Victor er hjemme sammen med Mor og Far

Det er ikke kun en vis lille prinsesse, der er kommet hjem i dag. Under (heldigvis) noget mindre opmærksomhed, men til sine forældres og families store glæde er Victor og hans mor og far blevet “løsladt” og har fået lov at tage hjem! Det er så stort!

Han spiser selv nu og udelukkende mad fra sin mor, og han har taget en lille smule på. Alle prøver af Mor og barn er godkendt – og se bare – han har fået en sut! (det var der ikke helt enighed om på sygehuset om han måtte få). Såvidt jeg kan se, går han ind til sit nye liv i Brøndby med åbne øjne, iført “Det hele kongerige”, som Farmor har strikket, og en blå hue, fra hans Mors hånd.

– og hans Far hejste flaget for ham.

Jeg er virkelig glad og rørt !

Det skal jeg prøve!

Susse har haft gang i strikkepindene og har strikket det utroligt charmerende armbånd “Hula-hop” armbånd

Det er sjovt, siger Susse. Ja, det vil jeg godt tro, og sikke søde gaver, man kunne lave! Det tror jeg, at jeg skal prøve.

Det kan – ligesom andre kreative og sjove designs af Lisbeth Degn – købes hos “Sommerfuglen” HER.

Susse har også strikket det smukke Viftesjal i moskusuld fra Arnica. Ja, det lækre, lette garn kender jeg godt, men troede, at Viftesjalet var svært at strikke. Det er det ikke, siger Susse!

Susse blogger ikke, så vi har en aftale om, at jeg må vise nogle af de ting, hun laver – det har indtil nu mest været patchwork, men i øjeblikket er det strik.

Victor og ½ liter Cola – 1 uge gammel

Ja, der er mange måder at illustrere på, men det er bare ½ liter cola og Victor – så lille er han! Hans Far har købt str. 40 i tøj til ham i Babysam – han havde overvejet BabyBorn i Fætter BR!

Men han skal nok klare sig. I dag er han en uge gammel, og det går stadig godt.

Jeg pakker og pakker!

Masser af blokke, pladevat og bagsider til puttetæpper ryger ud til monteringstanterne. Og i dag har jeg pakket en kasse stof til damerne i Ørnhøj – jeg er spændt på, hvad de siger. Det er altsammen stof, vi har arvet eller er blevet foræret, men jeg dykker ikke bare ned og tager nogle håndfulde. Jeg kan godt lide at finde stoffer, der klæder hinanden, så der kan komme noget pænt ud af det. De ville gerne have lyse stoffer, så det får de.

Men det tager tid, og lige pludselig skal jeg skynde mig til postbixen i Brugsen. Så må de næste pakker sendes af sted i morgen.

– nåh ja, så har jeg også brugt nogle timer på at tegne på det nye puttetæppemønster for 2012, det skal udkomme i løbet af februar, og jeg har allerede frankerede kuverter liggende fra nogle, der vil være sikker på at få det lige med det samme, det udkommer.

Jeg siger ikke noget om, hvordan det ser ud! Vent og se!

Dyygtig dreng!

Victor synes, at nu er det nok med det “sonde-pjat”, så han hev den selv ud i morges! Det er da sejt af den lille fyr. Han har fået modermælk ad naturlig vej de sidste par dage, men for en sikkerheds skyld og for at vide, hvor meget han får, har han fået den via sonden om natten. Han har tabt sig en lille smule, men det gør de fleste. Han har bare ikke så meget at tabe af, så der bliver stadig holdt godt øje med ham.

Hans Far og Mor skiftes lige nu til at holde lidt “orlov” og tage hjem et par timer, det er nok meget rart efter en uges ophold på sygehuset. Hunden er i pension for ikke at føle sig “forladt” – jo der tænkes på hele familien!

Spændende post

Jeg har fået spændende post i dag:

– en kuvert med 8 fine blokke til puttetæpper, syet efter mønsteret for 2011 “Shining Star”

– og en pakke med den sødeste top, som de “2 damer i Højstrup” har syet i pink restestoffer. Mønsteret er “ud af knolden” på den ene af dem, som hun siger. Og der var både bagbeklædning og lukkekant med, så det er lige klar til montering!

Og nu har vi igen aftalt, at de får en stak stof, som de kan sy mere af. De vil måske sy et puttetæppe efter “HANNE’s sommer DHU”-mønsteret, samme mønster, som Karen lige har syet efter. Eller Helene Juuls “Stjernevrimmel”, som de har syet 2 x 20 blokke til 2 tæpper efter. Vi har en aftale om, at de syr alle blokkene, og så monteret jeg tæpperne.

 

Ærgerlig fejl i garn

Jeg troede ikke, at sådan et godt strømpegarn som Opal’s leverede garn med sådan en dum fejl! Det er godt, man er vågen!

Man kan ikke se fejlen her – for jeg opdagede den faktisk med det samme. Men hvis jeg ikke havde været vågen og erfaren i at strikke strømper med selvmønstrende garn, ville strømpe nr 2 ikke være blevet magen til nr 1.

Jeg gjorde mig megen umage med at vikle noget garn af, indtil jeg kunne slå op til strømpe nr 2 på samme sted i garnets mønster, så strømperne kunne blive ens. Da jeg havde strikket ca halvdelen af skaftet, var garnet brudt og bundet sammen med en lille fin knude. I stedet for at strikke videre, prøvede jeg at sammenligne det sted, jeg var kommet til, med den færdige strømpe – og hvad så jeg ? Garnet fortsatte fra knuden af i det modsatte farveforløb! Det vil sige, at den resterende del af nøglet løb modsat den del, jeg allerede havde brugt.

Jeg har oplevet det før, men jeg synes det er for dårligt med sådan et godt strømpegarnsmærke. Løsningen var enkel: jeg strikkede videre, idet jeg tog garnet fra ydersiden af nøglet i stedet for indefra, efter at jeg først havde fundet det rigtige sted, og der bliver ingen forskel at se. Men nu havde jeg sat mig for, at de 2 strømper skulle blive nøjagtig ens denne gang (sidste par strømper var strikket af en rest, der ikke var stor nok til at jeg kunne undvære nogle meter for at begynde samme sted).

Gode bulletiner

Det forlyder fra Hvidovre Hospital, at “lillemanden” Victor nu lever af rigtig mælk fra sin Mor, og sonden er inaktiv! Det er jo dejligt nyt, så nu er hjemkomst i sigte!

Men det er godt at opleve, at der er blevet passet så godt på både Mor og barn, både før, under og efter fødslen. Ingen hastværk der, som man ellers ofte hører.

Generøst!

Allerede nu, over en måned før lodtrækning om en hel kasse strømpegarn i Projekt Hyggesokker, har jeg fået tilbudt den næste, meget flotte lodtrækningspræmie til næste omgang i samme projekt. Jeg røber ikke noget endnu, men det er værd at gå efter!

Hvor er det bare helt fantastisk, at der er så mange, der vil støtte i sådanne projekter – det gælder også i Projekt Puttetæpper, hvor vi især i de sidste par år har fået helt utroligt meget stof fra såvel butikker som private. Det bruges til bagsider på tæpper og mindre stykker deles ud mellem “tæppetanter” til at sy tæpper af.

Jeg bliver virkelig rørt, når forskellige venlige strikker og patchworkere tilbyder støtte til projekterne, der er til glæde og opmuntring for børn, der trænger til lidt ekstra hjælp og omsorg.

Man kan stadig nå både at være med i lodtrækningen om dejligt strømpegarn, værdi 1200 kr! og ligeledes at sende 2011-blokke til montering af puttetæpper.

Jeg har allerede sendt en hel masse ud til montering, og flere pakker følger i de kommende dage.

I dag blev jeg ringet op af en af de “monteringstanter”, jeg ikke har kontaktet endnu, hun ville da lige høre, om hun snart fik en pakke med materialer, for hun var “lidt arbejdsløs”. Jow-jow, hun skal nok få en god pakke med materialer til 4 puttetæpper, har vi aftalt.

Jeg kan dårligt følge med! Men det er dejligt.

Nåh – er DET Internettet?

Vi havde en rigtig god oplevelse i dag, min besøgsveninde Karen og jeg. Jeg havde medbragt min relativt nye, lille bærbare PC, egentlig planlagt for at vise hende, at hendes fine puttetæppe er blevet lagt ud på nettet.

Men i mellemtiden er jeg jo blevet Farmor til lille Victor – det har hun også fulgt med i, når jeg har fortalt om det, så hun skulle jo også lige se billeder af ham! Det var hun vældig glad for og syntes også, at det var dejligt, det gik så godt. Som gammel sygeplejerske har hun jo også passet små babyer.

Og da vi nu var så godt i gang, tog vi også et kig på min “Grønlandskrønike”, eller i hvert fald billederne.

Karen var meget interesseret i det hele, og da vi sluttede for denne gang, spurgte jeg, om det var første gang, hun var på Internettet?

“Nåh, er det Internettet?” – lige pludselig gik det op for Karen, som aldrig har brugt en computer, hvad det er, der bliver snakket om. Vi fik en lille snak om, hvordan man kan se alt det, vi nu havde kigget på, ligegyldig hvor i verden, man er. Vi var enige om, at det er fantastisk!

Det skal vi prøve en anden gang.