Dyygtig dreng!

Posted on by
1

Victor synes, at nu er det nok med det “sonde-pjat”, så han hev den selv ud i morges! Det er da sejt af den lille fyr. Han har fået modermælk ad naturlig vej de sidste par dage, men for en sikkerheds skyld og for at vide, hvor meget han får, har han fået den via sonden om natten. Han har tabt sig en lille smule, men det gør de fleste. Han har bare ikke så meget at tabe af, så der bliver stadig holdt godt øje med ham.

Hans Far og Mor skiftes lige nu til at holde lidt “orlov” og tage hjem et par timer, det er nok meget rart efter en uges ophold på sygehuset. Hunden er i pension for ikke at føle sig “forladt” – jo der tænkes på hele familien!

Spændende post

Posted on by
Svar

Jeg har fået spændende post i dag:

– en kuvert med 8 fine blokke til puttetæpper, syet efter mønsteret for 2011 “Shining Star”

– og en pakke med den sødeste top, som de “2 damer i Højstrup” har syet i pink restestoffer. Mønsteret er “ud af knolden” på den ene af dem, som hun siger. Og der var både bagbeklædning og lukkekant med, så det er lige klar til montering!

Og nu har vi igen aftalt, at de får en stak stof, som de kan sy mere af. De vil måske sy et puttetæppe efter “HANNE’s sommer DHU”-mønsteret, samme mønster, som Karen lige har syet efter. Eller Helene Juuls “Stjernevrimmel”, som de har syet 2 x 20 blokke til 2 tæpper efter. Vi har en aftale om, at de syr alle blokkene, og så monteret jeg tæpperne.

 

Ærgerlig fejl i garn

Posted on by
2

Jeg troede ikke, at sådan et godt strømpegarn som Opal’s leverede garn med sådan en dum fejl! Det er godt, man er vågen!

Man kan ikke se fejlen her – for jeg opdagede den faktisk med det samme. Men hvis jeg ikke havde været vågen og erfaren i at strikke strømper med selvmønstrende garn, ville strømpe nr 2 ikke være blevet magen til nr 1.

Jeg gjorde mig megen umage med at vikle noget garn af, indtil jeg kunne slå op til strømpe nr 2 på samme sted i garnets mønster, så strømperne kunne blive ens. Da jeg havde strikket ca halvdelen af skaftet, var garnet brudt og bundet sammen med en lille fin knude. I stedet for at strikke videre, prøvede jeg at sammenligne det sted, jeg var kommet til, med den færdige strømpe – og hvad så jeg ? Garnet fortsatte fra knuden af i det modsatte farveforløb! Det vil sige, at den resterende del af nøglet løb modsat den del, jeg allerede havde brugt.

Jeg har oplevet det før, men jeg synes det er for dårligt med sådan et godt strømpegarnsmærke. Løsningen var enkel: jeg strikkede videre, idet jeg tog garnet fra ydersiden af nøglet i stedet for indefra, efter at jeg først havde fundet det rigtige sted, og der bliver ingen forskel at se. Men nu havde jeg sat mig for, at de 2 strømper skulle blive nøjagtig ens denne gang (sidste par strømper var strikket af en rest, der ikke var stor nok til at jeg kunne undvære nogle meter for at begynde samme sted).

Gode bulletiner

Posted on by
1

Det forlyder fra Hvidovre Hospital, at “lillemanden” Victor nu lever af rigtig mælk fra sin Mor, og sonden er inaktiv! Det er jo dejligt nyt, så nu er hjemkomst i sigte!

Men det er godt at opleve, at der er blevet passet så godt på både Mor og barn, både før, under og efter fødslen. Ingen hastværk der, som man ellers ofte hører.

Generøst!

Posted on by
Svar

Allerede nu, over en måned før lodtrækning om en hel kasse strømpegarn i Projekt Hyggesokker, har jeg fået tilbudt den næste, meget flotte lodtrækningspræmie til næste omgang i samme projekt. Jeg røber ikke noget endnu, men det er værd at gå efter!

Hvor er det bare helt fantastisk, at der er så mange, der vil støtte i sådanne projekter – det gælder også i Projekt Puttetæpper, hvor vi især i de sidste par år har fået helt utroligt meget stof fra såvel butikker som private. Det bruges til bagsider på tæpper og mindre stykker deles ud mellem “tæppetanter” til at sy tæpper af.

Jeg bliver virkelig rørt, når forskellige venlige strikker og patchworkere tilbyder støtte til projekterne, der er til glæde og opmuntring for børn, der trænger til lidt ekstra hjælp og omsorg.

Man kan stadig nå både at være med i lodtrækningen om dejligt strømpegarn, værdi 1200 kr! og ligeledes at sende 2011-blokke til montering af puttetæpper.

Jeg har allerede sendt en hel masse ud til montering, og flere pakker følger i de kommende dage.

I dag blev jeg ringet op af en af de “monteringstanter”, jeg ikke har kontaktet endnu, hun ville da lige høre, om hun snart fik en pakke med materialer, for hun var “lidt arbejdsløs”. Jow-jow, hun skal nok få en god pakke med materialer til 4 puttetæpper, har vi aftalt.

Jeg kan dårligt følge med! Men det er dejligt.

Nåh – er DET Internettet?

Posted on by
4

Vi havde en rigtig god oplevelse i dag, min besøgsveninde Karen og jeg. Jeg havde medbragt min relativt nye, lille bærbare PC, egentlig planlagt for at vise hende, at hendes fine puttetæppe er blevet lagt ud på nettet.

Men i mellemtiden er jeg jo blevet Farmor til lille Victor – det har hun også fulgt med i, når jeg har fortalt om det, så hun skulle jo også lige se billeder af ham! Det var hun vældig glad for og syntes også, at det var dejligt, det gik så godt. Som gammel sygeplejerske har hun jo også passet små babyer.

Og da vi nu var så godt i gang, tog vi også et kig på min “Grønlandskrønike”, eller i hvert fald billederne.

Karen var meget interesseret i det hele, og da vi sluttede for denne gang, spurgte jeg, om det var første gang, hun var på Internettet?

“Nåh, er det Internettet?” – lige pludselig gik det op for Karen, som aldrig har brugt en computer, hvad det er, der bliver snakket om. Vi fik en lille snak om, hvordan man kan se alt det, vi nu havde kigget på, ligegyldig hvor i verden, man er. Vi var enige om, at det er fantastisk!

Det skal vi prøve en anden gang.

Skønne buketter

Posted on by
6

Ulla har fået de skønneste barselbuketter fra bedstemødrene og kolleger:

Så er det jo meget godt, at hun ikke skal hjem efter et par dage, det havde været en skam! Sikke nogle smukke farver! Og der dufter som i en blomsterbutik!

Victor og familien

Posted on by
15

Jeg har været på besøg på Hvidovre Hospitals barselgang for “specialbørn” i dag sammen med ældstesønnen og hans familie. Vi blev mødt af en frisk og glad Mor Ulla og den lille Victor, som havde fået eget tøj på, str. mini-mini, fordi sygehusets er alt for stort! Og spiralstrømperne blev holdt fast af elastikker for ikke at falde af!

Det var naturligvis en meget lykkelig Farmor, der fik den lille gut i armene!

Og kusine Christina blev helt forskrækket, da hun fik ham i favnen af sin tante, hun var bange for at tabe ham, for det har hun aldrig prøvet før…

..mens fætter Christian var mere garvet, for han holdt sin lillesøster, da han var 4 år! Nu er han næsten 15…

…og man skulle tro, han havde øvet sig mange gange siden!

Dette kaldes i familien “en Leonor”, for alle spædbørn har prøvet at blive vugget i armene af tante Leonor, hun kan få ethvert lille grædende barn til at falde til ro – også Victor!

Selv den nyslåede Farbror ville gerne lære sin lille nevø nærmere at kende.

3 generationer.
Victor har en sonde i næsen, fastgjort til huen, fordi han kommer til at rive den ud. Han får mad igennem den, fordi han ikke kan vente, til hans Mor får mælk. Så i stedet får han modermælkserstatning via sonden, og det er faderens job, mens Victor får lov at sutte ved brystet, og det er han god til! Heldigvis skal de blive 1 uge på sygehuset, så det hele falder på plads, og de har enestue med en sovesofa til faderen. Han lægger meget vægt på, at det er en fælles opgave at klare det hele. 

Barselgaver, importeret fra USA! Det varer vist noget tid, før Victor kan passe tøjet, som har den amerikanske football club Green Bay Packer’s farver og logo – den er forældrene og Farbror nemlig fans af!

Faderen syntes, at Farmor skulle prøve at give Victor det tøj på, som er strikket i lille størrelse til at have på, når han skal hjem. Og huen er da ikke for stor! Så mon ikke jeg skal strikke én mere, der kan passe til trøjen, der er rigelig!

Det var første gang, at “Prinsesjalet” blev taget i brug.

Og så fik vi også lige til sidst et glimt af et par store, vågne øjne!

Det var en dejlig tur, selv om det er langt på én dag, men vi var så heldige at blive inviteret på dejlig frokost hos min niece på Amager (en overraskelse for mig), inden vi måtte komme til besøgstid kl 16. Det er nu noget andet selv at holde ham end bare at se billeder!

 

Så er der noget ved det!

Posted on by
4

Gæt engang – hvad det her skal blive til? Der går lidt tid, før lille Victor får brug for er “kravletæppe”, men jeg har haft stoffet med ugler et stykke tid, kunne bare ikke rigtig bestemme mig for mønsteret. Men nu er det i gang, og det er selvfølgelig ekstra dejligt, når man ved hvem, der skal have det!

Den lille “Baby i rib”-undertrøje el. vest er derimod færdig, og den får han snart brug for, når han kan komme hjem fra sygehuset. Vi ved ikke hvornår, der er ingen hast.

Og svigerdatteren (den ældste af dem) kan få sine sokker nu, så hun ikke skal fryse sine fødder. Hun vil gerne have dem, selv om de er strikket af rester og derfor uens.

Jo, det er dejligt at have anvendelse for hændernes frembringelser.