I den internationale SWAP har jeg sendt maj måneds 2 Hexagon Flowers til Anna i Holland.
Maj måneds Hexagon Flowers
Svar
Farvel til en god ven.
Jeg har mistet en rigtig god ven. Karen Iversen, min næsten 93 årige besøgsven er sovet ind i nat.
Der bliver ikke syet flere puttetæpper fra Karens hånd – men hun har også gjort det godt, jeg tror, det var det 7. puttetæppe, hun var i gang med! Jeg er så glad for, at jeg kunne hjælpe hende med den glæde, det var for hende at kunne sy patchwork lige så meget, hun havde lyst til – og hun var dygtig, hurtig og vedholdende, så det blev til meget.
Og hun havde det jo nok på fornemmelsen, for da hun insisterede på at give mig den fine klokkestreng med grønlandske motiver, sagde hun: “Det kan gå hurtigt, man ved aldrig i min alder, hvad der sker!”
Og det er heldigvis for hende gået hurtigt. Hun var til patchwork i går eftermiddags, hvor jeg ikke var med pga Diki’s ankomst, og der havde hun sagt “Tak for i dag – vi ses!”, da hun blev fulgt hjem til sit lejlighed, ligesom hun altid gjorde.
Jeg ville have besøgt hende i dag for at vise hende Diki, det vidste jeg, hun ville være glad for.
En flittig patchworker er ikke mere, jeg vil savne hende.
Hvil i fred, Karen, og tak for din indsats for børnene på julemærkehjemmene.
Udfordringer for en lille hvalp
Diki i min have 30. maj
Der er mange ting, en lille hvalp skal lære, og mange ting, den skal opdage og udforske. Diki er lidt forsigtig, men også meget dygtig.
Han vil gerne ud i haven og ber selv om det. når han skal tisse og besørge. Jeg har misforstået hans signaler én gang, så da måtte jeg samle op, men det var helt klart min fejl.
Det er en stor have, men 2/3 er hegnet ind.
Han har hurtigt lært vejen ad fliserne og nogle lave trin om på græsplænen, og han går på opdagelse under buskene.
Han gik selv hen i en krog af haven og besørgede – det er da flot!
..og fortsatte ind under rhododendronerne og “blev væk”, men kom styrtende tilbage
Jeg skal helst være indenfor synsvidde!
Men haven er klart et hit
Når han føler sig forladt, står han og hyler til han kan se mig, det er der ikke noget at sige til, han mangler jo sin familie.
Vi skulle jo også prøve at gå en lille tur i snor i formiddags..
Det var ikke nogen ubetinget succes, for hvad var meningen nu med det?
– så hvis man nu hyler hjerteskærende, mon hun så ikke løfter mig op?
Alle de nye indtryk og anstrengelser trætter, og så skal han sove – enten i sin kurv eller ved mine fødder, som han helst skal have kontakt med, f.eks. som her, hvor jeg spiser morgenmad og læser avisen, så hvis jeg flytter fødderne, flytter han sig også!
Hund i huset!
Så er Diki flytte ind! Og Diki får ikke noget andet navn, han ER bare Diki og beholder det tibetanske navn, Susan og Jesper har givet ham. Det er et sødt og nemt navn, der passer godt til ham og er nemt at kalde – og han kender allerede sit navn og lyder det.!
Afskeden med Susan var både rørende og overvældende! Diki er den første af de 4 hvalpe, der flytter hjemmefra, og de 4 søskende var travlt optaget af leg i haven, da vi kom..
.. her med at finde godbidder mellem brændestykkerne – det er Diki længst til venstre.
Mor Lukla tog også kærlig afsked, det virkede som om hun godt vidste, at han skulle af sted, for han fik en kærlig tumletur, mens de andre 3 lagde sig til at sove.
Det var noget af en hvalpepakke, vi fik med hjem – der var flere slags foder, halsbånd med hundetegn, snor, hans egen hundeseng og masser af legetøg, samt et stort ringbind med masser af rådgivning, diverse sundhedspapirer, stamtavle, billeder af hele hans familie og meget mere!
Susan, Jesper og Lukla tog afsked med os på trappen, så Lukla så ham køre hjemmefra.
Jette (nabo) sad med ham på skødet i hans hundeseng, og i starten var han meget optaget af at gnaske på den dentastick, han havde fået, men pludselig gik det op for ham, at han var et helt fremmed sted og i fremmede arme, og så græd han hjerteskærende! Længe! Men da jeg lagde hånden på hans hoved og snakkede til ham, blev han stille! Jette mente, han kunne kende min lugt og stemme – jeg havde jo siddet med ham. Og resten af turen var han helt roligt!
Velkommen hjem Diki!
Vel hjemkommet fik han først en lille tur ud på græsplænen, hvor han straks stillede sig op og tissede – dyygtig dreng!
Jette tog en kærlig afsked og overlod os til hinanden.
Vi gik lidt på opdagelse i haven – måske er den lidt vel stor, så man må gemme sig lidt?
Men han skal nok finde ud af det! Og han er rigtig dygtig – han har allerede 2 gange i aftenens løb tilkendegivet, at han skulle ud og tisse. Det er simpelthen flot!
Indimellem piver han lidt, det er der ikke noget at sige til, alle de kendte omgivelser og hans familie er væk! Men han vil gerne trøstes og ligger lige nu og slapper af i mit skød!
Jeg har endelig fået en dejlig lille hund at tage mig af!
Tæpper vejer – når der er mange
Jeg har lige pakket og sendt 24 puttetæpper til Julemærkehjemmet Skelskør, det er sgi’ tungt både at pakke og at bære, selv om de er fordelt i 2 flyttekasser! Men jeg måtte hellere få pakket nogle af de 48 tæpper, vi har stillet dem i udsigt inden sommerferien, 8 blev sendt i sidste uge, og nogle skal vi bruge på 3 forskellige udstillinger / QUIP-dag, før de bliver skippet af.
Og så fik jeg vasket bilen – jeg var ikke den eneste, der havde en “gul” bil, der skulle gøres ren! Det har åbenbart været allevegne, det har dræet i denne weekend.
Så nu kan jeg hente den lille hund i en pæn ren bil! Om et par timer!
Pinseferie, pollen og Vesterhavet
Jeg er så heldig, at jeg bliver inviteret på pinseferie hos Sørens kusiner i Blaavand – også i år, hvor vejret var helt perfekt og indbød til en tur på stranden, hvor de grimme tyske bunkere forgæves er forsøgt fjernet, men nu er nogle af dem blevet udsmykket i stedet!
Der var også enkelte, der fløj med små drager..
..og langt, langt ude på Horns Rev kunne vi skimte de enorme havvindmøller.
Der var ét minus ved det pludseligt varme vejr: fyrretræerne pollen blev pustet ned over bilerne, så de på ganske kort tid så sådan ud – jeg skal hen og have min vasket i dag, det blev kun til ruderne, inden jeg kørte hjem i går.
Og så fik vi lige en dejlig overraskelse. Pludselig hørte jeg en velkendt, dyb og rolig lyd af en mortorcykel i lav fart og så et glimt af en rød farve magen til en, jeg kender? Og jo, det var sandelig ældsteøsnnen, der var ude at trille og ville aflægge visit.
Og bagpå sad Christian, som har lånt sin fars gamle motorcykeltøj, mens faderen har fået nyt lædertøj – som han siger: en ko til jakke og en ko til bukser! Der er sørme gods i det!
Det var en dejlig overraskelse for os 3 ældre damer – og kusinerne var ikke sene til at benytte sig af, at der pludselig var unge, stærke mandfolkearme til at løse en aktuel opgave, så far og søn fik lige lov til at sætte den store, tunge parasol op ved terrassen, som de ikke selv magter. Og en bid brød og en kop kaffe senere trillede de af sted igen.
Mine værtinder havde regnet med mig indtil tirsdag morgen, men jeg havde ikke ro på mig, når jeg nu har nogle ting, der skal gøres klar herhjemme, inden jeg skal ud at køre i aften for at hente min lille hund i Viborg. Så jeg kørte hjem i den lyse aften, hvor der næsten ingen trafik var, og det var heldigt, for jeg kan høre i radioen, at der er trængsel og problemer på vejene i dag.
4 på stribe !
Foto: Jesper Dyrup
I morgen er dagen – eller rettere aftenen – hvor jeg henter min nye livskammerat! Nu er de 4 klar til at flytte hjemmefra, og her ses fra venstre: Dorje, Dhana, Dharma og Diki, som er deres tibetanske navne. De 2 drenge yderst.
En kunst at få dem til at ligge stille og på stribe samtidig!
Det må være meget underligt for deres hunde- og menneskefamilie, at de nu snart er væk.
Jeg er meget taknemmelig for, at jeg får lov at adoptere Diki (yderst til højre) og glæder mig helt enormt til at at få liv i huset efter næsten 2 mdr. uden hund.
Det bliver noget HELT andet end en stor schæfer, men det skal det også være.
Han skal få et dejligt liv her! Og min familie og naboer glæder sig også til at byde ham velkommen.
Tæpper til mødrehjælpen
På Quiltefestivalen i Aulby havde en gruppe, der syr tæpper til Mødrehjælpen også en bod, hvor de tog imod mange søde, mindre tæpper:
Gruppen hedder “Barnevognstæpper til Mødrehjælpen (Tæpper der varmer)”, og der bliver både syet barnevogsntæpper og legetæpper (lidt større).
Det er et rigtig godt initiativ, og hvis man vil støtte med et færdigt eller ufærdigt tæppe, kan de kontaktes på anette_ref@yahoo.dk eller Grete Refsgaard, Middelfart tlf. 65 96 15 00.
Her er han!
Her er den lille hund, som får sit hjem her hos mig fra på tirsdag:
Dechen-Lukla’s Diki er det officielle navn, født 3. april 2012.
Han får et mere privat kaldenavn, men det skal jeg lige sove på!
Jeg har ventet og været så spændt på, om det blev ham eller hans bror, jeg får, og det blev så afgjort i dag efter en test i går og dyrlægeundersøgelse i dag.
Det er en rigtig dejlig og fin hund, og testen har vist, at han er frisk og klar til nye oplevelser foruden at han vil have lettest ved at knytte sig til “sit menneske” – det kan jeg jo kun synes godt om!
Så der er kommet ro på nu, jeg kunne næsten ikke vente – det er jo noget underligt noget, når jeg vidste, at jeg skulle have én af dem, men nu kan jeg “sætte ansigt på”! og det kan jeg mærke betyder noget.
Én gang til for.. nej ikke prins Knud, men mig!
Så prøver jeg igen at sælge mit hus, og det er lige blevet lagt på Boligsiden.
Det er spændende,om det lykkes denne gang, så hvis du har lyst til at kigge, så se HER