Efterlysning af flot, forsvundet sjal

I forbindelse med julemarked på Plejecenter Vesterled i Brædstrup i går 26. november, har en af mine gode strikkeveninder mistet sit flotte sjal.

Det er håndstrikket af 2 forskellige håndfarvede strømpegarner og er ualmindelig smukt.

Det var efterladt i garderoben på Vesterled sammen med hendes frakke, men det var væk, da hun ville gå hjem!

Det er så ærgerligt, og hun er meget ked af det. Hun har selv strikket det i april, hvor der var flere, der strikkede samme sjal i forskellige farver.

Hvordan kan nogen nænne at fjerne sådan en personligt ting, der tydeligvis er håndstrikket af enten ejermanden eller en, der har givet hende det i gave? Det er ufatteligt for ejeren og også for mig.

Så jeg har tilbudt at efterlyse det. Der er jo mange – også her i byen – der ser min blog. Og det kunne være, der var nogen, der så sjalet???

Jeg vil gerne være mellemmand, hvis nogen vil fortælle, at de har set det, eller ved, hvem der har sjalet, men måske selv er ked af at blive indblandet. Skulle den nye “ejer” se dette, er hun også velkommen til at henvende sig til mig. Det vigtigste er, at sjalet kommer tilbage til hende, der har strikket det.

Det er helt unikt, idet der ikke findes et sjal magen til, strikket i netop de farver.

Der er 7 “fejl”, som ikke bliver ændret.

Nej, jeg ændrer ikke “fejlene”, som måske slet ikke er fejl, men muligvis skal være sådan. Det er i virkeligheden spændende, og som nogle har skrevet: så er der netop noget at snakke om!

Jeg har tegnet ring om de anderledes kuber – det kan være svært at se de fjerneste, så ..

..et billede fra den anden ende.

Det meste er syet sammen nu, der skal nok komme et bedre billede, når det bliver dagslys. Og selvfølgelig senere, når jeg finder ud af, hvordan det skal afsluttes.

Det har været meget godt at høre andres meninger, ellers tror jeg, at jeg havde pillet de 7 kuber op og ændret dem. Tak for hjælpen!

Find 5 fejl – eller?

Det lykkedes at få det værste af røglugten væk ved at lufte de sammensyede stykker godt igennem udendøre. Så nu kan jeg godt holde ud at sy dem sammen, så kan jeg vaske hele toppen forsigtigt, inden jeg monterer og quilter.

MEN – nu kunne jeg pludselig se, da jeg fik det lagt samlet for at tage et billede, at der er nogle små fejl.

Det er svært at på billederne, men hver kube er syet sammen af 3 romber, der igen er syet sammen af 4 romber. Det giver en fin 3-D virkning. Sådan noget kan jeg også godt lide.

Hvis man kommer til at vende en del af “kuben” forkert, får man ikke den 3-D virkning. Man får en anden 3-D virkning, men jeg tvivler på, at det er tænkt sådan. Det er den slags smuttere, som vi alle kan komme til at lave og først får øje på efter at det er syet sammen – måske endda først, når man har quiltet, og det er håbløst at pille op.

Hvis det var mig selv, der havde syet det, ville jeg pille op og rette fejlene. Så det vil jeg gøre i respekt for syersken, som ikke selv kan gøre det, For det er så fint og så fine farver, at det selvfølgelig skal være, som det er tænkt.

Hvis du vil lege med, kan du jo prøve at se, hvor mange “forkerte” kuber, du kan finde (selv om det er svært på billeder). Så vil jeg fortælle dig i morgen, hvor mange, jeg kan finde.

“Find 5 fejl – eller hvor mange?”

UFO-mystery?

En skotøjsæske med bundter af trekanter riet om pap og sirligt omviklet med sytråd var imellem alt det, som Projekt Puttetæpper fik fra en patchworkers dødsbo, iblandt masser af stof og flere påbegyndte tæpper. Men hvad var tanken med disse trekanter? Det kan man vist godt kalde en UFO-mystery!

Der var 2 x 9 trekanter i hvert bundt, tydeligt 9 i en lys og 9 i en mørk valør af samme farve. Trekanterne er ikke ligesidede, dvs det er ikke ligegyldigt, hvordan man lægger dem i forhold til hinanden. Det voldte os noget hovedbrud at få det til at gå op i noget, der kunne ligne en figur, men vi var overbevist om, at de skulle høre sammen i grupper, som skulle blive til blokke.

Og pludselig var den der!

Det er lidt sjovt at løse sådan en mystery, når man slet ingenting har at gå efter med hensyn til idé.

Sådan skal hver blok sammensættes.

Den første er syet, så nu er det bare at sy alle blokkene, og så skal jeg finde ud af, hvordan de skal sys sammen.

Det er sjovt!

 

Noget godt råd mod tobakslugt?

Jeg er ked af, at den UFO, jeg ville sy færdig, lugter så slemt af tobakrøg, at jeg i første omgang måtte opgive. Nu har jeg hængt det hele ud i den fugtige efterårsluft for at se, om det skulle hjælpe lidt.

Men måske er der nogen, der kender et godt råd? Eddikevand dur ikke, for der er pap indeni lapperne.

Arvegods

Projekt Puttetæpper har modtaget 3 store IKEA-poser fulde af stof, UFOer (påbegyndte patchworktæpper) og bøger fra et dødsbo. Hvor er det skønt, når efterladte el. veninder tænker på vores dejlige projekt med at sy tæpper til børn på julemærkehjem.

Nu har vi sorteret det, og der er bunker af store stykker, som kan bruges til bagsider på tæpper..

..og lidt mindre, som kan indgå i blokke.

Og der er flere dejlige UFO’er, som f.eks. denne med Sunbonnet Sue, hvor alt er tilrettelagt, en stak stof, der skal bruges til de forskellige figurer, og den fine bog med alle mønstre og vejledninger.

Der er også en næsten færdig, håndsyet top med “kuber” i mange skønne farver, sirligt syet – den kan ikke tage lang tid at gøre færdig.

Og der er til et flot tæppe i gyldne farver til maskinsyning. Alt er skåret og arrangeret, sat fast på et lagen, lige til at gå til for én, der er dygtig på symakine. Også her følger mønsteret med.

Så nu skal vi finde nogle “tæppetanter”, der har lyst til at bruge af dette overflødighedshorn!

Oslo Gospel Choir

Rytmen og klangen sidder stadig i mig. Jeg har været til en pragtfuld koncert med Oslo Gospel Choir i Silkeborg Musikhus – faktisk premiere på deres juleturné.

Og så var jeg oven i købet inviteret – både til koncerten og ud at spise lækker italiensk mad først. Naboen, som jeg sommetider lægger bukser op for, eller hjælper med at starte et strikketøj, havde inviteret, det var rigtig dejligt.

Det er utroligt smittende, og gospelsang er så smittende glad, så det kan jeg leve på et stykke tid! Jeg købte også deres nyeste CD, så jeg kan genhøre en del af det eller noget, der ligner. En stor oplevelse.

Rejselyst

Jeg er lidt forpustet! Rejsen til Madeira blev besluttet noget pludseligt, så jeg er ved at sætte mig ind, hvad det går ud på, og jeg får så mange tilkendegivelser om, at jeg godt kan glæde mig! Det gør jeg også.

Gitte havde en bemærkning om, at hendes mor oplever, at andre hakker misundeligt på hende, fordi hun “tillader sig” at rejse! Ja, det er da utroligt! Så kom jeg til at tænke på min egen mor og min svigermor, som begge var alene i mange år. Min mor var meget reserveret (det er ikke hende, jeg slægter på!), og hun kunne ikke finde på at tage ud at rejse alene.

Derimod blev min svigermor meget glad for at rejse. Det var ikke noget “man” gjorde så meget før i tiden, men da charterrejserne kom i 60’erne, blev hun meget glad for at komme ud og opleve andre lande. Uden at kunne andre sprog, uden særligt mange penge, men hun oplevede en masse, var også god til at lære andre at kende, og så sagde hun: hvis der er en rejse, jeg gerne vil med på, så kan jeg godt spise havregrød, indtil jeg har sparet pengene sammen! Hun kom også til Grønland og besøgte os 3 gange – sidste gang, da hun var 70 – det er da beundringsværdigt.

Søren og jeg blev måske mættede med indtryk igennem vores mangeårige ophold i Grønland, så vi havde ikke den store trang til at rejse. Vi var nogle få gange på charterrejser, og så kunne vi godt lide at køre selv i f.eks. Sverige, Skotland og Polen.

Og så havde jeg med Sørens velsignelse nogle meget specielle rejser i forbindelse med mit spejderarbejde, hvor vi besøgte spejdere i andre lande. I Skotland, i Polen og i Rusland, det var store oplevelser for både mine spejdere og mig.

Jeg har også rejst sammen med ældstesønnen og hans familie til Filippinerne for at besøge hendes familie, og alene til Canada for at besøge en patchworkveninde. Så jeg mener, at jeg har fået min rejselyst tilfredsstillet.

En helt særlig oplevelse var det, da Søren og jeg rejste op langs Norges kyst og tilbage igen med Hurtigruten lige før hans sygdom blev opdaget for 3½ år siden. Hvor var det en dejlig tur! Og hvor var det godt, vi nåede det, uden at vi vidste, han var alvorligt syg.

Nu må jeg have passet fornyet!

Hurtig beslutning – det er mig!

Jeg behøver ikke at tænke mig om særligt længe, når jeg får en idé!

Og det kan man vist sige gør sig gældende i den tilmelding, der lige er faldet på plads. Jeg har meldt mig til en rejse til Madeira i april uden at kende programmet, uden nogensinde at have været på de kanter, og med bare en ca. pris.

Men jeg fik et spørgsmål i går, om jeg kunne tænke mig at tage med, fra et par stykker i Strikkecaféen, som skal med. Og den ene manglede en at dele værelse med på turen, hvor der var tilmeldt de maximale 50 deltagere, hovedsageligt her fra Brædstrup. Og hende vil jeg gerne rejse sammen med. Så jeg gik i gang med at undersøge, om det var muligt. Og det har vist sig i dag, at plads nr 51 er min.

Nu har jeg så også fået programmet, prisen og alle detaljer, og det ser godt ud. Rejsen er med “All inklusive”, dvs helpension og fri bar, det har Søren og jeg foretrukket, de forholdsvis få gange, vi har rejst på charter/selskabs-rejser. Det er rart, at det hele er betalt på forhånd.

Det er “Rejseklubben”, der i en hel del år har arrangeret rejser for seniorer her i Brædstrup, og de rejser har jeg hørt meget godt om. Der har været rejser til meget eksotiske steder som f.eks. Bali, men det passer mig glimrende, at det er knap så langt væk. Og vi skal bl.a. opleve Blomsterfestivalen i Funchal, årets helt store begivenhed der.

Sådan kan man slumpe sig til en forhåbentlig dejlig oplevelse, når man er lidt impulsiv!

Det breder sig!

Sikke et flot initiativ Vejle Husflid har taget. De holder udstilling søndag 4. marts 2012, og i den forbindelse har de skrevet ud til deres medlemmer:

Elsker du at strikke – og mangler du nogen at strikke til?
Eller vil du bare gerne glæde et barn, der trænger?

Så vær med i et dejligt støtteprojekt til børn på danske julemærkehjem. I første omgang er der lavet en aftale med Fjordmark i Kollund. Det er Danmarks ældste julemærkehjem.
Her bor 30 børn ad gangen – i 10 uger hver. Hjemmet har ca. 125 børn om året. Det er store børn med sko størrelse 40-46. Hele projektet styres af Hanne Schrøder, http://projekthyggesokker.blogspot.com/

Garnet skal kunne tåle maskinvask og det skal helst være over 50 % uld i garnet.

Vejle Husflid:
I forbindelse med vores udstilling vil vi se hvor mange par sokker vi kan nå at få strikket
Har du lyst til at være med?
Hvis ja, så er der følgende valgmuligheder: 

  • jeg strikker strømper af garn jeg selv har 
  • jeg strikker ikke selv men vil gerne donere 2 nøgler garn, som andre så kan strikke  strømperne af
  • jeg vil gerne strikke strømper af det donerede garn

Stømperne vil blive hængt op på en tørresnor under udstillingen og derefter indgå i Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

Til en lignende udstilling for 2 år siden strikkede Vejle Husflid djævlehuer til Afrika. Der blev strikket 92 huer, som blev givet til Red Barnet.

Spændende, hvor mange sokker, der vil blive strikket.