Det var en udmattende dag for Diki i går, men han vågnede da lidt op, da Christina og han blev budt på en lille is i går aftes.
Han elsker selvfølgelig is og kan for det meste ikke guffe den i sig hurtigt nok. Men måske, fordi han var træt, slikkede han den pænt i sig i roligt tempo fra start til slut!
Det er Christina, der er fotograf..
..og hun er især glad for dette pletskud, hvor hun får både øjnene og den lille tunge med!
En smuk bisættelse fik Jens i den utroligt smukke Christians kirken i Fredericia, meget personligt og præget af den efterladte familie, ikke mindst børnebørnene, der havde udsmykket kisten med personlige hilsner.
Og igen blev jeg rørt over den afsluttende aften spejdersang, som også blev brugt ved min fars bisættelse og ved Sørens: “Nu er jord og himmel stille”. Jens var jo også inkarneret spejder, og faktisk kendte jeg ham i den sammenhæng, før vi blev i familie med hinanden.
Det var en smuk begivenhed at tænke tilbage på.
Mit feriebarn og Diki var imens på besøg hos “De 3 Tibber” og deres mor, det var en stor oplevelse for både Christina og Diki. Og vi besøgte sammen en “Pet-shop” for at købe ny line og halsbånd, og selvfølgelig en masse godbidder af forskellig slags!
Diki var så træt, at han snorksov i mange timer bagefter og dårligt registrerede, at vi var til aftensmad hos Christinas familie. Men Christina er med herhjem igen, det var ikke ferie nok! Vi hygger os, og det gør ikke mindst hun og Diki.
Så var det i går aftes, at Diki var til træning for første gang – og Christina (barnebarn) var med og fik lov at være fotograf. Det var lidt svært, for hun skulle være lidt på afstand for ikke at distrahere!
Det var sjovt! Der er 16 hunde på holdet, og de fleste er store hunde – eller bliver store hunde, for de fleste er hvalpe, men ældre end Diki. Der er én på samme alder, og der er også én, der er lige så lille som ham, en Jack Russel/Svensk gårdhun blanding, og én Springer Spaniel.
Vi havde teori først om kropssprog og om at rose-rose-rose eller ignorere, ikke skælde ud.
Der blev øvet “hilse på” og indkald og der blev givet masser af godbidder! Det var hyggeligt. Hundene skulle ikke hilse på hinanden og lege.
Diki opførte sig eksemplarisk, jeg fik lært noget om mit kropssprog overfor sådan en lille hund, han kom fint til indkald, men jeg stod forkert, så han tøvede de sidste skridt, jeg skal vende siden til og gå ned i knæ (og det kan jeg ikke! mine knæ er ikke så gode).
Christina var meget betaget af en dejlig schæferhvalp, hun var jo lige så glad for Whisky, som hun er for Diki nu. Sjovt nok har schæferens ejer gået til træning sammen for 8 år siden med vores tidliger schæfere og har også være spejderledere sammen.
Det var en god debut!
Og i dag skal vi så tage endelig afsked med en god gammel ven og del af familien, som har været syg i meget lang tid, det er trist for os, der skal undvære ham, men godt for ham, at han har fået fred. Han var et menneske, man ikke glemmer.
Min lillesøster og svoger oplever OL i London fra en meget spændende position, idet de er en del af det danske fremstød, der på St. Katharine Docks viser, hvad Danmark kan byde på – lige ved siden af TV2’s store studie. Her ligger de med deres Nordic Cruiser, en utroligt lækker “old timer luxusmotorbåd”, som interesserede kan få en sejltur med på Themsen.
De oplever mange spændende ting på allernærmeste hold, ser masser af andre aktiviteter end sportsbegivenhederne, f.eks. hvor susende travlt journalisterne har, som her TV2’s Ulla Therkelsens interwiew af Karen Mortensen (?) lige udenfor deres ræling.
Båden har også været kamerabåd, da medaljetagerne fra single og soublesculler roede ind i marinaen, og de har haft besøg af både kongelige og politikere!
Det må være sjovt at opleve andre vinkler af OL på så nært hold. Og så er det en virkelig lækker båd at sejle i, skal jeg hilse at sige, vi har prøvet det et par gange, i Kerteminde og på Silkeborg-søerne..
Findes der noget dejligere end sådan en glad lille, ½ år gammel dreng, der viser sine 2 første små tænder frem! Dem har man kunne skimte siden, Victor var få måneder gammel, men nu er de brudt igennem.
Dejligt med store såvel som små børnebørn, han bor bare for langt væk!
Jeg har ferie-barnebarn, og det nyder både Diki og jeg rigtig meget. Christina er helt vild med den lille bløde hvalp – og omvendt! Det var hendes seng, han sov i til morgen – han forsøgte endda at hugge hendes hovedpude!
Før morgenmaden tog de sig lige en svingom!
Som han nu kan sno sig..
..Christina er ved at dø af grin og udnytter hans legesyge og får mange søde “Nysser”! Men hun er også rigtig god til at lære ham en masse nye ting, han vil rigtig gerne lære nye tricks.
Vi har også været ude at køre en tur og har besøgt Farfars og oldeforældrenes gravsted med en krukke lavendler, der duftede skønt. Det var 1. gang, Diki var med.
Så fik jeg endelig syet min HANNEs sommer DHU (Del Hver Uge) sammen – eller rettere den ene af de 2, jeg har planlagt.
Oplægget til at bruge det gratis mønster, som er bragt over 6 uger på HANNE’s blog, var en taske, men man kunne også bruge det til dækkeservietter, en løber el. noget helt andet. Man skulle selv bruge sin fantasi og lægge sit eget mønster af de “pappede” lapper.
Jeg vil gerne lave en taske af mine, og der er også i mønsteret vist, hvordan man gør den færdig. Jeg tror, den kan blive fin.
Jeg har haft 2 problemer: jeg ville gerne have lidt mønster i oplægningen af mine lapper, og jeg ville gerne lægge dem, så farverne ikke rørte hinanden. Det lykkedes kun på forsiden, på bagsiden er der et par steder, hvor de blå lapper mødes.
Det andet problem var, at jeg havde valgt batikstoffer. De er utroligt hårde at sy i hånden, så det tog sin tid!
Nu må vi se, hvordan tasken bliver, når den bliver monteret.
Jeg har lige fået et dejligt billede fra Julemærkehjemmet Skelskør, hvor alle 48 børn fik et skønt puttetæppe, da de rejste hjem på ferie! Det er rigtig dejligt at tænke på, at Projekt Puttetæpper har udviklet sig sådan, at det kan lade sig gøre.
Det er “kun” på Julemærkehjemmet Kildemose, at alle børn får et tæppe som gave. Til gengæld er det alle de øvrige 3 julemærkehjem, der kan dele tæpper i forskellige anledninger. Men det bedste er jo, når man på én gang kan give de børn, der er der samtidig, hver et tæppe – som her.
Diki og jeg gik som sædvanligt tur til Ring Sø, og i dag havde jeg husket at tage kameraet med.
Han kommer længere og længere ud, når jeg kaster pinde til ham, og han elsker det.
Det gjorde han også, da han fik selskab af en stor, flot 1 år gammel Samojede/Retriever-blanding, der var syg med at bade. Og han er jo overhovedet ikke bange, selv om han var ved at blive rendt over ende et par gange.
“Det er min pind, altså!”
“Har vi det ikke dejligt?”
Ja, turen kommer også til mig, når jeg en dag får taget mig sammen til at se på Sørens samlinger af forskellige ting. Og jeg kan godt forstå, at det har taget naboen nogle år at få taget fat på de samlinger, hendes mand efterlod sig. Han var nemlig en utrolig samler, og det var hans far også, så der er bl.a. så mange bøger, tidsskrifter og andet læsestof, at man tror, det er løgn.
Jeg ser til og kan også tage til mig, hvis jeg har lyst, af de ting, der ryger ud.
Det er farligt! Men så falder jeg alligevel for nogle sjove ting, som disse:
Små klassikere om håndarbejde og Gyldendals Sy- og Strikkebog fra 1940!
Og Politikens Aarbog HVEM, HVAD, HVOR for 1945 (og andre år)..
..skrevet i 1944, så man f.eks. kan se, hvordan man skal lære at færdes i trafikken, når man må køre igen (som forventet)
Og nogle helt vidunderlige små, slidte årbøger, udgivet af Danmarks Turistforening i 1955 og 1957 med skønne tegninger og gengivne billeder af store kunstnere fra Fyn og Jylland.
Det er næsten eventyrligt at bladre i!