Jeg har grinet SÅ meget af min lille Diki! Han havde igen været på gale veje = han havde hugget et nøgle garn – det er sjovt med ham, han bider aldrig noget i stykker, men kan han snuppe et nøgle garn og splitte det ad, så er han lynhurtig! Og han ved godt, det er galt!
Nu havde han så taget et stort nøgle Kauni og lå med det på gulvet og kiggede rigtig gavtyveagtigt på mig! Jeg er holdt op med at jagte ham, det bliver det bare værre af – men jeg havde et hemmeligt våben: I går til Hundedagen i Parken havde jeg bl.a. købt et par massive gummibolde! Så jeg sagde begejstret til ham: kom og se, hvad jeg har (ingen bebrejdelser) ! Og så fulgte han mig ud i bryggerset og fik sin nye, gule gummibold. Og glemte garnnøglet.
Den skulle der selvfølgelig leges med, så han fik lov at løbe efter den nogle gange og kom fint og afleverede.
Så prøvede jeg at slå den i gulvet, så den hoppede. Det ku’ han ikke greje! Han stod og kiggede ned i gulvet, og bolden hoppede et par gange, før han fik øje på den. Hold da op, hvor så det sjovt ud, for han forstod overhovedet ikke, hvor den blev af, eller hvor den dukkede op fra igen! Når jeg kaster eller triller den, kan han følge den med øjnene, men det der hopperi???
Igen fik jeg rørt lattermusklerne pga Diki. Dejligt.
