste sig at være, fordi han forsøgte at gøre sig selv ren!

Så op i badekarret med ham, og så kunne han lige så godt få det bad, han alligevel skulle have haft senere i dag.

Han er blevet god til at affinde sig med badet, men han “græder” ynkeligt imens! Og så syntes jeg lige, jeg havde fortjent min morgenmad, før vi gik i gang med føntørreren og børsten, så han blev kun frotteret. Og så faldt han i søvn, dybt nede i den store sækkepude, omgivet af alle bamserne.

130409 vasket og fønnet

Men nu er han fønnet, børstet og friseret – og meget lækker!

130409 vasket og fønnet 2

Jeg kan mærke, at han er ved at være voksen (i pelsen i hvert fald), for der er ikke ret mange filteknuder, og det er nemt at børste ham igennem. Føntørreren nyder han!

130409 vasket og fønnet 3

Så – nu er det nok!

Pil op og sy baglæns..

..ja, det kan være nødvendigt, om end ærgerligt! Men det var jeg nødt til med dette, som var syet sammen, før jeg opdagede, at der manglede harmoni i opsætningen af blokkene:

ugler

Det er toppen til en lille baby-quillow, som skal bruges som gave i løbet af få dage! Så opsprætteren kom lige i gang, så nogle blokke kunne holde flyttedag.

ugler 2

Det er bedre! Efter ønske skal den ikke blive ret stor, ca 1 x 1 meter, men som quillow, dvs med en lomme på bagsiden til at folde tæppet sammen som pude.

Ugler er meget populære – det ved jeg godt, men fik yderligere bevis, da Emma, 5 år, kom på besøg hos Diki og straks fik øje på, hvad jeg syede på: UGLER!!

Aj – hvor blød og lækker..

poncho

..den skal varme “Bedstemor”!

Det er lige sådan en kort og lækker poncho til at have over skuldrene, når det ikke er nødvendigt med en trøje eller jakke.

Ponchoen er strikket i Manos Silk Blend fra Gårdbutikken Katrinelund, ligesom opskriften er lavet af Lene. Det er meget lækkert garn, og jeg elsker sådan et strikketøj, der bare kører rundt og rundt – godt til TV-strik eller sammen med en bog. Der er lige knopperne på hver 10. pind, men de er ikke vanskelige at lave.

Og så synes jeg, det er en skøn farve, håndfarvet, så der er lidt spil i. Jeg kan også godt lide, at man støtter de kvinder i Uruguay, der har lavet og farvet garnet, der fås i MANGE skønne farver.

 

 

Kender I det?..

..at skulle læse en bog færdig, fordi den skal afleveres på biblioteket – og så ikke synes, den er særligt god – eller måske snarere: at den irriterer én, men alligevel vil man gerne kende slutningen?

Jeg vil ikke fortælle, hvad det er for en bog, men nu er den læst uden at snyde og afleveret!

Det har irriteret mig de sidste dage, fordi jeg syntes, jeg brugte for meget tid på den bog, uden at jeg rigtig kunne lide den. Heldigvis strikker jeg samtidig med, at jeg læser, så lidt fornuftigt har jeg da lavet! 😉 !

Nu skal jeg skære stof og sy!

Gamle cowboy bukser..

..kan give et meget flot tæppe med små midler.

1304 ufo denim

Det er kanon flot! Meget solidt, vil jeg sige, men utroligt flot spil, der er i de forskellige denim stoffer. Det er en UFO (igen!), som vi har modtaget i Projekt Puttetæpper, og som Quiltefant har quiltet. Det er nok meget godt, for det er tykt at quilte i. Jeg har også syet lukkekant omkring dette, og jeg var så heldig at have en rulle med et lidt kraftigt gul/rødt stof, som jeg skar lidt bredere end jeg normalt gør med lukkekanter, men det synes jeg passer godt her.

Hvor er vi heldige, at vi får sådanne UFO’er, som nogen af en eller anden grund ikke slev får gjort færdige.  Det kan så engang imellem tage lidt tid, før de bliver færdige, men når det sker, bliver man glad for resultatet!