Jeg har fået en helt enestående gave – det får åbenbart ingen ende, men denne har ikke noget med hunde at gøre.
Min besøgsven Karen på snart 93 år, som altid har været meget dygtig til håndarbejde, har foræret mig en klokkestreng med grønlandske motiver, som hun selv har broderet for mange år siden. Det er sådan en gave, som man næsten ikke kan få sig selv til at tage imod! Men jeg er helt sikker på, at det er gennemtænkt, for hun havde ledt efter en anden, som skulle hænge på samme sted. Og når man ved, at hun ved, hvad hun gør, og at det er gennemtænkt, så må man også godt tage imod – det glæder jo også hende!
Der skal nok komme billeder og forklaring, men jeg skal lige finde ud af, hvor den skal hænge.
Karen sagde: “Jamen man ved jo ikke, hvad der kan ske i min alder, og det kan være pludseligt”. Derfor skulle det være nu. Karen har ikke nogen direkte arvinger, men har skrevet testamente til fordel for noget familie, det har hun fortalt mig om tidligere. Og hun syntes, at fordi jeg har været i Grønland, skulle jeg have denne. Det er jeg meget taknemmelig over!
