Det er dejligt at fortælle, at Whisky har det godt i dag. Han har sovet godt i nat og løb bare lidt forsigtigt ned ad trappen, hvor han ellers har haltet de sidste 3-4 dage. Jeg er bevidst om, at det er en frist, men jeg tager hver dag med glæde.
Min familie, som også elsker Whisky, er selvfølgelig også ked af, at han ikke har det godt. Yngstesønnen ringede og fortalte, at de også havde lagt mærke til, at Whisky havde svært ved at lægge sig og rejse sig, så de var også sikker på, at han har ondt.
Men så sendte han lige en lille trøster til Farmor, så jeg kan se, hvor dygtig lille Victor er:
Ja, det må jeg nok sige! Den lille mand er stærk – og han øver sig og øver sig hele tiden.
Jeg er bange for, at jeg er på vej til at skulle tage en tung beslutning!
Whisky har igennem et stykke tid haft det skidt, det kan jeg ikke undgå at se og mærke. Han er meget træt, han har gentagne anfald af dårlig mave, som han får medicin for, og så går der nogle dage, så er det galt igen. Og han er ikke meget for at gå ret langt, når vi går tur. Den lille tur, vi var ude på for lidt siden stod han flere gange helt stille, og på et tidspunkt kunne jeg, at bagbenene eksede lidt under ham.
Jeg har besluttet, at han ikke skal have et uværdigt liv. Vi havde engang en gammel labrador blanding, som de sidste 1½ år skulle have haft fred, hvis det havde stået til mig alene, men Søren var ikke enig med mig. Og det blev uværdigt til sidst. Sådan skal det ikke blive med Whisky, selv om jeg får en stor, stor klump i halsen bare ved at tænke på at tage afsked med ham.
Beslutningen er ikke taget endnu, og det er heller ikke uværdigt for ham endnu, men jeg er alvorligt bange for, at det nærmer sig.
Vi var så heldige, at det var en af de allerførste lune forårsdage i går, hvor børnene efter endt skolegang om formiddagen var ude i de skønne omgivelser..
..på hoppepuden..
..i stafet-trille-på-græsset-leg..
..og i “Edderkoppen”, som er et spændende motions- og legeredskab, som Fjordmark har fået foræret af Danfoss.
Det er en fantastisk smuk beliggenhed!
Der er også mange sjove indendørs, kreative aktiviteter, f.eks. denne krododille!
Forstander Vibeke havde sat masser af tid af til os og fortalte alle mulige både positive og negative ting om forholdene, også om den vanskelige økonomi og de besværligheder den er skyld i. Men heldigvis er der stor opbakning, også lokalt, med forskellige støtte-arrangementer.
Det blev igen en dejlig dag, og det var skønt at gense alle sengetæpperne, som vi syede for 4 år siden, og høre glade børn sige “tak for tæpperne”, når vi blev præsenteret som nogle af dem, der syede de fine tæpper.
Birgith, som her (til venstre) sammen med en af pædagogerne nød synet af alle tæpperne på gulvet i hallen, var også glad for at være med, men hun havde så også 14 tæpper (!) med. Heraf er 3 taget fra til at vise på Quiltefestivalen, inden de bliver afleveret. Hun er utrolig! Og så er det så perfekt, det hun syr.
Jeg havde også 99 par hyggesokker med, dem er jeg blevet lovet billeder af, når børnene har fået dem.
I det helt vidunderlige forårsvejr var jeg på udflugt (igen) i dag til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund med et læs puttetæpper og hyggesokker!
Jeg havde inviteret en af de allerflittigste tæppetanter Birgith med. Hun har ikke besøgt Fjordmark før, og hun fik ligesom jeg en dejlig oplevelse.
Som tidligere blev alle tæpperne lagt ud på gulvet i den flotte hal, hvor man kan fotografere oppe fra. Sådan ser 36 meget forskellige tæpper ud, når de fylder gulvet.
Der er store og små tæpper, skjortetæpper, UFO-tæpper og nogle tæpper, der er så store, at de kan bruges som sengetæpper, hvis det er nødvendigt at skifte sengetæpperne på værelserne ud.
Nogle af tæpperne er med fuldt overlæg lavet så store, at de kan dække en seng, f.eks. de lyse tæpper ved væggen, som er syet af Birgith og det mørke tæppe i midten.
Det er en lang køretur, men hyggeligt, når man har selskab, og vi fik som altid en hjertelig modtagelse og en rundvisning på det dejlige hjem. Mere derom senere.
..det er ikke hverdag for mig! Men naboen havde spurgt, om jeg ville med til “Elvis i kirken”-koncert, som var i aften.
Og det var en rigtig, rigtig dejlig oplevelse!
Vores egen organist Christian Spillemose, som spille godt både på el-klaver og på orgel, og Karsten Holm, som synger Elvis-sange af gospel slagsen og andre mere stille sange uden at være “Elvis-lookalike”. Han har en flot stemme, der mestrer især de dybe toner, og ledsages af skiftevis organisten og et musikanlæg med band og kor. Allerbedst var det, når Christian Spillemose gik op til sit orgel og lod det bruse med på nogle af gospel-sangene samtidig med musikanlægget – det var virkelig flot.
Det er vist en god organist, vi der har fået. Kirken var ikke fuld, men nogenlunde pænt besøgt med fortrinsvis ikke helt unge og ældre mennesker, det er nok naturligt, men vi kunne godt begejstres og vise det!
Så det var godt, vi tog den oplevelse med og gik i kirke for anden gang i dag.
Hold da op, hvor er det skørt! Jeg sagde for sjov JA til at få oversat en side på en strikkeside, og prøv at se (hvis det virker), hvad der kom ud af det:
http://www.craftsy.com/pattern/knitting/Clothing/Oh-Baby-Baby-Booties/5278
Er det julekalender-dansk/engelsk eller hvad?
Det var en smuk begravelse, Ellen fik, og på sådan en smuk solskinsdag. Det var ligefrem varmt, da vi gik ud på kirkegården.
Præsten holdt en meget personlig tale i kirken og fik mange ting med om Ellen og hendes liv lige fra barnsben og til de sidste lidt svære år.
Og der var en næsten fyldt kirke med hendes og Jens’s store familie, deres børn med familier, venner, tidligere arbejdskolleger, naboer mm. Det bliver ikke nemt for Jens at undvære hende, men jeg kan jo sige ud fra min egen erfaring: det er ikke nemt at blive alene, men man skal huske alle de gode stunder og trods alt være glad for, at det ikke blev værre for det menneske, man har mistet. Så kommer man langsomt videre.
..jeg har hørt længe!
I dag bliver Ellen begravet, og da jeg var til syaften i går, snakkede vi om Ellen, som alle kendte mere eller mindre godt, nogle af os syr på Aktivitetscenteret Søndergården, hvor Ellen og jeg har syet de sidste 12-13 år.
I den sammenhæng fortalte en af “Kludekonerne”, at hun efter en anden begravelse fornylig havde fået en regning fra en blomsthandler på 400 kr for en båredekoration. Hun havde ikke bestilt nogen blomster, så hun ringede først og var senere inde og snakke med blomsterhandleren, der viste hende den telefoniske bestilling, de havde modtaget, hvor hendes navn og tlf. nr. var opgivet sammen med de ialt 4 navne, der skulle stå på kortet, nemlig fornavnene på hende og hendes mand + et andet par. Blomsterhandleren troede på, at hun ikke havde noget med den bestilling at gøre – han havde været ude for det før!
De havde så også begge en mistanke om, hvem der kunne stå bag, nemlig en person, der igennem mange år har været godt kendt i byen som kleptoman.
Hvorfor så dette bedrageri, der ikke bare berører blomsterhandleren og ikke-kunden, men jo også de efterladte, der har modtaget en dekoration fra personer, de ikke kender til?
HÆVN! Jo, for offeret for dette bedrageri har på et tidspunkt overværet, hvordan kleptomanen fyldte sin taske i et supermarked og gjorde personalet opmærksomt på det!
Og bedrageriet var jo meget udspekuleret udført: en telefonisk bestilling i sidste øjeblik før bisættelsen, et telefonnummer klar til prompte oplysning – og intet kan bevises! Der er jo nok ingen travl blomsterhandler, der ringer til den opgivne kunde som kontrol.
En af de andre “kludekoner” havde overværet, at samme kleptoman en anden gang havde forsynet sig “gratis” i en nyåbnet blomsterhandel, men var så forbløffet og forlegen, at hun ikke fik gjort personalet opmærksom på, hvad hun havde set.
Det er virkelig utroligt.
I går 19. marts var Victor 2 måneder gammel og blev som aftalt fotograferet på sit tæppe, så kan se forskellen fra den dag, han fik tæppet, den 19. februar.
Der er blevet mere af ham, det kan man godt se, men han kan da stadig passe sin størrelse-nyfødt-trøje!