Så kom dagen, hvor hele familien blev samlet – hvor “Storebror” Cæzar, som er en stor, dejlig rottweiler, blev hentet i pensionen og blev præsenteret for “Lillebror” Victor.
Det var unægtelig spændende, for selv om han i forvejen er meget glad for børn, f.eks. børn i familien og naboens børn, så er det ikke det samme, som at der pludselig er en lille ny beboer i huset, hvor han har været “barnet” i 5-6 år.
Så der var indhentet gode råd hos en, der har god forstand på hundes adfærd. Familiefar’en hentede ham, medbringende en tisseble, som han kunne snuse til. Det siges, at hunden kan aflæse bleen!
Og da han kom hjem hilste han først overstrømmende på Mor ude i haven, før han kom ind til Victor, som lå og sov i sin lift på gulvet med 2 hundekiks ovenpå dynen. Det gik helt fint, og han fik et lille slik på hånden.
Prøven kom, da Victor blev skiftet, for så græder han – han kan ikke lide at få tøjet af. Og Cæzar har før vist, at han vil “passe på” et barn, der græder. Men det gik også fint – alt er ren idyl, det er dejligt. Og så er han iøvrigt hammertræt efter over en uge i hundepension.
Så fin Victor er – nu uden hue.
