..fik jeg opfyldt i dag, da jeg fik pakke fra Sverige.

Den gamle familiedåbskjole kom endelig “hjem” efter at have været brugt af den svenske del af familien i 2005. På grund af noget “familiefnidder” blev den der, men nu har den søde “grandniece” sendt den, så den kan bruges til det næste barnebarn (oldebarn i forhold til oprindelsen).

Kjolen er syet i 1925! Den er syet af det fineste tyl med blonder og applikationer til Sørens ældste søster og er blevet brugt af de 3 søskende og deres børn. Den er syet af en tante, som var meget dygtig til at sy og brodere, og hendes børn – Sørens kusiner – er også døbt i denne kjole.

Derefter af børnebørn og de fleste oldebørn samt 1 tipoldebarn. Men det er ikke alle oldebørn og tipoldebørn, der er døbt i den, nogle er ikke døbt, og nogle har brugt en anden dåbskjole. Navnene er broderet på efterhånden.

Underkjolen er næsten lige så fin, af meget tynd (og lidt mør) broderie anglaise og fine blonder. Den er virkelig så smuk og fin!

Desværre har dåbskjolen 2 skader: en rift, som er syet sammen og en nu næsten usynlig skjold, som kom i en 25 år lang periode, hvor den ikke var i brug, og en flig var kommet udenfor indpakningen. Det blev min lod at få den brune skjold væk, og det var ikke nemt. Jeg var jo så bange for at skade den gamle, møre kjole. Men det lykkedes, og man kan kun se skjolden, hvis man ved, den er der.

Alle vores børn og børnebørn er døbt i den, og pga kjolens alder og sarthed har jeg vasket og strøget den, klædt dåbsbarnet i den og taget kjolen med hjem igen!

Jeg ville ønske, at Søren kunne se, at kjolen er kommet tilbage, det var meget magtpåliggende for ham, og han ville være glad, hvis han vidste, at vores 5. barnebarn også kan døbes i den gamle kjole.

For nogle år siden lavede jeg en “stamtavle” for dåbskjolen. For når min generation er væk, er der ingen, der kan hitte rede i hvem og hvornår de forskellige familiemedlemmer er døbt i dåbskjolen fra 1925.