Min nabo har fået bank..

..ja, altså af sine fliser i haven – men hun så forfærdlig ud – som om nogen havde overfaldet hende!

Det er heldigvis bedre nu, men man skal passe på sig selv, det kan ske som lyn fra en skyfri himmel. Hun havde fridag og havde vældig travlt med an masse praktiske ting efter at hendes hus nu har været under renovering i flere måneder (det er blevet så lækkert!), og skulle udnytte fridagen og det gode vejr til at vaske tøj, stille ting og sager på plads osv. Og så glemte hun, at der var 1 lille trin ned fra terrassen og “trådte ud i den blå luft”, mistede balancen og nåede ikke at tage for sig, så hun hamrede ansigtet ned i fliserne.

Hvad var det første, hun så, da hun fortumlet åbnede øjnene? Lige ved siden af ansigtet lå hendes ene fortand! Puh ha – og blodet løb fra ansigtet og munden.

Jeg var ikke hjemme, det vidste hun, og alle andre naboer var på arbejde.

Det er sådan noget, der kan være et mareridt, når man bor alene. Men heldigvis tog en veninde telefonen og kom med det samme og kørte hende til tandlægen, som smed, hvad han havde i hænderne og proppede tanden på plads. Det gjorde vanvittigt ondt, og der er ingen garanti for, at den vokser fast, man kan bare håbe.

Skrammet, hævet, blå og rød på kæben, sår under næsen, på kinden og i panden – nej hvor så hun ud! Og store blå mærker på skulderen, som hun først opdagede dagen efter.

Det er heldigvis allerede meget bedre. God bedring!!!

Stille og roligt og i hånden..

..er jeg begyndt på noget, jeg har samlet sammen til længe:

Et tæppe med romber af Kaffe Fassett stoffer.

Jeg trænger til at lave noget, der ikke skal være færdig til nogen bestemt tid, og som jeg kan sidde med i sofaen.

Derfor kan jeg jo godt samtidig sy noget andet på maskinen.

Symaskinen har fået eget transportmiddel

Da vi besøgte Quiltefant i Fårup på vej hjem fra Hobro, faldt jeg for et godt tilbud.. Min symaskine er for tung at bære, så jeg har den meget sjældent med mig nogen steder. Så jeg har længe tænkt på at anskaffe mig en kuffert med hjul under, specielt indrettet til symaskinen. De er bare meget dyre.

Camilla i Quiltefant havde en dejlig symaskinekuffert med lommer og polstrede skillerum til ca det halve af “mærkevare-kufferten” – den kom med hjem.

87 puttetæpper – fantastisk dag!

Sådan var bilen pakket, da Bente og jeg kørte til Hobro i dag – i hendes bil, for hun mente ikke, de kunne være i min!

Og sådan så det ud, da de 10 sække var båret ind i spisesalen..

..hvor børn og pædagoger fik lov at se alle 87 tæpper.

De var virkelig interesserede og benovede over de flotte tæpper.

En af de store piger hjalp med at vise dem frem – og hun ønskede sig næsten dem allesammen!

Der blev stillet mange spørgsmål om mønstre, farver mm, og de ville også se alle bagsiderne. Der blev også spurgt til, bl.a. fra nogle pædagoger, om man kunne købe tæpperne.

Det kan man ikke, de er syet til børnene og er ikke til salg.

Sådan et tæppe, syet af cowboybukser med lommer og pyntestikninger var der stor begejstring for.

Jamen, det er så ubeskriveligt dejligt at overbringe sådan en kæmpe stak tæpper, vi synes jo også selv, at de er flotte og dejlige!

En fantastisk dag! Se flere billeder på Projekt Puttetæppers egen blog HER

I morgen…

…kører Bente og jeg til Julemærkehjemmet Hobro med 87 flotte puttetæpper i bilen! Jeg glæder mig SÅ meget!

På vejen hjem besøger vi Quiltefant i Fårup, som støtter Projekt Puttetæpper på flere måder, både med stof og med quiltning af tæpper. Camilla får 2 nye tæpper at quilte, og vi skal bytte de 2 puttetæpper, som bliver udstillet, så de får 2 nye.

Det bliver en god tur!

 

 

Yes! Jeg ramte rigtigt.

Jeg elsker det! Legen med farverne – og jeg ramte rigtigt denne gang!

Er det ikke skønt: blokkene er syet af rester, mine eller andres, stolperne ligeså, og kanterne er dels noget af mit eget, dels et stykke af en doneret rest-rulle.

Og sådan bliver det hele brugt til et skønt tæppe! Ja, ja, der skal bagside og vat og quiltning, før det er færdigt, men jeg har det hele klar.

Montering af stjernetæppe

De 2 flittige syersker i Ørnhøj, som syr mange puttetæppeblokke hvert år, har brugt mønstre til stjerneblokke, som Projekt Puttetæpper har fået doneret fra Helene Juul.

De fik en stor pose rester, som de kunne bruge, og det blev der 2 x 20 stjerneblokke ud af, som jeg nu er ved at montere til 2 tæpper.

Det så lidt broget ud, men nu fandt jeg noget roligt stof til stolper, og kantstoffet (i baggrunden) vil samle det godt, så jeg tror, det bliver flot.

De 20 andre blokke er i samme stil, men andre farver, det bliver det næste.

Trist

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvor forskelligt det kan være, når vi rammes af alvorlig sygdom.

Jeg snakkede i går med min kusines mand, om hvordan det går med hende. Hun er lidt yngre end mig og har nu i 8 uger ligget bevidstløs på Intensiv efter flere hjerneblødninger med komplikationer. Hun trækker selv vejret nu, men der er ingen mærkbar kontakt udover lidt, når noget i behandlingen gør ondt.

De ved fra scanninger, at der er hjerneskader, men ikke, hvad det vil betyde, hvis hun kommer til bevidsthed.

Familien kan ikke gøre andet end besøge hende, snakke til hende i håbet om, at hun hører det, men det er jo svært.

Så er jeg alligevel – endnu engang – taknemmelig for, at jeg selv kunne være med til at passe Søren, være praktisk med i hans pleje, og at han kunne være herhjemme næsten hele tiden. Vi fik tid, og vi fik tid til at leve det igennem, begge 2. Og vores børn og børnebørn var også med os.

Nyt afsnit i “Grønlandskrøniken”

Troede I, at der aldrig kom mere?

Jo, jeg er langt fra færdig med min “krønike”, så 6. afsnit er HER. Det handler om Østgrønland, hvor vi boede i Angmagssalik i 9 måneder – en stor oplevelse på flere måder.

Denne gang er det ikke kun lysbilleder, men også papirbilleder, som jeg har scannet. Og det var, da jeg ledte efter dem, at jeg fandt mine egne gamle, lange, utroligt udførlige breve, skrevet igennem 10 år til familie, der havde gemt dem. Det var hyggelig og meget nostalgisk læsning for mig, som jeg næsten ikke kunne løsrive mig fra. Og lidt kunne jeg også bruge til dette afsnit, som jeg håber, at I vil læse med interesse.

God fornøjelse i det smukke, barske Østgrønland anno 1968.