Diki og jeg er så heldige, at vi har nabobørn, som gerne lader sig bruge i socialisering af en lille, nuttet hundehvalp.

De skal lige give ham tid, så han forsigtigt kan se dem an, han er ikke rigtig modig. Men så vil han gerne lege..

..og lade sig nusse.

I dag prøvede han det pædagogiske spil, hvor han skal vælte eller skubbe de omvendte bægre for at få fat i godbidden under.

Det kunne han da sagtens finde ud af! Helt ærligt – det må han have prøvet noget lignende hos Susan og Jesper? Jeg har i hvert fald ikke set en hvalp løse det så hurtigt! Men det gjorde ikke noget skår i glæden – han ville gerne gentage! Han kunne bedre finde ud af at skubbe end at løfte/vælte, så der er stadig udfordring for ham. Og så skal jeg ellers love for, at han tog sig en ordentlig skraber bagefter!

Det er også godt for noget andet, han spiser ikke ret meget, men der ryger jo noget ned på denne måde, og det er hans gode foderpiller, jeg bruger til legen, så det er fint.

Så er Diki flytte ind! Og Diki får ikke noget andet navn, han ER bare Diki og beholder det tibetanske navn, Susan og Jesper har givet ham. Det er et sødt og nemt navn, der passer godt til ham og er nemt at kalde – og han kender allerede sit navn og lyder det.!

Afskeden med Susan var både rørende og overvældende! Diki er den første af de 4 hvalpe, der flytter hjemmefra, og de 4 søskende var travlt optaget af leg i haven, da vi kom..

.. her med at finde godbidder mellem brændestykkerne – det er Diki længst til venstre.

Mor Lukla tog også kærlig afsked, det virkede som om hun godt vidste, at han skulle af sted, for han fik en kærlig tumletur, mens de andre 3 lagde sig til at sove.

Det var noget af en hvalpepakke, vi fik med hjem – der var flere slags foder, halsbånd med hundetegn, snor, hans egen hundeseng og masser af legetøg, samt et stort ringbind med masser af rådgivning, diverse sundhedspapirer, stamtavle, billeder af hele hans familie og meget mere!

Susan, Jesper og Lukla tog afsked med os på trappen, så Lukla så ham køre hjemmefra.

Jette (nabo) sad med ham på skødet i hans hundeseng, og i starten var han meget optaget af at gnaske på den dentastick, han havde fået, men pludselig gik det op for ham, at han var et helt fremmed sted og i fremmede arme, og så græd han hjerteskærende! Længe! Men da jeg lagde hånden på hans hoved og snakkede til ham, blev han stille! Jette mente, han kunne kende min lugt og stemme – jeg havde jo siddet med ham. Og resten af turen var han helt roligt!

Velkommen hjem Diki!

Vel hjemkommet fik han først en lille tur ud på græsplænen, hvor han straks stillede sig op og tissede – dyygtig dreng!

Jette tog en kærlig afsked og overlod os til hinanden.

Vi gik lidt på opdagelse i haven – måske er den lidt vel stor, så man må gemme sig lidt?

Men han skal nok finde ud af det! Og han er rigtig dygtig – han har allerede 2 gange i aftenens løb tilkendegivet, at han skulle ud og tisse. Det er simpelthen flot!

Indimellem piver han lidt, det er der ikke noget at sige til, alle de kendte omgivelser og hans familie er væk! Men han vil gerne trøstes og ligger lige nu og slapper af i mit skød!

Jeg har endelig fået en dejlig lille hund at tage mig af!