Skjorter – skjorter – skjorter

Det er populært i øjeblikket at sy puttetæpper af skjorter! Det kan jeg også rigtig godt lide, og jeg har syet flere lækre tæpper af det gode materiale.

Den nye undergruppe til Projekt Puttetæpper, som er dannet på Facebook, har det også på tapetet, og da jeg har fået en meget stor kasse pæne skjorter forærende fra en nabo, er det nu aftalt, at jeg sender dem til Nordjylland, hvor de allerede er i gang med fællessyning!

Jeg ville aldrig komme igennem den kasse, der er over 10 kg! og det er dejlige skjorter i alle mulige farver, ternede, stribede osv.

Der kan blive mange skønne puttetæpper ud af det. Jeg glæder mig, til vi får billeder!

Så kom sneen endelig

Diki vidste ikke, hvad der ventede, men jeg havde set det ud af vinduet i morges – sneen kom endelig også til vores omegn!

Dikis første sne! Han var helt ellevild. Allerede da vi gik lufteturen sprang han bukkespring i snoren! Og så blev han sluppet løs i haven, da vi kom hjem. Morgenmaden lokkede ikke …

…men fuglenes æbler ku’ han finde og spille bold med..

Det var ikke rigtig lyst endnu, så det er svært at få dem skarpe – og så sad han jo ikke stille mange sekunder ad gangen!

Friske røde kinder og en glad lille hund…

…det har vi efter en dejlig tur i det skønne vejr! Klar blå himmel, hammerkoldt, men ingen sne som andre steder i landet.

Diki havde været “slem” igen og taget mit strikketøj, heldigvis var det KnitPro metal- og ikke træ-rundpind, ellers havde de ikke holdt, og bagefter tog han lige toiletrullen! Så han fik alvorligt skældud! (Det er meget sjældent). Og mens han nu var lidt betuttet, tog vi en ordentlig børste/frisere-tur ledsaget af mange godbidder, og det gik rigtig godt.

Så efter det skulle vi lave noget, der var sjovt. Så vi gik en lang tur ned til søen, hvor han for en gangs skyld fik lov at løbe frit – det var noget han nød! Han pilede af sted med flyvende pels, skiftevis med store spring og kom hele tiden fint tilbage, så han var bare så glad – og det samme var jeg!

Han kom også pænt og fik snor på, før vi gik op over engen og hjem, det var tydeligt, at han havde en rigtig god tur, så det skal vi træne mere i, nu hvor han har vist, at han godt kan kaldes ind.

Hjemme igen jagter han solsorter i haven!

Victors første december

Jeg får heldigvis dejlige billeder af den lille guldklump – og nu skal I igen få lov at kigge med (ellers kan I jo bare springe over!)

“Linselus?” ja, det blir han jo, når fokus hele tiden er på ham, men han ved det selvfølgelig ikke. Han er da bare dejligt!

Victor fejrede lige indgangen til december og sin første julemåned med for første gang at rejse sig op ved egen hjælp! Så NU skal hylderne ryddes! – tror jeg?

En moderne form for gyngehest eller tyr?

Victors Mormor har syet den fine jule-pakke-kalender til ham (som til resten af sin familie) og nu er tiden inde!

Tak for billederne og god jul til den lille familie!

Slikbutik!!!

Det er ren slikbutik, det her. Altså slik for patchworkere.

Hvorfor har døgnet ikke mere end 24 timer – og hvorfor skal man sove i de 6-8 af dem?

Eller måske skal man blive 105 år?

Alt det ovenstående stof er fra den ene donation i går til Projekt Puttetæpper, som jeg nu har haft fremme – det er bare så flot!

Den anden donation er både stof og nogle UFO’er = UFuldendte Objekter, dvs tæpper, der gjort mere eller mindre færdige, i dette tilfælde næsten færdige, som her:

Nogle små tæpper..

..og et meget stort tæppe:

Der skal mange tæppetanter i gang for at vi kan få brugt alt det!

Hvor er det dejligt, at der er nogle, der tilgodeser vores dejlige projekt, når de rydder op. TAK!

Øv, øv, jeg fik ikke gæster!

Den dumme elendige dørklokke, jeg har! Den er kun ca ½ – 1 år gammel, og den æder batterier, og nu virker den ikke igen!

Jeg ventede gæster, der ville komme med donationer af stof og UFO’er til Projekt Puttetæpper, og jeg havde bagt mine gode grovboller, vandet var klar til at hælde på tepotten og bordet dækket. Men der kom ikke nogen! Efter et par timer ringede jeg for at høre, om der var noget, jeg havde misforstået?

Og så viser det sig, at de har været her, og der var ingen, der lukkede op, da de ringede på! De havde ikke forsøgt at banke på døren, men fordi de faktisk kom ½ time for tidligt, gik de ud fra, at jeg var ude med hunden! De vidste ikke, at jeg ville byde på noget, så da den ene havde lidt travlt, kørte de igen!

De havde sat donationerne i carporten, men det havde jeg ikke set. Der er godt nok meget – nu igen – det er fra 2 oprydninger hos 2 dygtige patchworkere, så det er spændende, så der er noget, der skal gås igennem. Jeg tro, jeg må opgive at sælge huset, for hvor skal jeg ellers få plads til alt det, vi modtager?

Ja, det er noget vrøvl, for det skal selvfølgelig deles ud til tæppetanter, der vil sy puttetæpper af det, og det skal det nok blive. Jeg fik en glad opringning fra én i dag, som lige havde fået en kasse “guld” = dejligt stof fra mig, hun var glad! Og jeg ved, at hun og hendes veninde får meget ud af sådan en kasse stof.

Pakkeleg mellem Kludekonerne

Når Kludekonerne holder juleafslutning har vi nogle faste traditioner, og én af dem er den klassiske pakkeleg, hvor vi til at begynde med havde små pakker med, som vi spiller om. Det har udviklet sig, så der godt kan være lidt større og især lidt flere pakker! Det har vi meget sjov med – også i går, hvor vi havde en kæmpestak pakke, som vi “sloges” om. Det er lidt sjovt, at det ofte er de samme pakker, man stjæler fra hinanden – uden at vide, hvad de indeholder.

Hver år har der været en pakke, som vi allesammen allerhelst vil have – dvs vi ved at den er der, og vi kender indholdet, men vi ved ikke, hvordan den er pakket ind!

I år havde jeg ikke bare regnet ud, hvilken pakke, det var – men jeg var også så heldig at stjæle den i sidste øjeblik, hvor den ellers havde ligget lidt upåagtet hos en anden. Og ja – det var det eftertragtede..

..forklæde, syet af Runa. Hun syr et til vores pakkeleg hvert år (det håber vi, hun bliver ved med), og I år var jeg så den heldige. Pakket ind i denne æske og med papir om..

..var der åbenbart ikke andre, der havde gættet af det var den pakke, vi alle gerne vil have.

Det har vi meget sjov ud af!

Hjemme igen

Svigerdatteren er heldigvis allerede hjemme igen efter sin øjenoperation i går, det er hun helt sikkert glad for, det er ikke nemt at undvære den lille, glade Victor!

Operationen er gået godt, har hun fået at vide, så nu er det spændende, om der bliver nogle gener, det håber jeg ikke.

God bedring!