Sådan!

Så blev UFO-toppen færdig – ja det mangler afgrænsning og kanter mm, men nu er alle delene syet sammen:

Så nu må jeg at pille pap ud og sy noget neutralt – sort måske – langs kanterne. Når jeg lige får tid! For nu har jeg en kær gæst, min allerældste veninde, som kom midt i stormen i går efter en meget langsommelig tur fra Kolding.

Vi har været på shopping i dag, det er altså hyggeligt at gå i byen sammen med en, og især én, man kender så godt. Kigge på tøj (ingen af os var indstillet på at prøve/købe tøj i dag) – købe små søde ting til hendes børnebørns julekalender – købe kalenderlys til os selv – købe en lille smule babytøj til – ja hvem mon ? – købe lidt garn til en halskrave til hende – spise stjerneskud i Bilka – købe små lys-træ til min indkørsel… og nu er vi trætte, Whisky er luftet, og jeg har lavet en kop te, så vi skal slappe af og hvile benene.

Men jeg skal lige vise mine nye sokker, som jeg er blevet færdig med, ikke strikket 2 ad gangen på samme rundpind, det blev mig for besværligt, men strikket på 5 pinde af det lækreste Froehlich garn, der changerer i gråt og rosa. og hvor der følger et lille vindsel med til forstærkning af tåen – og de er til mig!

 

90 års fødselsdag i flot stil!

Jeg har været til en flot 90 års fødselsdag hos en mangeårig veninde, der holder sig utroligt godt! Faktisk sad jeg og og kiggede mig omkring og så, at bortset fra hendes familie, var jeg den ældste ven! Vi tudede også lidt over, at Søren ikke var der, de var meget glade for hinanden og har spillet mange gode spil bridge sammen i 30 år.

Jeg blev aldrig den store bridgespiller og stoppede med at spille for mange år siden. Men vi har andre interesser til fælles, f.eks. hunde – og håndarbejde. Så hun blev rigtig glad for det sjal “Det halve kongerige”, som jeg har strikket til hende.

Efterlysning af flot, forsvundet sjal

I forbindelse med julemarked på Plejecenter Vesterled i Brædstrup i går 26. november, har en af mine gode strikkeveninder mistet sit flotte sjal.

Det er håndstrikket af 2 forskellige håndfarvede strømpegarner og er ualmindelig smukt.

Det var efterladt i garderoben på Vesterled sammen med hendes frakke, men det var væk, da hun ville gå hjem!

Det er så ærgerligt, og hun er meget ked af det. Hun har selv strikket det i april, hvor der var flere, der strikkede samme sjal i forskellige farver.

Hvordan kan nogen nænne at fjerne sådan en personligt ting, der tydeligvis er håndstrikket af enten ejermanden eller en, der har givet hende det i gave? Det er ufatteligt for ejeren og også for mig.

Så jeg har tilbudt at efterlyse det. Der er jo mange – også her i byen – der ser min blog. Og det kunne være, der var nogen, der så sjalet???

Jeg vil gerne være mellemmand, hvis nogen vil fortælle, at de har set det, eller ved, hvem der har sjalet, men måske selv er ked af at blive indblandet. Skulle den nye “ejer” se dette, er hun også velkommen til at henvende sig til mig. Det vigtigste er, at sjalet kommer tilbage til hende, der har strikket det.

Det er helt unikt, idet der ikke findes et sjal magen til, strikket i netop de farver.

Der er 7 “fejl”, som ikke bliver ændret.

Nej, jeg ændrer ikke “fejlene”, som måske slet ikke er fejl, men muligvis skal være sådan. Det er i virkeligheden spændende, og som nogle har skrevet: så er der netop noget at snakke om!

Jeg har tegnet ring om de anderledes kuber – det kan være svært at se de fjerneste, så ..

..et billede fra den anden ende.

Det meste er syet sammen nu, der skal nok komme et bedre billede, når det bliver dagslys. Og selvfølgelig senere, når jeg finder ud af, hvordan det skal afsluttes.

Det har været meget godt at høre andres meninger, ellers tror jeg, at jeg havde pillet de 7 kuber op og ændret dem. Tak for hjælpen!

Find 5 fejl – eller?

Det lykkedes at få det værste af røglugten væk ved at lufte de sammensyede stykker godt igennem udendøre. Så nu kan jeg godt holde ud at sy dem sammen, så kan jeg vaske hele toppen forsigtigt, inden jeg monterer og quilter.

MEN – nu kunne jeg pludselig se, da jeg fik det lagt samlet for at tage et billede, at der er nogle små fejl.

Det er svært at på billederne, men hver kube er syet sammen af 3 romber, der igen er syet sammen af 4 romber. Det giver en fin 3-D virkning. Sådan noget kan jeg også godt lide.

Hvis man kommer til at vende en del af “kuben” forkert, får man ikke den 3-D virkning. Man får en anden 3-D virkning, men jeg tvivler på, at det er tænkt sådan. Det er den slags smuttere, som vi alle kan komme til at lave og først får øje på efter at det er syet sammen – måske endda først, når man har quiltet, og det er håbløst at pille op.

Hvis det var mig selv, der havde syet det, ville jeg pille op og rette fejlene. Så det vil jeg gøre i respekt for syersken, som ikke selv kan gøre det, For det er så fint og så fine farver, at det selvfølgelig skal være, som det er tænkt.

Hvis du vil lege med, kan du jo prøve at se, hvor mange “forkerte” kuber, du kan finde (selv om det er svært på billeder). Så vil jeg fortælle dig i morgen, hvor mange, jeg kan finde.

“Find 5 fejl – eller hvor mange?”

UFO-mystery?

En skotøjsæske med bundter af trekanter riet om pap og sirligt omviklet med sytråd var imellem alt det, som Projekt Puttetæpper fik fra en patchworkers dødsbo, iblandt masser af stof og flere påbegyndte tæpper. Men hvad var tanken med disse trekanter? Det kan man vist godt kalde en UFO-mystery!

Der var 2 x 9 trekanter i hvert bundt, tydeligt 9 i en lys og 9 i en mørk valør af samme farve. Trekanterne er ikke ligesidede, dvs det er ikke ligegyldigt, hvordan man lægger dem i forhold til hinanden. Det voldte os noget hovedbrud at få det til at gå op i noget, der kunne ligne en figur, men vi var overbevist om, at de skulle høre sammen i grupper, som skulle blive til blokke.

Og pludselig var den der!

Det er lidt sjovt at løse sådan en mystery, når man slet ingenting har at gå efter med hensyn til idé.

Sådan skal hver blok sammensættes.

Den første er syet, så nu er det bare at sy alle blokkene, og så skal jeg finde ud af, hvordan de skal sys sammen.

Det er sjovt!

 

Noget godt råd mod tobakslugt?

Jeg er ked af, at den UFO, jeg ville sy færdig, lugter så slemt af tobakrøg, at jeg i første omgang måtte opgive. Nu har jeg hængt det hele ud i den fugtige efterårsluft for at se, om det skulle hjælpe lidt.

Men måske er der nogen, der kender et godt råd? Eddikevand dur ikke, for der er pap indeni lapperne.

Arvegods

Projekt Puttetæpper har modtaget 3 store IKEA-poser fulde af stof, UFOer (påbegyndte patchworktæpper) og bøger fra et dødsbo. Hvor er det skønt, når efterladte el. veninder tænker på vores dejlige projekt med at sy tæpper til børn på julemærkehjem.

Nu har vi sorteret det, og der er bunker af store stykker, som kan bruges til bagsider på tæpper..

..og lidt mindre, som kan indgå i blokke.

Og der er flere dejlige UFO’er, som f.eks. denne med Sunbonnet Sue, hvor alt er tilrettelagt, en stak stof, der skal bruges til de forskellige figurer, og den fine bog med alle mønstre og vejledninger.

Der er også en næsten færdig, håndsyet top med “kuber” i mange skønne farver, sirligt syet – den kan ikke tage lang tid at gøre færdig.

Og der er til et flot tæppe i gyldne farver til maskinsyning. Alt er skåret og arrangeret, sat fast på et lagen, lige til at gå til for én, der er dygtig på symakine. Også her følger mønsteret med.

Så nu skal vi finde nogle “tæppetanter”, der har lyst til at bruge af dette overflødighedshorn!

Oslo Gospel Choir

Rytmen og klangen sidder stadig i mig. Jeg har været til en pragtfuld koncert med Oslo Gospel Choir i Silkeborg Musikhus – faktisk premiere på deres juleturné.

Og så var jeg oven i købet inviteret – både til koncerten og ud at spise lækker italiensk mad først. Naboen, som jeg sommetider lægger bukser op for, eller hjælper med at starte et strikketøj, havde inviteret, det var rigtig dejligt.

Det er utroligt smittende, og gospelsang er så smittende glad, så det kan jeg leve på et stykke tid! Jeg købte også deres nyeste CD, så jeg kan genhøre en del af det eller noget, der ligner. En stor oplevelse.

Rejselyst

Jeg er lidt forpustet! Rejsen til Madeira blev besluttet noget pludseligt, så jeg er ved at sætte mig ind, hvad det går ud på, og jeg får så mange tilkendegivelser om, at jeg godt kan glæde mig! Det gør jeg også.

Gitte havde en bemærkning om, at hendes mor oplever, at andre hakker misundeligt på hende, fordi hun “tillader sig” at rejse! Ja, det er da utroligt! Så kom jeg til at tænke på min egen mor og min svigermor, som begge var alene i mange år. Min mor var meget reserveret (det er ikke hende, jeg slægter på!), og hun kunne ikke finde på at tage ud at rejse alene.

Derimod blev min svigermor meget glad for at rejse. Det var ikke noget “man” gjorde så meget før i tiden, men da charterrejserne kom i 60’erne, blev hun meget glad for at komme ud og opleve andre lande. Uden at kunne andre sprog, uden særligt mange penge, men hun oplevede en masse, var også god til at lære andre at kende, og så sagde hun: hvis der er en rejse, jeg gerne vil med på, så kan jeg godt spise havregrød, indtil jeg har sparet pengene sammen! Hun kom også til Grønland og besøgte os 3 gange – sidste gang, da hun var 70 – det er da beundringsværdigt.

Søren og jeg blev måske mættede med indtryk igennem vores mangeårige ophold i Grønland, så vi havde ikke den store trang til at rejse. Vi var nogle få gange på charterrejser, og så kunne vi godt lide at køre selv i f.eks. Sverige, Skotland og Polen.

Og så havde jeg med Sørens velsignelse nogle meget specielle rejser i forbindelse med mit spejderarbejde, hvor vi besøgte spejdere i andre lande. I Skotland, i Polen og i Rusland, det var store oplevelser for både mine spejdere og mig.

Jeg har også rejst sammen med ældstesønnen og hans familie til Filippinerne for at besøge hendes familie, og alene til Canada for at besøge en patchworkveninde. Så jeg mener, at jeg har fået min rejselyst tilfredsstillet.

En helt særlig oplevelse var det, da Søren og jeg rejste op langs Norges kyst og tilbage igen med Hurtigruten lige før hans sygdom blev opdaget for 3½ år siden. Hvor var det en dejlig tur! Og hvor var det godt, vi nåede det, uden at vi vidste, han var alvorligt syg.

Nu må jeg have passet fornyet!