Et lille puttetæppe undervejs

Så er der et puttetæppe på vej, vel at mærke et, jeg monterer og quilter med blokke, som andre har syet og sendt.

Jeg får ikke syet så meget i øjeblikket, men Diki og jeg er ved at finde ud af sammen, hvornår det er noget, han skal lade være – og at han ikke skal hjælpe mig med at træde på pedalen, når jeg syr.

Selvfølgelig får ledninger ikke lov at hænge, når jeg ikke sidder ved det, men han forsøger ikke at erobre dem, mens jeg arbejder, det er da altid noget. Og jeg kan godt sy i hånden eller strikke om aftenen, når han ligger hos mig i sofaen.

Han har også fundet ud af, at når jeg arbejder ved computeren, så gider jeg ikke lege, så han lægger sig ned ved siden af mig eller går ud og leger i haven, det er da flot!

 

Hexagon Flower SWAP

I den internationale Inchy Hexagon Flower SWAP har jeg modtaget disse 2 søde “blomster” fra Cathy i Canada…

…  og disse 2 fra Terry i Californien.

Jeg har sendt disse 2 til Jan i Modesto USA.

 

 

 

Hundetræning – det bliver sjovt!

Jeg var til introduktionsmøde i går aftes i vores lokale DCH, hvor jeg også har trænet med vore 4 foregående hunde, fra 1979 og sidst i 2004-2005 med Whisky.

Det skal nok blive sjovt! Der er ændret en del ting siden sidst i lokaliteter (hus og træningsbane er flyttet til nyt sted i byen), og i regler. De 2 unge kvinder, der bliver trænere for vores hold, hvor vi er 15 deltagere, fortalte om træningsmetoderne, hvad hundene og især vi hundeførere kan forvente at lære, og der er mange ting, der er anderledes end for 8 år siden. Nu må man f.eks. selv vælge halsbånd el. sele, dengang var “kvælerhalsbånd” et must – fint nok for en schæferhund, men jeg havde da tænkt på, om der var nødvendigt for min lille Diki?

Der er nu også kun træning i snor, højst 1 hund ad gangen må slippes af snoren – ja, ja, det var så vist alligevel med modifikationer, for der blev senere snakket om mulighed for “frikvarter”, hvor hundene må lege sammen. Det var præcis det, der gik galt i 2004 for Whisky, 5 mdr. gammel, som ved et sort uheld under frikvarter-leg blev torpederet af en anden stor hvalp, der var blevet sluppet løs lidt senere end de andre og derfor havde meget travlt. Det “skrub” på hoften/låret kom Whisky aldrig over, det gav ham smerter og anspændt gang på bagbenene resten af livet og var også årsag til, at jeg besluttede hans aflivning et par år før, det ville have været normalt, hans øvrige helbredstilstand taget i betragtning.

DCH’s forsikring betalte alle dyrlægeregninger, røntgenundersøgelser, scanning på Landbohøjskolen (ingen fandt ind til skaden, selv om alle kunne se, han gik dårligt), og svømmetræning, men det hjalp jo ikke hunden!

Måske derfor er det nu en regel, at vi skulle fremvise forsikringspapirer, såvel som vaccinationsattest? Det er OK, jeg kan bare ikke huske, at vi har skullet det før.

Vi skulle komme uden hund den første gang og både udfylde skema med hundens og egne  data, og derefter mundtligt fortælle om vores hund og os selv.

Det var lidt morsomt! Jeg var selvfølgelig veteran med min 5. hund siden 1979 og min alder. Der var enkelte, hvor det var den første hund, og der var flere med hunde, 3 – 5 år gamle, kun en enkelt med en hvalp på 4 måneder som Diki. Og så racerne!!! Der er Berner Sennen, flere Labradorer, 1 schæfer (også en veteran, og hende kender jeg), Dalmatiner/Labrador-blanding og en Welsh Corgi.

Jeg glæder mig simpelthen sådan til at præsentere alle de store hunde for lille Diki! Hold da op, det bliver et syn for guder! Og han er jo absolut ikke bange for andre hunde, heller ikke de store! Vi møder faktisk større hunde, som er lidt betænkelige overfor den lille frække fyr, så det skal nok blive sjovt.

Og så er Diki jo absolut ikke dum! Han ved godt, hvordan han skal opføre sig, hvis han fornemmer dominans – det så jeg så tydeligt i går med søster Dhana, som er lidt større og noget mere dominerende.

foto: Marianne Leth Jensen

Dhana og Zigsa besøger Diki

Sikke en dag – der er i hvert fald mindst 2 små trætte hunde nu, + 1 større, men lige så træt!

Det har været super sjovt at have besøg af Dikis søster Dhana med familie incl. Zigsa på 2 år. Og nu flader Diki fuldstændig ud, mens Dhana og Zigsa sover i bilen på vej hjem.

Her er nogle få billeder af de mange, der er taget i dag:

Så søde er de! Dhana til højre er en lille smule større end Diki og er allerede i udstillingstræning.

Meen det startede med en gevaldig “slåskamp” mellem de 2 små søskende!

Det gik over stok og sten uanset blomster eller andre elementer.

Og de blev ved og ved..

..men faldt efterhånden til ro.

Og sammen med Zigsa kunne de også opføre sig rigtig pænt sammen med Marianne.

Vi gik “vores” tur til Ring sø – og her er det Diki, der er den modige, han blir mere og mere glad for at bade – Dhana og Zigsa skulle ikke nyde noget!

Diki’s søster..

..kommer på besøg i dag! Det er spændende. Dhana kommer sammen med sin familie, som også indbefatter en ca 2 år gammel Tibbe. Dhana og Diki er de 2 hvalpe ud af kuldet på 4, som ligner hinanden mest, vist nok også af temperament, så vidt jeg har forstået. Så det bliver sjovt at se dem sammen, og om de kan huske hinanden?

En rigtig legehund

Alle hvalpe er legesyge – også Diki! Han kan lege med alt muligt og finder selv nye muligheder: en toiletrulle er lynhurtigt snuppet og bortført med papiret flagrende bagefter! En gren, han har fundet i haven kan pludselig befinde sig i alrummet med skidt og møg, en bold, der er blevet væk, finder han under et skab, så jeg må ned og kravle for at få den ud!

I morges så jeg ham fare af sted med et eller andet, jeg ikke kunne identificere? Men jeg kan altid se på hans fart, at det er noget, han synes er meget spændende og ikke nødvendigvis “tilladt”! Det var et nøgle restegarn, og jeg aner ikke, hvor han har fundet det, det er sikkert faldet ud af et skab eller en skuffe, uden jeg har opdaget det. Rest fra et sjal.

Det var ubeskriveligt sjovt! Han fik sig viklet fuldstændig ind i det, ..

..fik bundet det om hele kroppen og fødderne, så jeg måtte befri ham (så ved han godt, hvem han skal have hjælp af!), og senere fik han også trukket det udenom stole- og bordben! Han skal nok få lov at få det igen, men jeg måtte gemme det væk, mens han skulle være alene hjemme, da jeg skulle op og klippes.

I går kom Emma på besøg for at lege med ham. Emma er 5 år og elsker ham! Hun skal altid have “møs”, og det gir han hende gerne.

De har begge stor fornøjelse af at lege med Dikis “puslespil”, hvor Emma gemmer foderkugler under de omvendte kopper. Det er han rigtig god til..

..og han er så ivrig, at Emma har sit store besvær med at holde ham væk, mens hun lægger nye guffer under kopperne – til sidst satte hun sig på nogle af dem, mens hun holdt på andre! Og de morer sig begge 2 højlydt!

Victor ½ år

Der er ikke blevet fulgt op med at tage billeder hver måned af Victor på sit kravletæppe.

Her 1 måned gammel:

og 2 måneder:

Men nu er han blevet ½ år, og så meget fylder han nu – dejligt med de runde lår og de blå, vågne øjne!

Roser

Jeg troede, at den var gået ud i vinter, den helt bedårende lyslilla rose, der dufter fantastisk! Jeg købte den på forårsmarked på Løndal sidste år, og pludselig opdagede jeg, at den har overlevet!

Søren gjorde ikke så meget i roser, men denne “Gisselfeld” har vi haft i mange år…

…længe før der var tænkt på Diki.

Til gengæld har vi haft den flotte Alotria i mere end 30 år, allerede, da vi boede i Klarup, og den er simpelthen så trofast. Klematis’en klær den godt! Og den har vist aldrig stået så flot som nu.

Tilbage i fin form

Diki er helt OK, frisk og fræk som vanligt! Efter en masse vand m/lidt sukkerog salt, først givet i sprøjte og derefter indtaget ved egen hjælp, fik han en lille bitte smule A38 og ikke mere mad i går, og han sov fint i nat. I morges var han meget sulten, og da fik han morgenmad lidt havregrød, og det forsvandt á 2-3 gange, maven skulle nok lige vænne sig til mad.

Tak for de gode råd både her og på Facebook, det er dejligt med hjælpsomme mennesker.

 

Pjevs!

Diki har været pjevset det meste af dagen, lavede “bræk-bevægelser” og kastede nogle slimklatter op, da vi gik tur i morges og flere gange senere. Han ville kun sove i sin sækkestol og var meget sløv. Efter et godt råd fra Annette lavede jeg vand-salt-sukkerblanding, men han ville ikke drikke. Så prøvede jeg senere at give ham lidt vand i en medicinsprøjte (uden spids), og med forsigtighed lykkedes det, mens han bare blev liggende. Det gjorde jeg nogle gange med mellemrum, og til sidst tog han villigt imod.

Nu har vi været ude en lille tur, og han tissede – så han er ikke dehydreret, som jeg var bange for, det er jo en meget lille krop. Og han er også blevet en smule mere livlig, og kontakten er god! Dejligt at se ind i hans smukke brune øjne, som søger mig. Og han drikker selv nu.

Nu får han ikke mad før i morgen, så er det forhåbentlig OK igen. Jeg ved ikke, hvad han har fået i sig, i hvert fald ikke sneglegift, for det har jeg ikke strøet endnu!