Broderi

Jeg har broderet meget, da jeg var ung, også rigtig fine ting, søde mellemlægsservietter og dækkeservietter på meget fin hør, duge, puder osv. Men da jeg fik børn, blev det mere til strik, og senere kom patchwork på 1. pladsen.

I går på Vejle Husflids udstilling havde Pelse Asboe – Broderi Moderne en butik med nogle rigtig flotte puder mm fra Fru Zippe.

Jeg er helt fortabt! Hvor er de flotte. Og så mange fine detaljer. Det lilla stof i ovenstående er iøvrigt “kogt” uld = en gammel uldnederdel, der er filtet.

Eller hvad med en gang lakridskonfekt monteret med babyfløjl.

Grisepuden her er slet ikke til at stå for.

Men det var denne “Colourful Cobblestones”, der måtte med mig hjem. Der er jo også noget patchwork over den, det var nok derfor. Nu må vi se, om jeg kan. Det er stramaj broderet med kamgarn, og jeg kunne slet ikke lade være med at afprøve, om øjnene vil – og det går fint. Det er jo heller ikke som den fine hør, som jeg ikke kan se til mere.

Der var også flere søde mindre ting, nålepuder og andre småting, og det var da måske klogere at starte med noget småt, men jeg er jo sådan: kaster mig ud, før jeg ved, om jeg kan bunde!

Denne flotte taske med broderi i stærke farver har ikke noget med Broderi Moderne at gøre, det var en af de udstillede genstande, og jeg gætter på, at kan være et broderet stykke – en pude måske? – der er klippet i stykker og syet på låget af en taske i skind. Men flot er den. Jeg har godt set, at det er blevet populært at bruge gamle broderier til f.eks. at føje ind i patchwork, det er en sjov idé.

 

 

 

 

 

En mangfoldighed af husflid og håndarbejde

Sikke meget skønt husflid og håndarbejde, jeg har set i dag på Vejle Husflids udstilling, som de holder hver 2. år. Hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende?

Jo jeg skal selvfølgelig begynde ved P-pladsen, hvor disse viser vej:

 ind i gymnastiksalen, hvor der er var udstillet en overdådighed af smukt håndarbejde…

 Og hvor masser af flittige hænder havde travlt med at strikke..

 f.eks. “Nessie”-tørklæder og andre smukke sjaler..

 

 

..hatte, tæpper og sweaters..

 ..og filtede futter.

 Der var smukke quiltede tæpper..

 ..og en patchworkbutik – Den lille Lade – med et stort udvalg.

 

 Der var søde tasker lavet af genbrug: kaffeposer, papir ..

 ..og dåseringe!

 ..meget elegant..

Og smykker..

..også dette lavet af cykelslange – altså det lignede en million og måtte godt sidde på min arm!

Og så var der det fineste pileflet..

..og flotte ting drejet i træ

Og her måtte jeg jo købe den trærangle til Victor, som hans far har ønsket til ham: 

drejet i ét stykke kirsebærtræ – den er da sød!

Der var en specialbutik mere, som jeg var helt vild med – men den skal vente til i morgen.

 

 

66 par sokker fra Vejle Husflid

Det har været en rigtig hyggelig dag med udflugt til Vejle, hvor Vejle Husflid havde udstilling af de sidste 2 års arbejde – hold da op, hvor var der meget at kigge på, og der kommer masser af billeder, når jeg får dem redigeret.

Jeg var der først og fremmest, fordi de flittige damer har strikket sokker til Projekt Hyggesokker – hele 66 par var det blevet til, det var vildt imponerende!

Et hjørne af udstillingen i gymnastiksalen på Pedersmindeskolen var reserveret til sokke-udstillingen…

..der bød på traditionelle og meget utraditionelle former for hyggesokker..

..også nogle med luft til tæerne – den model har jeg ikke set før!

Strikningen har været sat i system: nogle har strikket, andre har doneret strikkegarn, nogle sokker er strikket af hele nøgler – andre af rester. Alle sokker bliver sendt til Julemærkehjemmet Fjordmark, og der var også en lodtrækningspræmie til en af strikkerne.

“Tissetur”

Nej, det handler ikke om en tur med Whisky – men Maria – All Momas Quilt har en herlig historie på sin blog om pigers fælles tisseture, som jeg også godt kan nikke genkendende til (nej ikke dobbelt-toilettet desværre) fra min barndom. Mine kusiner, min søster og jeg, som var næsten jævnaldrende, gik altid på toilettet sammen, når der var familiekomsammen. Så kunne vi bruge meget tid på at hviske-tiske.

Da vi som meget voksne engang mødtes til en begravelse i familien med efterfølgende suppespisning i afdødes hus, og det var længe siden, vi havde set hinanden sidst, foreslog en af dem, at vi “skulle gøre ligesom da vi var tøser og lukke os inde på toilettet, for så kunne vi da få snakket i ro og fred”. Og det gjorde vi så, vi halvgamle piger. Så kunne vi både fortælle fortrolige ting og fnise, uden at nogen fandt det upassende!

Og når vi nu er inde på det emne (!), så kommer jeg til at tænke på en anden gammel historie:

Da min datter flyttede hjemmefra – og det er jo også mange år siden nu – fandt jeg slået op på indersiden af hendes klædeskab en seddel med et lille håndskrevet citat, som jeg siden brugte i forkskellige sammenhænge, f.eks. til morgensamling på kurser for spejderledere. Og jeg har sedlen endnu.

Citatet er af Randi Eriksen og lyder:

“Der er to slags mennesker i verden, dem der tænker selv og går deres egne veje – og dem, der løber bagefter og kritiserer.

Det er ingen kunst at være lyseslukker.
Dem har vi nok af.

Vi har heller ikke brug for flere, der forbander mørket, men for nogen, der tænder lyset.

Bliv som en lygtepæl, LYS!

Men så må du også finde dig i, at der kommer en lille hund og pisser op ad dig…”

Montering af restetæppe

Jeg er ved at samle et puttetæppe af blokke, som Karen, min besøgsven, har syet. Karen vil meget gerne sy, og hun vil gerne sy forskellige mønstre, så jeg prøver at finde gode mønstre til hende. Dette er “Big Bow”, som jeg har fundet HER.

Det er et godt mønster, enkelt, men meget velegnet til rester. Og det er rester, jeg bruger, det kan være noget af mit eget, men det er mest nogle af alle de mange større og mindre stykker stof, Projekt Puttetæppe bliver foræret. Så prøver jeg at finde farver, der klæder hinanden. Jeg skærer stofferne til Karen, og når der er blokke nok, her 30 stk., syr jeg dem sammen og sætter kanter omkring. Jeg har fundet stof til 2 kanter, en 5 cm rød kant + en 10 cm gulgrøn kant, som er rest af det stof, Karen brugte til det forrige puttetæppe, som blev syet efter “HANNE’s sommer DHD”.

Karen syr blokkene i hånden og er helt med på, at hun ikke skal bukke stoffet om de yderste kanter, for så er det nemmere for mig, når jeg syr sammen på maskine. Det er et godt samarbejde! Og Karen ELSKER at sy, så hun er godt i gang med blokke til det næste  puttetæppe, som sys efter 2012-puttetæppemønsteret “Fødselsdagsblomst”.

 

 

Jordbærkurv

Den lille jordbærkurv er den 3. af mine Give-away-lodtrækningspræmier, som Alis har modtaget i dag, og som hun er glad for. Jeg tror ikke, Alis syr patchwork, derimod strikke hun, derfor valgte jeg en brugbar patchwork ting til hende.

 

Nu er han træt – men han har det godt

Det var en dejlig formiddagstur i det skønne friske solskinsvejr. De fleste hverdage, når vi går formiddagsturen ned til søen, møder vi ikke andre med hund. Men i dag var vi heldige. Ikke bare mødte vi 3 søde unge piger, den ene med hund, men hunden måtte og ville også gerne lege med Whisky.

Det er en halvvoksen blandingshund, 2/3 str. af Whisky, vi har mødt den før, da den var mindre, og den er ikke bange for ham, som mange andre mindre hunde pga hans størrelse. Denne her er bl.a. schæfer og måske labrador el. flatcoated retriever?

Whisky er i snor, indtil vi kommer ned på den åbne eng ned mod søen, og jeg slipper ham kun, hvis der ikke er andre, eller hvis det er nogen, vi kender. “Nala” blev også sluppet løs, den unge ejer ved godt, at Whisky ikke gør hendes hund noget, og det ser så sjovt ud:

Whisky lægger sig ned på maven og ser meget “farlig” ud med let løftet, fremadstrakt hoved – på spring. Den lille kredser logrende omkring ham, lidt på afstand først, men så kommer de begge på benene, og så går den vilde jagt. Whisky kan slet ikke følge med den unge, vævre hund, men Nala vil jo også gerne lege, så de kommer hurtigt i nærkontakt og leger “kamp” – helt tydeligt uden truende adfærd. Nala tumler rundt med et lille piv engang imellem, men vi var enige om, at det bare var for at fortælle Whisky, at hun er den lille!

Da vi efterhånden kom ned til søen, fortsatte Whisky lidt ud i søen, og Nala var ikke længe om at følge efter. Da Nalas ejer kastede en lille pind, så jeg det helt utrolige, at Whisky lod den unge hund tage pinden! Han vil ellers styrte efter den og snuppe den – men nej, Nala fik lov!

Så nu er han dejligt træt og har haft en god oplevelse. Der kom 2 par med hver deres mindre hunde i snor, og for nu ikke at risikere noget, satte jeg også snor på Whisky, inden vi gik hjemad. Jeg kunne se på dem, at de var nervøse for den store hund. Og han havde også leget nok. Så det var en god tur.

Og maven har det åbenbart godt nok og har været i ro siden han fik medicin i går eftermiddags.

Eftermiddagen skal gå med at montere det sidste tæppe fra Karens hånd – hun er allerede godt i gang med det næste!

Jamen Whisky dog!

Whisky har igen-igen tynd mave. Det får han med mellemrum, nogen gange i længere tid, og denne gang har jeg været bekymret, for jeg syntes, det blev ved at komme igen med få dages mellemrum. Sådan var det også for 3 år siden, og da endte det med en langvarig behandling med folinsyre, B12 vitamin og ZOOLAX, det sidste har han fået flere gange, og det stopper det.

Men jeg syntes, at han virkede skidt tilpas og træt, og måske havde han tabt sig? Og så er jeg jo en hønemor med min gamle hund (jo han er snart 8 år), så i dag fik vi tid hos dyrlægen, som jeg er meget tryg ved (men det koster jo). Whisky havde ikke tabt sig, det er et godt tegn, han vejer stadig 46 kg. For 3 år siden havde han tabt sig ned til 40 kg, stod der i journalen. Og vi blev så enige om at prøve en kur igen.

Whisky vil gerne derind, men vil også gerne hurtigst muligt ud igen, så han var lidt urolig – og så… lige pludselig sprutte-sked han en stor flydende, ildelugtende “muddersø” midt på gulvet!

Dyrlægen tog det pænt – så behøvede han ikke spørge mere, om der var blod i og om det var lidt eller meget! Han har jo nok prøvet det før, for han lukkede et vindue op og fik travlt med at gøre rent, mens vi så iøvrigt snakkede færdigt.

Jeg håber, han får det bedre igen, jeg vil nødig undvære min daglige følgesvend.

Hønsestrik kan føre til meget

Det første hønsestriktæppe, jeg strikkede i 1997, strikkede jeg efter en opskrift i et dengang 25 år gammelt Alt for Damerne, som jeg fik foræret af Sørens bridgeveninde. Det er samme grundopskrift, jeg stadig bruger, med nogle ændringer, jeg selv har opfundet (bagsiden f.eks.), og med flere borter, som jeg efterhånden har samlet sammen, når jeg ser de hønsestriktæpper, andre strikker.

I går fik jeg billeder af det tæppe, som Ann i Vancouver har strikket til sit 3. barnebarn, Charlotte.

Det er rigtig sødt, og igen er der nye detaljer kommet til.

Ann’s og mit bekendskab startede faktisk i 2003, hvor hun mailede og spurgte om garn, masketal osv, for hun havde stadig sin Hønsestrikbog fra DK. Ann havde fundet min hjemmeside og set, hvad jeg har syet og strikket, og hun ventede da sit 2. barnebarn og syntes, det kunne være sjovt at strikke et hønsestriktæppe til ham.

Det førte til en længere korrespondance og gensidige besøg, og vi har stadig forbindelse.

Lille Charlotte er nu 3 måneder..

..og en dejlig unge!

Hønsestriktæppet er strikket efter samme grundopskrift, men har flannel på bagsiden og samme lukkekant som på et patchworktæppe.