Slaraffenland

Det er et sandt slaraffenland med sådan en samlig puttetæpper, som jeg i dag har fået fra Susse.

Mine sofaer er igen de taknemmelige statister til de smukke, farverige tæpper, som vil komme børn på Julemærkehjemmet Fjordmark til gode. Stakken af tæpper vokser!

Dette store flotte tæppe kommer også til Fjordmark, men det er så stort, at det måske er praktisk at lade det blive sengetæppe på et af værelserne, hvortil vi for 4 år siden syede 32 sengetæpper. De kan godt bruge nogle at skifte med. Det bestemmer personalet, og det vil se rigtig godt ud. Det måler 175 x 235 cm.

Se flere fine puttetæpper HER.

Advarsel til hundeejere! Pas på invasion!

Dette er altså helt seriøst og har ikke noget at gøre med hverken politik eller virus.

Jeg har i et stykke tid undret mig over nogle bittesmå brune insekter, der kravlede flere steder i køkkenet, men kunne ikke se, hvor de kom fra.

Det fandt jeg ud af i dag! De kom fra en pose med “hundeslik”! Jeg har altid haft nogle forskellige slags hunde-godbidder i et bestemt højtsiddende skab – så højtsiddende, at jeg godt kunne tage en pose ud, men for højtsiddende til, at jeg kunne kigge ind i det.

Det gjorde jeg så i dag via en stige, på jagt efter kilden til “de små brune” – og der var bingo! En pose med små runde kugler (der kan bruges i den terning, som Whisky kan trille rundt med, så der drysser foder ud) var helt levende! Bvadr – bvadr!

Jeg går ud fra, at når de var så koncentreret der, og det ikke er insekter, jeg ellers kender, så er de kommet i huset med den pose. Der var ovenikøbet små huller i posen, så de har gnavet sig ud.

Så der blev gjort rent i flere omgange, alt indhold i skabet blev selvfølgelig smidt ud. Og for fremtiden vil alt hundeslik blive opbevaret i tætlukkede glas.

Whiskys normale foder er heldigvis et helt andet sted, i en stor bøtte med låg i udhuset, så det var ikke “smittet”.

Moderne ugler

Jeg havde en lille overraskelse til Christina i går – det var bare næsten for varmt, men det var jo ikke til at vide. Og hun står altid gerne model!

Hun havde ønsket sig en poncho, og så faldt jeg for denne korte model med ugler. Det er en voksen opskrift fra Bettina Løhmann Lundgaard men jeg har bare strikket 2 ugler færre, så passede den fint. Og Christina er helt med på, at ugler er top-moderne, så hun glæder sig til at få den på i skole.

Jeg har brugt én tråd Tvinni Alpacca og én tråd Supersoft.

62 kg lækre, friske selvplukkede æbler

Jeg manglede kurve og kasser til at fylde æbler i – men så måtte vi klare os med, hvad jeg havde, da..

..Christian..

..og Christina igen i år hjalp mig med at plukke æbler på Fyn. Whisky var også med, vi måtte indskrænke hans faste plads i bagagerummet – det er den, Christina har indtaget, mere plads havde han ikke! Men han er så glad for at være med, og han kunne undvære snor på, for sådan et fremmed sted viger han ikke fra os!

Det er en pluk-selv-æble/pære plantage, vi nu for 3. gang gæster. Første gang var det Søren, der havde planlagt det, det havde han længe ønsket sig. Godt, vi nåede det, det var kun godt 1 måned før, han døde.

Anden gang var Christina også med, det er dejligt, at de vil med.

Vi havde også en god dag i dag, Christian underholder os i bilen med hjemmelavede, improviserede sange.

Og høsten var tilfredsstillende. Det er simpelthen skønne æbler: Rød Aroma, Cox Orange og de pragtfulde Gala, hold da op, hvor de smager! Så der kunne blive til Christians berømte æbletærte (for nylig har han bagt æbletærte til hele brandstationen i Fredericia) og til æblekage af kogte æbler. Deres mor er nemlig allergisk overfor rå æbler, men kan godt tåle de kogte. Og jeg har rigeligt at dele ud af til naboerne og andre. Og mig selv!!! UUHHMM!

 

Et kæmpestort ønske..

..fik jeg opfyldt i dag, da jeg fik pakke fra Sverige.

Den gamle familiedåbskjole kom endelig “hjem” efter at have været brugt af den svenske del af familien i 2005. På grund af noget “familiefnidder” blev den der, men nu har den søde “grandniece” sendt den, så den kan bruges til det næste barnebarn (oldebarn i forhold til oprindelsen).

Kjolen er syet i 1925! Den er syet af det fineste tyl med blonder og applikationer til Sørens ældste søster og er blevet brugt af de 3 søskende og deres børn. Den er syet af en tante, som var meget dygtig til at sy og brodere, og hendes børn – Sørens kusiner – er også døbt i denne kjole.

Derefter af børnebørn og de fleste oldebørn samt 1 tipoldebarn. Men det er ikke alle oldebørn og tipoldebørn, der er døbt i den, nogle er ikke døbt, og nogle har brugt en anden dåbskjole. Navnene er broderet på efterhånden.

Underkjolen er næsten lige så fin, af meget tynd (og lidt mør) broderie anglaise og fine blonder. Den er virkelig så smuk og fin!

Desværre har dåbskjolen 2 skader: en rift, som er syet sammen og en nu næsten usynlig skjold, som kom i en 25 år lang periode, hvor den ikke var i brug, og en flig var kommet udenfor indpakningen. Det blev min lod at få den brune skjold væk, og det var ikke nemt. Jeg var jo så bange for at skade den gamle, møre kjole. Men det lykkedes, og man kan kun se skjolden, hvis man ved, den er der.

Alle vores børn og børnebørn er døbt i den, og pga kjolens alder og sarthed har jeg vasket og strøget den, klædt dåbsbarnet i den og taget kjolen med hjem igen!

Jeg ville ønske, at Søren kunne se, at kjolen er kommet tilbage, det var meget magtpåliggende for ham, og han ville være glad, hvis han vidste, at vores 5. barnebarn også kan døbes i den gamle kjole.

For nogle år siden lavede jeg en “stamtavle” for dåbskjolen. For når min generation er væk, er der ingen, der kan hitte rede i hvem og hvornår de forskellige familiemedlemmer er døbt i dåbskjolen fra 1925.

 

Frivillighedens dag

Jeg hørte i radioen, at det er frivillighedens dag i dag! OK, det kan jeg da godt støtte.

Frivillighed – altså arbejde på et frivilligt, ulønnet plan, for at hjælpe andre på en eller anden måde, er en dejlig ting og har altid været et helt naturligt element i mit liv.

Jeg har været spejder og spejderleder i over 50 år, herunder organisationsopgaver under Blå Sommer og andre lejre flere gange – det ville jeg ikke have undværet.

Jeg har også været besøgsven i mange år, det giver også mange glæder.

Og så er der Projekt Puttetæpper, det er jo virkelig et projekt, som aldrig ville kunne lade sig gøre uden alle de næsten 100 tæppetanter, der rundt om landet syr de sødeste, flotteste tæpper til nogle børn, der bliver så glade for den helt unikke gave, de får.

Og så har der været andre frivillige opgaver: Tjernobyl-børn i DK, børnehjælpsdage i Grønland, indsamlinger osv.

Så længe leve frivilligheden, den giver store glæder begge veje!

Oktober UFO

Jeg har tilmeldt den lille sømandsweater med boblemønster til 12under12under2011 – projektet, hvor man strikker en UFO færdig hver måned i 2011 – hvis man når det! Jeg har faktisk strikket en UFO færdig hver måned fra januar og indtil nu, så det lykkes nok også de sidste 3 måneder. Og det er dejligt!

Den har ligget i flere år og var vistnok tænkt til mit indtil nu yngste barnebarn, men han kan selvfølgelig ikke passe den mere. Den er str. 3 år, og det er så lovlig stort til den lille ny, der kommer, men den kan gemmes. Og så kan det godt tænkes, jeg strikker en mindre i mellemtiden, for den er da sød.

Til Webstrikkernes kommende Strikkefestival i Hobro næste weekend prøver vi at lave workshops for hinanden, og da der var én, der gerne ville lære at strikke “sømandsbobler”, kom jeg i tanker om denne her. Jeg har, da mine børn var små, strikket en mørkeblå sømands sweater i uldgarn til ældstesønnen, og den brugte han meget. Men jeg tror, det er en god idé at strikke den i den bløde blanding af uld og bomuld, som her. Det havde vi bare ikke dengang.

Jeg er tavs og jeg steger..

..i solen! Er det ikke fantastisk, her den 29. september, næsten i oktober? Jeg tørrede mine medtagne, jordslåede havemøbler grundigt af (de så ikke godt ud efter al den regn) og satte mig ud med min frokost.

Og jeg bliver siddende! For det skal man da udnytte! Bare tæer, stumpebukser, t-shirt og alligevel halvvejs i skygge, fordi jeg ikke tåler for meget sol.

Jeg startede dagen tidligt med at besøge en tale-konsulent i Horsens, som jeg er blevet henvist til, efter at en halslæge har konstateret ved en kikkertundersøgelse, at min langvarige hæshed ikke skyldes kræft, men at stemmelæberne ikke lukker helt.

Så efter en langvarig spørgeundersøgelse om alt muligt fra evt. depression til mulige lungebetændelser (jeg har ikke haft nogen af delene), og stemmeprøvning på forskellige måde, er det nu aftalt, at jeg skal have hjælp og træning af stemmen fra om 2 uger.

I de 2 uger skal jeg skåne stemmen mest muligt og fortælle mine omgivelser, at jeg ikke er sur, jeg må bare ikke snakke ret meget! Det blir da svært.

Så må jeg jo skrive noget mer.

Der var trængsel..

..i Bjælkestuen på Søndergården i dag, da HANNE’s patchworkbutik var på besøg med..

…alle de lækre stoffer.

Stolene ved sybordet stod tomme..

..mens der blev kigget, følt og valgt.

Hanne havde godt gang i kasseapparatet og terminalen..

..og der var gæster fra både Horsens, Vejle og Gedved.

Men omsider faldt der lidt ro over feltet, og der blev syet lidt – og så dog!…Der var stadig noget, man lige skulle kigge efter…..

Det var vist den største dag, vi har haft til patchwork – så mon ikke Hanne vil komme igen en anden gang?