Marianne, som har Diki’s søster Dhana, har leget lidt med symboler og har lavet et nyt “tidslinjebillede” til min profil på Facebook. Den er da sød!
Sød collage
2
Vasket, fønnet og børstet – klar til præsentation.
I morgen skal Diki og jeg til et spændende møde på Bygholm Hotel i Horsens! Så han skal være ren, vasket, fønnet og lækker.
Er han ikke fin? Den lille sækkestol er mit “hemmelige våben”, når han skal fønnes og børstes, så ligger han i den oppe i sofaen, og så er der ro på!
Han har jo ellers fået en ny og større, men det er stadig den lille sækkestol, han tyr til, når han skal slappe af eller have “helle”.
Vi skal til orientering om besøgshunde i Ældresagen! Det er spændende, om han er gammel nok til det?
Jeg har været aktiv i Ældresagens besøgstjeneste i mange år (16-17 år tror jeg) og har også været med til at formidle en besøgshund til et af vore lokale plejecentre. Og efter at jeg har haft en pause siden min besøgsven døde, skal jeg nu i gang igen, og så har vi snakket om, at Diki måske kunne klare rollen som besøgshund?
Det passer fint med, at der netop holdes en orientering for besøgsvenner med mulige besøgshunde i denne del af landet, så det er vi blevet meldt til. Der vil også være en hundeadfærdsinstruktør med, foruden andre social-humanitære konsulenter.
Han skal nok få elastik i håret, så man kan se hans øjne – han er da lækker! Det er spændende, om de kan bruge os.
Hvad er hoved – og hvad er hale?
Diki elsker at ligge i en solstribe…
…og det her er en stilling, der er typisk for en Tibbe, der har det godt! Se godt efter, så kan man faktisk godt se,hvad der er hoved og hvad der er hale – find snuden og øjnene!
Så blev endnu en UFO færdig..
..ja, ikke en af mine UFO’er, men én som Projekt Puttetæpper har modtaget, og som Quiltefant har quiltet. Den var lidt smal, men så havde jeg heldigvis et stort stykke af et af de stoffer, der er brugt, som jeg kunne bruge til at sy en kant + lukkekant på.
Så nu er der endnu et sødt tæppe klar til afsendelse efter påske – bunken er næsten lige så stor nu, som for 14 dage siden, hvor Lene tog 34 tæpper med til julemærkehjemmet Kildemose!
Sommertid? – næh..
..men så er vi bare kommet lidt tidligt op! Jeg var overbevist om, at det var denne søndag, sommertiden starter, så jeg tænkte, vi hellere måtte vænne os til at komme tidligt op.
Det gør så ikke noget, når det er så flot (men hundeholdt) vejr, og Diki skulle helt tydeligt ud og tisse, han havde ikke tid til at vente på, jeg kom i tøjet. Så er det godt, jeg kan lukke ham ud i haven, og nu har vi så gået vores morgentur i sneen i “skoven” her tæt ved.
Så vi venter til Påskedag med sommertiden og søndagsflagning!
Ny måde at montere “Bedstemors blomster”
Jeg har omtalt det før, da Birgith fik idéen, og her er det første tæppe, hun har monteret og quiltet med “Fix & færdig” metoden og “Bedstemors blomster”, som Projekt Puttetæpper har modtaget et større antal af.
.Det er bare flot!
“Blomsterne”, der er syet sammen af sekskanter, applikeres på underlaget, der i dette tilfælde er denim. Derefter quiltes hver enkelt blok med vat og bagsidestof, og til slut sys blokkene sammen for- og bagside samtidig ved hjælp af strimlerne.
Her er bagsiden! Ja, det kunne jo også have været forsiden (vendetæppe?), når Birgith som her syr bagsidefirkanterne sammen af 4 firkanter!
Det er da flot! Man kan godt ane quiltningen omkring “blomsterne”.
Ja, jeg bliver så glad, når jeg er “formidler” til sådan et flot tæppe (Jeg har bare taget imod posen med alle “blomsterne” og overladt dem til Birgith, der gerne ville afprøve “Fix & færdig” på denne type blokke), men jeg har jo fulgt processen!.
En af de helt store oplevelser med en kreativ kvinde!
En aften med Bodil Gardner i Vitus Bering Quilterne.
Hold da helt op, den kvinde, beskeden, selvironisk, morsom og HELT UTROLIGT KREATIV !!
Det er meget svært at gengive med mine amatørbilleder, taget på alt for lang afstand og i alt for dårligt lys – og hvordan skal jeg vælge imellem mine 81 billeder?
Men jeg kan ikke lade være. Så tag billederne som de er, og prøv at nyde de skønne billeder, der er syet med alle mulige stofrester, på gamle dynebetræk eller andet genbrug (der må gerne være huller i, for det ser man jo ikke, når der er syet ovenpå! citat Bodil Gardner)
Vi fik hendes personlige historie, der ikke er kedelig! Om den uddannede folkeskolelærer, der valgte at blive hjemme hos sine 4 børn, og som ikke troede hun kunne lave håndarbejde – nej, overhovedet ikke! Men som alligevel begyndte at sy billeder, mens hun vågede over sit meget syge barn. Jeg kan (og skal) slet ikke gengive historien, men vi fik mange spændende oplysninger og små historier. Om hvordan det hele udviklede sig, til at hun idag er en særdeles anerkendt kunstner, der laver noget, som ingen andre gør. Og som overraskes hver gang, hun sælger noget.
Meget praktisk havde hun medbragt sin mand, både som chauffør og som hjælper – og der var meget at hjælpe med!
Der er mange forskellige temaer. Og vi måtte spørge om alt muligt. Hvorfor maler hun ikke? Jamen hun kan slet ikke få det frem med maling, det vil ikke blive så levende.
Tegner hun først? Nej, hun klipper. Efter en planlægning, der foregår inde i hovedet, f.eks. når hun skal sove! Nogen tæller får, Bodil planlægger et billede i alle detaljer!
Et af temaerne er familien.
Der er gennemgående motiver som de 4 fingre (aldrig 5) og koppen, som er med altid!
Alt er syet ned på et par lag stof – hvilken fantastisk fantasi.
Der var fuldstændig åndeløs stemning i forsamlingen (synd at det elendige vejr havde holdt nogle hjemme) skiftevis med stormende munterhed.
Hvor jeg elsker den slags mennesker, der er sådan nede på jorden og lader os dele deres utrolige kunst og spændende tanker og idéer.
Der kommer mere! Men det tager tid at sortere de billeder fra, der ikke duer, og behandle dem, der kan gå an!
Så gik den ikke længere..
..efter at være kommet igennem den lange vinter uden uheld og uden snepigge under støvlerne mere end ganske få gange – så skete det på en “forårsmorgen”! På den ellers sneryddede sti, hvor vi går vores morgentur (“skolestien”) lå jeg der lige så lang (kort) jeg er! Fødderne smuttede på det forræderiske tynde lag sne over ren is – og bang uden mindste varsel lå jeg på ryggen! Instinktivt holdt jeg hovedet højt, så jeg ikke knaldede nakken ned i asfalten, det kunne have givet sol og måne og stjerner – men der er ikke sket noget. Kun lidt ondt øverst i ryggen fra lænden og op, det vil nok kunne mærkes i nogle dage, har jeg på fornemmelsen.
Men jeg kunne selv komme op, og der er i hvert fald ingen skader sket – kun min sårede stolthed 🙂
Det er godt nok irriterende! Nu har jeg hele vinteren gået forsigtigt, gået ud i rabatten, hvis der så glat ud, undgået at gå ned ad bakke på stien, hvis det så lumsk ud osv, og så netop, når man glæder sig over, at de har været tidligt ude og skrabet stien – BANG – så ligger man der.
Jeg klarer mig, og det gjorde jeg også i går aftes, da jeg kørte hjem fra en skøn aften i Vitus Bering Quilterne med den fantastiske billedkunstner Bodil Gardner (det kommer der mere om senere), hvor det var begyndt at sne MEGET, så det var et vejr, jeg normalt ikke ville køre ud i! Jeg havde heldigvis en passager med, som ikke var nervøs, men glad for mit liste-tempo! Så stille og roligt trillede vi hjem til Brædstrup, en vej jeg er fortrolig med, så jeg kender hvert lille sving. Det var godt, for der var godt nok ikke meget sigtbarhed, og striberne på vejen var helt væk! Heldigvis listede alle andre biler også både modgående og alle dem, jeg havde bag mig! Det er godt at have én, der holder samme tempo til at ligge bagved, det kender jeg også godt – i går var det så mig, der satte farten. Og hjem kom vi i god behold.
Diki er “sig selv” igen!
Dejligt at se den glade lille hund lege og lave sjov med sit legetøj igen. Han sov – helst på mit skød – et par timer, så ville han gerne ud, men jeg havde fået vide, at han kun måtte være ude ganske kort og kun i snor, så vi gik selvfølgelig en lille tur, men da var han stadig for omtåget til at kunne finde ud af at tisse!
Senere har vi gået længere, hvor han fik gjort både det ene og det andet, fik snuset til alting, som han plejer og nød sneen.
Og nu er han legesyg og glad igen, helt som han plejer! Lige kommet ind fra haven.
Lille slap hund hjemme igen.
Nu er Diki hjemme igen, halvbedøvet og “fuld”, kan ikke holde balancen og ligger på mit skød, for ellers forsøger han at rende rundt, og så falder han. Han skal lige falde helt til ro, så vil han nok sove i sin kurv el. sækkestol resten af dagen.
Han er ikke opereret. Røntgen har vist, at de blivende tænder ikke er der, og det vil så heller ikke give problemer med mulige cyster.
Men det var fint at få det konstateret, og da han ikke skal hverken udstilles eller i avl, kan han få et godt liv alligevel, har den meget grundige dyrlæge forsikret mig om!
Så vi hygger!