Den lille jordbærkurv er den 3. af mine Give-away-lodtrækningspræmier, som Alis har modtaget i dag, og som hun er glad for. Jeg tror ikke, Alis syr patchwork, derimod strikke hun, derfor valgte jeg en brugbar patchwork ting til hende.
Det var en dejlig formiddagstur i det skønne friske solskinsvejr. De fleste hverdage, når vi går formiddagsturen ned til søen, møder vi ikke andre med hund. Men i dag var vi heldige. Ikke bare mødte vi 3 søde unge piger, den ene med hund, men hunden måtte og ville også gerne lege med Whisky.
Det er en halvvoksen blandingshund, 2/3 str. af Whisky, vi har mødt den før, da den var mindre, og den er ikke bange for ham, som mange andre mindre hunde pga hans størrelse. Denne her er bl.a. schæfer og måske labrador el. flatcoated retriever?
Whisky er i snor, indtil vi kommer ned på den åbne eng ned mod søen, og jeg slipper ham kun, hvis der ikke er andre, eller hvis det er nogen, vi kender. “Nala” blev også sluppet løs, den unge ejer ved godt, at Whisky ikke gør hendes hund noget, og det ser så sjovt ud:
Whisky lægger sig ned på maven og ser meget “farlig” ud med let løftet, fremadstrakt hoved – på spring. Den lille kredser logrende omkring ham, lidt på afstand først, men så kommer de begge på benene, og så går den vilde jagt. Whisky kan slet ikke følge med den unge, vævre hund, men Nala vil jo også gerne lege, så de kommer hurtigt i nærkontakt og leger “kamp” – helt tydeligt uden truende adfærd. Nala tumler rundt med et lille piv engang imellem, men vi var enige om, at det bare var for at fortælle Whisky, at hun er den lille!
Da vi efterhånden kom ned til søen, fortsatte Whisky lidt ud i søen, og Nala var ikke længe om at følge efter. Da Nalas ejer kastede en lille pind, så jeg det helt utrolige, at Whisky lod den unge hund tage pinden! Han vil ellers styrte efter den og snuppe den – men nej, Nala fik lov!
Så nu er han dejligt træt og har haft en god oplevelse. Der kom 2 par med hver deres mindre hunde i snor, og for nu ikke at risikere noget, satte jeg også snor på Whisky, inden vi gik hjemad. Jeg kunne se på dem, at de var nervøse for den store hund. Og han havde også leget nok. Så det var en god tur.
Og maven har det åbenbart godt nok og har været i ro siden han fik medicin i går eftermiddags.
Eftermiddagen skal gå med at montere det sidste tæppe fra Karens hånd – hun er allerede godt i gang med det næste!
Whisky har igen-igen tynd mave. Det får han med mellemrum, nogen gange i længere tid, og denne gang har jeg været bekymret, for jeg syntes, det blev ved at komme igen med få dages mellemrum. Sådan var det også for 3 år siden, og da endte det med en langvarig behandling med folinsyre, B12 vitamin og ZOOLAX, det sidste har han fået flere gange, og det stopper det.
Men jeg syntes, at han virkede skidt tilpas og træt, og måske havde han tabt sig? Og så er jeg jo en hønemor med min gamle hund (jo han er snart 8 år), så i dag fik vi tid hos dyrlægen, som jeg er meget tryg ved (men det koster jo). Whisky havde ikke tabt sig, det er et godt tegn, han vejer stadig 46 kg. For 3 år siden havde han tabt sig ned til 40 kg, stod der i journalen. Og vi blev så enige om at prøve en kur igen.
Whisky vil gerne derind, men vil også gerne hurtigst muligt ud igen, så han var lidt urolig – og så… lige pludselig sprutte-sked han en stor flydende, ildelugtende “muddersø” midt på gulvet!
Dyrlægen tog det pænt – så behøvede han ikke spørge mere, om der var blod i og om det var lidt eller meget! Han har jo nok prøvet det før, for han lukkede et vindue op og fik travlt med at gøre rent, mens vi så iøvrigt snakkede færdigt.
Jeg håber, han får det bedre igen, jeg vil nødig undvære min daglige følgesvend.
Det første hønsestriktæppe, jeg strikkede i 1997, strikkede jeg efter en opskrift i et dengang 25 år gammelt Alt for Damerne, som jeg fik foræret af Sørens bridgeveninde. Det er samme grundopskrift, jeg stadig bruger, med nogle ændringer, jeg selv har opfundet (bagsiden f.eks.), og med flere borter, som jeg efterhånden har samlet sammen, når jeg ser de hønsestriktæpper, andre strikker.
I går fik jeg billeder af det tæppe, som Ann i Vancouver har strikket til sit 3. barnebarn, Charlotte.
Det er rigtig sødt, og igen er der nye detaljer kommet til.
Ann’s og mit bekendskab startede faktisk i 2003, hvor hun mailede og spurgte om garn, masketal osv, for hun havde stadig sin Hønsestrikbog fra DK. Ann havde fundet min hjemmeside og set, hvad jeg har syet og strikket, og hun ventede da sit 2. barnebarn og syntes, det kunne være sjovt at strikke et hønsestriktæppe til ham.
Det førte til en længere korrespondance og gensidige besøg, og vi har stadig forbindelse.
Lille Charlotte er nu 3 måneder..
..og en dejlig unge!
Hønsestriktæppet er strikket efter samme grundopskrift, men har flannel på bagsiden og samme lukkekant som på et patchworktæppe.
Nu blev vinderen af en hel kasse strømpegarn fundet i Projekt Hyggesokker’s 1. runde i 2012.
Og så starter 2. runde! Så der kan stadig strikkes dejlige sokker til børnene på julemærkehjemmet Fjordmark. Læs mere på Projekt Hyggesokkers side, og send mig en mail, hvis du ikke har adressen, hvor sokkerne skal sendes hen for at være med i lodtrækningen om næste præmie, som er – TA – DA !!!:
..et gavekort på 800 kr doneret af den meget spændende strik- og broderiforretning “Sommerfuglen”. Gavekortet kan bruges frit til vinderen af lodtrækningen, som finder sted 1. juni 2012.
Hvert par sokker, som er sendt inden 1. juni, giver 1 lod i lodtrækningen.
Lige tids nok til at deltage i 1. rundes lodtrækning i 2012 kom disse 5 par dejlige sokker, strikket i størrelser 36 – 46 til Projekt Hyggesokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark.
Og så trækker jeg lod. Vinderen kan ses på Projekt Hyggesokkers side.
Ja, det er PANG-farver, der vil noget!
Det er i hvert fald et puttetæppe, som de fleste unge mennesker vil synes godt om! Tæppet er et puttetæppe til et barn på julemærkehjem, og jeg kan bestemt forestille mig, at det vil være eftertragtet.
De syede blokke var i en stor kasse med forskelligt stof og UFO’er, som vi har fået fra Marianne Knorborg, og nu har Elisabeth monteret og quiltet tæppet. Er det ikke flot? Elisabeth kalder det et “Ildtæppe”.
Helt fra Sverige kom der dejlige sokker til et barn på Julemærkehjemmet Fjordmark. Ulla vil også være med i det dejlige projekt, hvor denne runde slutter i morgen med lodtrækning om en hel kasse = 12 nøgler skønt strømpegarn. Spændende, om der kommer flere i morgen?
Men der er allerede en flot præmie udsat til næste runde, se i morgen på Projekt Hyggesokker, hvem der har vundet, og hvad den nye lodtrækningspræmie er.
Det billede, jeg netop har sat på Kludekoner.dk, er desværre ikke helt skarpt nok til, at man kan se den smukke quiltning på tæppet tydeligt – sikkert fordi tæppet er så kæmpestort, 3 x 3 meter, at jeg har taget billedet med en vis afstand. Det er taget på Quiltefestivalen i Aulby 2012, og det er et meget smukt og flot syet sengetæppe med en fin quiltning i de ensfarvede felter.
En smuk quiltning er der også på Birgits puttetæppe, som jeg fik billede af i går:
Et rigtig tøse tæppe, som Birgit kalder det, til et barn på Julemærkehjemmet Kildemose. Birgit syr næsten alt i hånden, dette er dog maskinsyet, men til gengæld med en ualmindelig smuk håndquiltning med fjermønstre overalt. Birgit elsker at håndquilte og hyggede sig gevaldigt med dette.
Jeg kom forresten til at se på tælleren på Kludekoner.dk, der viste 1.044.999, så næste besøg ville udløse tallet 1.045.000 – det ville jeg lige kontrollere og trykkede F5 – og nu viste den allerede 1.045.009 – ja, det er når nyhedsbrevet udløses, så går det stærkt. Nu er der 30 online – det er lidt vildt!
Endelig, endelig fik jeg taget mig sammen til at (hvor fjollet kan man være) få indberettet min håndværkerregning til SKAT, så jeg kan få mit berettigede fradrag på 15.000 kr.
Og det var så pærenemt! og her har jeg gået og tænkt, at det kunne jeg nok ikke finde ud af – og hvad hvis jeg ikke kunne finde ud af det – og koderne…..
Og det gik bare lige ud ad landevejen – men godt nok i sidste øjeblik, for i morgen er sidste frist. Vi har været så priviligerede, at vi har haft en lille afdeling Borgerservice her i byen, efter at resten af forvaltningen rykkede til Horsens ved kommunesammenlægningen. Og en af de sidste i Borgerservice var en super dejlig, sød og hjælpsom skattekyndig, som hjalp mig til rette i forbindelse med alt skattemæssigt, da Søren døde. Men hun gik på efterløn, og så var det slut, der kom ikke nogen i stedet.
Men der viser sig, at jeg KAN SELV!
I den sammenhæng må jeg sige, at jeg synes, det er meget, meget synd, at man vil tvinge alle, incl. ældre, der aldrig har haft et tastatur under fingrene, for ikke at tale om forbindelse med Internettet, til “Tast selv”-service. Det kan samfundet ikke være bekendt.
Jeg kan jo sagtens, i alle andre sammenhænge, bruge Internettet, så det var bare fordi jeg ikke har beskæftiget mig ret meget med skattespørgsmål førhen, at jeg troede, jeg ikke kunne.