Den meter stof, jeg har byttet med Elizabeth, som reagerede på min efterlysning, kom i dag – og HURRA ! det er det rigtige! Så nu kommer Karen i hvert fald ikke til at mangle.
Og så var der sør’me en hilsen med til Whisky! Tusind tak Elizabeth – jeg håber vi får lejlighed til at hilse på i Faxe?
Kludekonerne var lige på en lille visit udenfor åbningstid på Tinghuset, hvor Karin Østergaard udstiller artquilts også denne weekend fredag – lørdag – søndag kl 14 – 17.
Jeg kan godt se hendes ting flere gange – man ser hele tiden noget nyt.
Se “Ballets dronning” – er den ikke skøn?
Karin Østergaard bruger meget at brodere forskellige udsagn eller sentenser både på sine billeder og sine ting. Hun er så dejlig jordbunden og kreativ.
Vores lokale gårdmuseum “Stjernholm”, som er en gammel bondegård, der bliver vedligeholdt og drevet af en flok entusiastiske frivillige, havde planlagt efterårets “Stjernholm ved nat” til den aften, der senere blev valgaften. Og det blev gennemført med stor succes. Måske var folk trætte af at følge med i valgkamp, prognoser, journalister og politikeres gentagen det samme, for der mødte mange mennesker op til en utroligt hyggelig aften på den gamle gård, der er indrettet med gamle møbler, porcelæn osv.
Jeg var sammen andre inviteret til at være en del af “inventaret”, idet vi sad og strikkede i den ene stue. Det var rigtig hyggeligt ved petroleumslamper og stearinlys-skær.
Jeg prøvede at tage nogle billeder uden blitz, inden det blev helt mørkt, og det lykkedes.
Senere var der sang og musik samt kaffe og kage i det cafeteria, der er indrettet i en tidligere lade.
Og vi nåede jo nok alligevel hjem til valgresultaterne.
Hvordan kan det forresten være, at alle partierne jublede over et flot valg og en strålende valgkampagne? Såvel de 2 “sejrende” partier, som begge fik historisk dårlige valg, samt den helt store taber? Det er utroligt falsk skuespil, de udfolder fra stort set alle partier. Og pinligt at høre på deres langstrakte taler, nogle af dem tydeligt snøvlende og vrøvlende – puh ha!
Heldigvis var der også en fattet eks-statsminister og et par andre fornuftige, som var klare i mælet og kunne glæde sig over gode resultater. Men det bliver ikke nemt i den kommende tid!
Nu kan Elizabeth godt glæde sig, for der er en overraskelsespakke på vej med 15 x 15 cm stykker, som hun samler på. Så kan jeg håbe på, at det er nogen, hun ikke har i forvejen. Hun skal bruge omkring 300 stk. til en charmquilt, hvor alle stoffer er forskellige.
Her er et smugkig. Det er i bytte for det stykke stof, som jeg mangler, og som Elizabeth har tilbudt.
Og Carolyn i Midland ML, USA, kan glæde sig til disse 2 Hexagon Flowers, der er på vej som mit september bidrag til “The Inchy Hexagon SWAP”
Er det ikke dejligt, at en efterlysning af et bestemt stykke stof her på bloggen giver resultat lige med det samme?
Elizabeth har stoffet og vil hellere bytte end sælge. Det er lige præcis det, jeg også godt kan lide. Så nu har vi lavet en aftale, jeg sender i morgen en overraskelsespakke til Elizabeth, og jeg har fået at vide, hvad hun ønsker sig!
Og Karen kan sy tæppet uden erstatnings stof – det bliver så flot!
September måneds 2 Hexies kom i dag fra Susan i Pascagoula Mississippi Gulf, USA. Spændende.
De er rigtig søde, og nu skal jeg lige have mine 2 klar til at sende til Carolyn i Midland, USA. Jeg havde faktisk syet 2, men så på vores lange liste (vi er 60), at Carolyn ønsker gul center-hexagon, så jeg må lige sy nogle andre end dem, jeg havde tænkt mig!
Karen, min besøgsven på 92 år, er i gang med sit 4. puttetæppe til et barn på julemærkehjem.
Denne gang syr hun efter “HANNE’s sommer DHU” – et gratis mønster fra HANNE’s blog. Og stofferne er ikke rester, men fra mit lager. Karen kan rigtig godt lide de kønne stoffer, og det går stærkt. Jeg havde regnet med, at der skulle stolper imellem blokkene, men Karen er selv begyndt at sy blokkene sammen efterhånden.
Det ser godt ud. Jeg skærer stof til hende, sådan at hun hele tiden har nok at tage af.
Men nu har jeg fået et problem!!! For det stof, der skal bruges mindst af, har jeg undervurderet mængden af.
Det er et lysegult stof som på billedet med små svagt røde cirkler og hvide prikker, købt hos HANNE’s for et par år siden. Og det har vi ikke nok af! Og selvfølgelig er det udsolgt hos HANNE’s.
Er der nogen, der har sådan et stykke liggende og kan hjælpe?
Det var en sej omgang at få retableret bloggen, efter at den blev hacket.
I første omgang koncentrerede vi os om indholdet, men nu har vi (min webmaster og jeg) benyttet lejligheden til at ændre på designet også. Samtidig er der kommet en ny udgave af WordPress, så der er ting, der er blevet anderledes, bl.a. er der blevet mere plads. Det skal man lige vænne sig til!
Der mangler nogle “knapper” med nogle af de mest benyttede links, dem håber jeg at få hjælp til, men alle links er nu samlet i samme blok i højre side af margen.
Jeg håber, at I kan lide det, I ser. Det kan i hvert fald ses på besøgstallet, at der har været problemer.
Tak til de tålmodige!
Jeg havde anmeldt et par små spiralsokker som min UFO i september i 12 under 12 under 2011, hvor vi hver måned i 2011 gør en UFO færdig.
Jeg ved ikke, hvorfor disse små spiralsokker aldrig blev færdige (de har ligget sådan et par år!) – men det blev de nu, ganske vidst lidt mindre for at der kunne blive garn nok til en lille bitte trøje, model “Mini” fra Desgin-club.
Garnet er strømpegarn, vist nok fra denne lille trøje, som jeg har strikket for en anden.
Og så fandt jeg et par genbrugs-skjorteknapper, der passede rigtig godt.
Den kan vist godt bruges af såvel en lille pige som en dreng?
Jeg tror, det er rigtigt, at de fleste kan huske, hvor man var den 11. september 2001, da det de 2 fly fløj ind i World Trade Center. På samme måde, som man kan huske (hvis man er gammel nok!), hvor man var, da vi hørte, at John F. Kennedy var myrdet den 22. november 1963.
Jeg har skrevet i min “Grønlandskrønike”, afsnit 2, hvordan jeg hørte om mordet på Kennedy, dagen efter at jeg var blevet opereret, og at det indirekte blev starten på mit ryge-ophør.
Den 11. september 2001 havde jeg besøgt min daværende besøgsven på plejehjemmet, hvor han boede, og på vejen hjem hørte jeg i bilradioen, at de snakkede om et lille fly, der var fløjet ind i det ene tårn på World Trade Center. Det var en frygtelig ulykke, men ingen – heller ikke i radioavisen – kunne forstille sig, hvad det virkelig gik ud på.
Da jeg kom hjem, tændte jeg for TV, men samtidig ringede min datter, der var ca 6 måneder gravid med sit andet barn, for at spørge om noget vedr. det patchworktæppe, hun var ved at sy til den lille – det første (og foreløbig eneste), patchwork hun forsøgte sig med. Og selv om jeg fortalte hende om det, jeg så på TV’et, snakkede vi faktisk uanfægtet videre! Det var for uvirkeligt, til at vi forstod, hvad det var, der foregik!
Jeg tror, der gik timer, før jeg fattede det, TV blev ikke slukket før sidst på aftenen.
Det er mærkeligt, hvordan man reagerer, men man glemmer det aldrig.