Ny vinterfrakke – hurtig ekspedition

 

Det er vist det hurtigste indkøb af tøj, jeg nogensinde har foretaget! Og det jo ikke ligefrem til udsalgspris – men jeg har meget. meget længe trængt til et stykke hverdags overtøj, som jeg kan være bekendt at bruge til andet end at lufte hund. Den vinterjakke, jeg stadig render i daglig, er så gammel, at jeg slet ikke kan huske, hvornår jeg fik den  – i julegave af Søren, købt på udsalg efter jul og faktisk ellers en dyr jakke, som stadig er varm og næsten hel, men slidt.

Men jeg bryder mig ikke om at købe den slags tøj alene, der skal helst være nogen med til at kommentere. Og det havde jeg snakket med yngstesønnen og svigerdatteren om, at vi kunne prøve her i hovedstaden, hvor der er mange dejlige butikscentre med gode butikker.

Som tænkt så gjort, og det første sted, vi prøvede var hos Andersen i Waves. Vi kiggede lidt på udvalget først, og da det blev min tur, tog den dygtige ekspeditrice én frakke ud og viste mig. Da jeg havde prøvet den, var jeg ikke i tvivl, den var lige som den skulle være, men efter råd fra familien blev det en lidt anden farve end den mørkere, kolde blålilla farve til denne den mere varme farve.

Jeg har aldrig troet, jeg kunne købe en frakke så hurtig, men den er lækker, varm, med eller uden hætte, den kan vaskes og sidder godt. Så hvorfor betænke sig?

Og den gamle må gerne fortsætte som lufte-hund-jakke et par år endnu.

 

Feet a fish

 Jeg har fodret fisk! – med døde celler fra mine fødder i en “Feet a Fish”-butik i Waves butikscenter Hundige.

 Det kilder! når 100 fisk sværmer om fødderne og bider små bitte mundfulde af de døde celler på huden! Det føles som en slags varm, elektrisk strømpe, der omslutter fødderne – men absolut behageligt!

Det måtte Victor se nærmere på – det var spændende. Nu er han selvtransporterende, når han kan kravle  ..

–og næsten rejse sig! (iført sin nye vest, som passer perfekt – dem må Farmor gerne strikke flere af!) 

 Der er flere! 

Nøj hvor vi hygger!

Julegavetæpper

Om lidt starter jeg bilen, som er pakket med 30 puttetæpper! Og så kører jeg til Julemærkehjemmet Skælskør og afleverer tæpperne, som skal blive julegaver til de 48 børn. Det er lykkedes at supplere det antal tæpper, som de har i øjeblikket i Skælskør, 14-15 tæpper, så de får 53 tæpper at vælge imellem, når de skal pakke tæpperne til børnene, der får dem ved deres julefest. Foruden de 30, som jeg kører derover med, bliver der sendt flere med posten.

Dette tæppe med Venskabsstjerner fik jeg færdigt i går! Blokkene er håndsyet af Inga og Maren i Ørnhøj, og jeg har monteret og quiltet det på maskine.

Dejligt at det lykkes igen i år, at der bliver puttetæpper til julegaver!

Jul i Vitus Bering Quilterne

Juleafslutning i Vitus Quilterne i går aftes Med en anden og mere underholdende pakkeleg, end jeg har prøvet før, både pakker og deltagere skiftede pladser ustandseligt og helt uberegneligt. Men det endte med, at de heldige, der havde skovlet pakker til sig, delte ud, så alle fik små pakker med syrelateret indhold.

Det ville nu være rart, hvis vi kunne finde et andet lokale med bedre akustik og hvor vi kunne lave en kop kaffe i stedet for at skulle have det med hjemmefra. Det kan ikke så godt lade sig gøre med glögg og æbleskiver! Så det måtte vi drømme om.

Men der var som sædvanligt fremvisning af fine patchworkarbejder, som her Lenes Harmony, et mønster som sys samtidigt af en stor del af medlemmerne, men i hver sin udformning.

Lene har syet et flot tæppe “Grønne marker” til sit barnebarn Viggo på 4 år, foeret med tyk blå fleece!

Og Jane har syet et meget flot tæppe til sin søn: “Du er centrum – du er den gule blok i midten!”

 

 

Diki er ikke bange..

..for store hunde! Det har jeg set flere gange, han vil gerne snakke med alle hunde.

Og han må udstråle fredelige hensigter, for de store hunde møder ham venligt – som regel! Vi har lige mødt en lys retriever-tæve på 8 år, som altid var meget agressiv overfor Whisky, når vi mødtes, og lige meget hvad ejeren gjorde for at berolige hunden, viste den alle tegn på agressivitet – eller måske nærmere angst? Og så gøede Whisky også lidt ad den, så de blev aldrig gode venner.

Jeg ved godt hvorfor, for den er for år tilbage blevet bidt 2 gange af en anden stor hund.

Den prøver også at skræmme Diki, men han er fuldstændig rolig, går lige om bag mine ben, når det er allermest voldsomt, men viser ikke tegn på hverken angst eller irritation, står bare pænt og logrer. Sjovt nok logrer den store hund også, samtidig med, at den snerrer og gøer. Det tager ejeren for et godt tegn, så vi lader dem komme lidt nærmere, samtidig med at vi snakker fredeligt sammen.

Og – voila! Lige pludselig stod de 2 hunde og snusede til hinanden – helt afslappede. Og vi kunne følges ad ned ad vejen. ROS – ROS – ROS!!!

Og så kom det sjove: den gamle, lidt gigtplagede tæve løftede hovedet, rettede ryggen og stoltserede af sted, det var bare så tydeligt, at den vidste, den havde opført sig fint! Dejligt!

 

Den sødeste idé

Det er bare en super sød idé! 3 søskende på 7, 9 og 11 år, som sommetider bliver passet hos Else Marie, har sammen med hende syet dette helt unikke babytæppe til deres mors veninde, som venter sit første barn.

De 3 børn har tegnet efter hver deres formåen og evner på lyst stof med tekstil-tuscher, og Else Marie har også ladet dem selv sy det sammen. Efterfølgende har hun monteret og quiltet det hele.

Sikke en kreativitet! Og hvor må den vordende mor blive glad for denne dejlige gave fra 3 børn, hun kender så godt, og som sikkert glæder sig til at se hendes lille baby.

 

I tæt omfavnelse..

..lykkedes det at gå hele Dikis pels igennem! Han bliver børstet regelmæssigt = flere gange om ugen, men han bliver helt vild, hvis jeg vil have ham til at ligge på ryggen under børstningen.

Nu leger vi med det, og jeg kan godt få lov til at løsne de små filtknuder under maven med fingrene, og han er helt stille, mens jeg gør det. Men han skal jo lære at få dem børstet igennem, så nu tager vi en lille “tur” hver dag i sofaen, hvor han ligger i sækkepuden og bliver rost og fodret med godbidder, men jeg børster og friserer. Den grove metalkam er bedst, og når jeg samtidig sprayer ham med vand med lidt conditioner, så er det nogenlunde nemt at frisere igennem.

Endelig i dag kom jeg ind under maven med kammen, mens han sad stille – bogstaveligt talt i min favn!

Det kan godt være, det lyder overdrevent eller “hysterisk” i ikke-hundeejeres ører eller ejere af andre typer hunde, men en pelshund som en Tibetaner kan hurtigt få en meget filtret pels, hvilket er mest ubehageligt for hunden!

Jeg hørte en “skrækhistorie” i går, om en “Bomuldshund” på 1½ år, der skulle til dyrlægen og lægges i narkose for at blive klippet, fordi pelsen var så filtret, at det nærmede sig dyrplageri!

Det skal ikke overgå Diki! Jeg har principielt intet imod, at en pelshund bliver klippet, og jeg vil ikke forsværge, at Diki ikke en dag bliver klippet kort – det vil tiden vise. Men vi skal nok klare soigneringen selv – uden narkose! Og han skal nok få lært at ligge på ryggen – også på et trimmebord.

Se hvor fin han er nu!

3-dobbelt skønhed

Jeg har tidligere haft Amarylis løg, som jeg kunne drive frem år efter år. Det er længe siden, men da jeg så et flot, kraftigt eksemplar af netop den lakrøde farve, jeg elsker, i et plantecenter, fik jeg lyst til at få sådan et igen. Der var 2 knopper på vej op, og de var kun lige begyndt, så dem kunne jeg få glæde af længe.

Nu er der minsandten en 3. knop!, Samtidig med at de 2 første ser ud til at trives flot og kommer med 4 blomster hver! Det er imponerende. De er ikke så høje, men det er kun en fordel, for de kan ellers godt have tendens til at vælte! Jeg gætter på, at de er drevet frem til netop ikke at blive høje.

For mange, mange år siden (35-36 år siden), da vi boede i Klarup ved Aalborg, var Søren med i en lille gruppe, der lavede lyd-avis til blinde og svagtseende. Med i gruppen var en blind konsulent, som jeg kom til at holde meget af. Og engang, hvor de holdt arbejdsmøde hjemme hos os, havde jeg en meget stor og flot Amarylis i fuld blomst i vinduet, som nogle af dem beundrede højlydt, hvorpå den blinde kvinde spurgte mig, om hun også godt måtte se blomsten?

Det var helt utroligt rørende at se hende “se” blomsten med sine forsigtige, følsomme fingre – “Jeg skal nok passe på”, sagde hun – helt overflødigt. Ingen tvivl om, at hun også oplevede den smukke blomst på sin måde.

Slipover til Victor af strømpegarn

 

Jeg har strikket den lille baby-slipover til Victor af 6-trådet strømpegarn efter en opskrift fra MARKNO DESIGN, som oprindeligt kom som en “Mystery-opskrift” på Mariannes blog. Jeg har brugt 75 gram Hot Socks Missiuri 6-fach sockenwolle, idet jeg har strikket den en lille smule større end opskriften.

Jeg har strikket vesten før, og den er dejlig fleksibel og nem at have over en bodystocking eller T-shirt til sådan en lille livlig dreng i kravlealderen. Ingen knapper eller bånd!

Jeg glæder mig til at se ham i den om få dage.