Da jeg i formiddags kørte over Storebæltsbroen, og solen pludselig skinnede, fik jeg lyst til en lille nostalgisk visit tilbage til min barndoms somre! Det er meget længe siden, jeg har lagt vejen deromkring, men jeg var bare mig selv og Diki i bilen og havde tid nok, så jeg kørte ind til Nyborg og ned til skoven og stranden ved strandhotellerne, hvor mine bedsteforældres sommerhus stadig ligger – forlængst solgt og gensolgt.
Disse 3 huse ser næsten ud som de gjorde for 60 år siden, da “Søholt”, huset til højre, blev solgt af mine forældre og min moster og onkel, da begge familier havde brug for pengene, mine forældre til at starte egen forretning i Kerteminde, og min onkel pga økonomiske problemer.
Jeg husker huset som hvidt, karnappen foran er bygget til senere, og der hvor de høje vinduer er til venstre var det en åben, overdækket terrasse, eller nærmest som en stue, hvor den ene væg kun gik halvt op. Der var møbleret med kurvemøbler, og det var der, vi altid var, mens den lukkede stue ved siden af var mørk og ikke blev brugt meget. Ovenpå var der 3½ soveværelse, mine bedsteforældres store soveværelse, som senere blev mine forældres, var bag de 2 vinduer til højre, mens vores var til bagsiden af huset.
Der var ingen mur om haven, det ser forkert ud i mine øjne, der var buske og træer.
Men flagstangen (som nok ikke er den samme!) var samme sted, og om søndagen hjalp min søster og jeg Morfar med at hejse flaget.
Der ligger stadig kun de 3 huse + et lidt mere tilbagetrukket, og husene langs stranden videre mod nord er også de samme. Den lille vej Skræddergyden, der går rundt om hjørnet af Søholt og hen langs stranden mod skoven og strandhotellerne, er heldigvis stadig smal og ikke særligt befærdet. Men der er bygget meget længere oppe, ligesom de fleste huse vist er helårshuse nu. Vi havde ingen opvarmning, bortset fra en kamin, som jeg ikke kan huske var i brug. Der var badeværelse (ikke en selvfølge i et sommerhus dengang) og et udmærket køkken med et lille pigekammer bagved. Men ikke køleskab, derimod en lille kælder, som fungerede som køligt spisekammer.
Der boede vi 3 familier hele min første barndom lige fra maj til oktober, og min Far og Morfar tog toget til Odense for at passe skoforretningen “Hector”, der tilhørte mine bedsteforældre, og kom hjem om aftenen. Det var under besættelsen, så de måtte ikke køre i bil. Min onkel derimod, som var pressefotograf, kørte i sin Citroën og kom hjem under høje dyt i hornet, så vi kunne høre ham på lang afstand!
Det var et dejligt gensyn, stranden er den samme, selv om jeg husker den meget større! Der legede vi dagen lang, byggede sandslotte, samlede sten med hul i, som blev bundet til en snor og som vi kaldte “køer”, slog smut med flade sten, og badede. Det var altid godt vejr!!! Sommetider havde vi bål og bagte snobrød – Far var spejder – og så var nabobørnene også med.
I dag var det en god lejlighed til at lufte Diki, som ellers er utroligt tålmodig og ligger i timevis uden at gøre vrøvl i transportkassen i bagagerummet. Han var ikke så modig i forhold til bølgerne..
..men glad for at få lov til at løbe frit og snuse på den øde strand. Og vejret var dejligt mildt, så vi gav os god tid.
