Jeg tror ikke, jeg har et målebånd, der er langt nok til at måle min glæde!!!
Jeg bobler indeni! En af disse skønne Tibetaner hvalpe bliver min livskammerat – hvor jeg dog glæder mig.
Jeg har været i Viborg i dag for at besøge Susan og Jesper, deres dejlige Tibetanere Sherpa og Lukla, og Luklas 4 lækre, bedårende hvalpe, Dharma, Dana, Diki og Dorje, som nu er knap 5 uger. Der er 2 tæver og 2 hanner, og én af de 2 hanner bliver min.
Lille Dorje, som står i baggrunden, er lidt mindre end de andre 3, men meget vaks og med stort gå-på-mod, han er næsten helt sort, mens Diki, den anden han, har lidt mere hvidt på poterne og brystet.
Jeg ved ikke endnu, hvilken af dem, det bliver, for de skal først testes, men de er så dejlige begge 2, at jeg lige så gerne vil have den ene som den anden. Det er måske endda en fordel, at jeg ikke selv skal vælge, for det ville være svært.
Det er meget svært at se forskel, men her er det måske Diki, der leger med Dharma, den zobelfarvede tæve hvalp.
Både Dorje og Dharma kan lide den faste føde, de nu får udover mors mælk.
Det er noget af et stort sovedyr!
Smukke Mor Lukla var rigtig sød til at lade mig kæle med hvalpene og tage dem op. Det er hendes første kuld, og hun er en rigtig god mor.
Jeg er så glad for, at Susan og Jesper godkendte mig til at give en af deres hvalpe et hjem! Det var et rigtig hyggeligt besøg, og nu kan jeg glæde mig til, at jeg allerede tirsdag efter Pinse kan hente en af de dejlige hanner. 
Og i mellemtiden må jeg gerne besøge dem flere gange. – ja men hvor heldig kan man være?
Se Dechen-Lukla’s Tibetanske Terriere HER














