Nu er min fine gave hængt op ved siden af mine Grønlandsmalerier, som Søren købte for over 50 år siden i Grønland af den grønlandske maler Jakob Jessen, og de klæder hinanden.
Min besøgsven Karen har broderet klokkestrengen for mange år siden efter mønster af Helga Bruun de Neergaard, som også har boet i Grønland og som lavede broderimønstre for Håndarbejdets Fremme, mener jeg. Jeg kender godt klokkestrengen, for Sørens søster havde broderet den, og han beundrede den så meget, at hun lovede at brodere den til ham også, men det blev aldrig til noget. Jeg mener, at mønsteret dengang var i et ugeblad, men det er jeg ikke sikker på.
Den er ualmindelig smuk, og den er meget fint broderet. Karen havde besluttet at give mig den, fordi jeg har boet i Grønland, og hun, som snart fylder 93 år, siger: “Man kan aldrig vide, hvad der kan ske, og det kan ske pludseligt.” Derfor ville hun gerne selv give mig den.
Det er ikke helt efter reglerne, at jeg modtager en gave som besøgsven, men Karen har ikke nære slægtninge, så derfor har jeg glædet hende ved at sige mange, mange tak! Jeg er meget glad for den og ville bare ønske, at Søren kunne se den hænge ved siden af hans dejlige malerier
Jeg måtte have hammeren frem for at flytte det nærmeste maleri en lille smule, så der blev plads.
Her er nærbilleder.
For mig, der selv har broderet meget, er det en uvurderlig gave!
Han er altså slet ikke til at stå for, lille Victor, der er kommet rigtig godt med i forhold til sin tidligere ringe størrelse! Han flækker i et stort grin, bare man ser på ham! Jeg har sådan glædet mig til, de skulle komme. Hans far er til 25 års efterskole jubilæum – det er bare ikke til at forstå. Og så hygger mor og farmor sig med Victor imens. Dejligt!
