Det koster at blive smuk

“Lad mig komme i dækning!” Det tror jeg, Whisky tænker efter sådan en omgang. Det er hans pels det hele! Mest underuld, som han fælder i øjeblikket, og som jeg tog mig sammen til at strigle i dag.

Han er ikke helt vild med det, men han kan godt lide virkningen – at få alt det døde hår fjernet.

Og så fortæller jeg ham jo, hvor smuk, han er!

For nogle år siden, skulle vi helst være 2 om at strigle ham, for han var ikke glad for det og forsøgte at slippe væk og kunne også godt finde på at vise tænder. Men det er helt overstået, han accepterer det helt og sidder el. ligger helt stille – selv halen må jeg strigle uden vrøvl. Og det må da også være rart at slippe af med den kløende, løse pels, som ender i et net til næste forår, hvor fuglene så kan forsyne sig.

Laila og jeg har samarbejdet…

..om at sy dette puttetæppe:

Laila har faktisk syet hele 60 blokke i de samme gennemgående stoffer, det giver en meget flot virkning! Syet som paper-piecing (stamps), det egner dette mønster sig vældig godt til. Der kan blive til 2 puttetæpper, og jeg har samlet dette af de første 30 blokke og quiltet det. Det er sjovt at samarbejde i sådan et projekt, det kan være 2 som her eller en gruppe, som vi har flere af i projektet.

På TRÆF i Odense den kommende weekend sælger vi mønsteret og tager også gerne imod blokke, som allerede er syet, samt tæpper. Som andre år har vi fået en plads af foreningen til at vise et udvalg af puttetæpper, det plejer at være hyggeligt og festligt, og vi har mange tæpper med!

En god tur

Vi havde en god tur, Whisky og jeg, og det var godt at besøge kirkegården og bagefter komme ud og snakke med andre!

Min store, smukke, dejlige hund ved lige præcis, hvor vi er, når jeg parkerer bag ved kirkegården i Kjellerup, han har været der mange gange sammen med Søren og nu med mig, og han ved, hvor han kan ligge i skygge under et kæmpe træ, mens jeg nusser på gravstedet. Han skal også lige hen og snuse, og så går vi en lille tur rundt og kigger på alle de dejlige blomster på de andre grave. I dag havde jeg en lille smule svært ved at gå derfra, det har jeg ikke oplevet før.

Men så var det godt, at jeg havde planlagt en tur til Vejerslev, hvor HANNE havde tid til en snak, mens vi fandt det frem, jeg skulle have – og så fik vi også et stort grin, da der kom gode bekendte ind ad døren for at få hjælp til at sy en lynlås-taske!! Så kom jeg lige i arbejde! Det var hyggeligt.

Der lå sandelig også 2 puttetæpper og ventede på mig, afleveret af nogle af Hannes kunder:

Jeg fik købt lidt forskelligt, bl.a. vat og bagsidestof til det tæppe, jeg er ved at sy med “Hannes sommer DHU” som mønster, og Hanne havde også et stort stykke stof til mig, som hun vil donere til det puttetæppe, som Karen er ved at sy.

Så det blev en god eftermiddag, det trængte jeg til!

En stor, grim, dum og farlig hund..

..det er min bedste ven blevet kaldt i dag! Jeg er stadig rystet og meget ked af det.

Vi mødte på vores formiddagstur en af de hunde, som vi ofte møder og snakker med. Den gamle, lidt grå labrador, som altid går uden snor, har tidligere været lidt betænkelig ved Whisky, men er fra at gå i en bue udenom ham kommet så langt, så de kan snuse lidt og gå fredeligt ved siden af hinanden, og det er jo dejligt. I dag havde ejerinden sine små børnebørn med, og de ville gerne klappe ham og give ham et par godbidder fra den flade hånd, som jeg viste dem. Han er så glad for børn og tager godbidden ligeså forsigtigt, i modsætning til labradoren, som er så ivrig, at man lige skal passe på sine fingre!

Mens vi stod og snakkede midt på stien, kom en ældre mand cyklende, så vi trak til side, så han kunne komme forbi. Men han stoppede op og begyndte at skælde mig og min hund ud.

Jeg ved godt, hvad der er galt, for Whisky har for knap 2 år siden nappet ham i armen, til stor overraskelse og forskrækkelse også for mig. Det har betydet, at han siden da aldrig går uden snor undtagen nede på engen ved søen, og kun hvis der ingen er, eller hvis det er hunde og hundeejere, som vi kender. Det er den eneste gang nogensinde, det er sket, men jeg tror, det var, fordi han råbte noget til mig og slog ud med armen – ikke truende, men måske sådan opfattet af hunden. Det må selvfølgelig ikke ske! Og det er aldrig sket hverken før eller siden.

Jeg snakkede senere med ham og troede, at jeg havde forklaret ham, hvorfor jeg ikke opsøgte ham bagefter, at jeg var meget ked af det, og at Whisky netop på grund af denne meget uheldige episode ikke får lov at gå løs.

Det skete ca 1 måned efter Sørens død, hvor jeg var lidt handlingslammet og meget ked af det, og det havde jeg indtryk af, at han forstod.

Så det kom meget bag på mig, at han hidsede sig sådan op og skældte mig ud for at lyve ham op i ansigtet (?) og hunden for at være “en stor, grim, dum og farlig hund, “der skulle hænges op i bagbenene og slagtes!” Det sidste råbte han efter mig, da jeg vendte mig om og gik, fordi jeg åbenbart, trods flere forsøg, ikke kunne snakke roligt med ham, og fordi jeg ikke kunne klare at høre mere på ham.

Jeg kan godt forstå, at den anden hundeejer samlede sin hund og sine små børnebørn, som stod og kælede for Whisky, sammen og skyndte sig at gå.

Det hjælper at komme af med sådan noget, når man bliver så ked af det, i stedet for at lade det summe i hovedet, så nu fik jeg luft.

Og nu vil Whisky og jeg køre til Kjellerup med en krukke blomster til Søren, som kunne have haft fødselsdag i dag.

Ikke skæg og briller det hele!

Altså, det skal ikke være slipsetasker hele tiden!

Nu til noget mere fornuftigt! Det viser sig, at min stædighed ER stor nok, for jeg fortsætter med at sy blokke efter HANNE’s sommer DHU, og her er de næste 4.

Jeg har læst de gode råd, jeg har fået, har syet med smallere sømrum, har presset med tørt strygejern og har brugt mange knappenåle ved sammensyning. Og det virker! Så jeg fortsætter, og jeg synes, det ser kønt ud. Det skulle gerne blive til et puttetæppe, som kan deltage i separatudstillingen på TRÆF med eksempler på ting, syet efter det mønster, næste weekend.

Min trætte hund

Whisky er faldet om i sit “helle” i en krog i entreen og er helt færdig! Vi har været til “Musik i gaden” oppe på hovedgaden, som var spærret af til gågade med flere scener, boder udenfor forretningerne og gadecaféer med fadølsanlæg til fordel for idrætsforeninger mm.

Han kan rigtig godt lide at komme med op i byen, men tidligere var han altid meget urolig og usikker og svær at styre. Det er han ikke mere! Han opfører sig eksemplarisk, går pænt, også selv om der var meget trængsel nogle steder. Han vil gerne snakkes med og lader både børn og voksne klappe og kæle sig.

Og alle små hunde kan roligt komme hen og hilse på ham, han siger ikke en lyd og er sød og interesseret. Store hunde skal derimod gerne have en “hilsen” i form af et godt glam, hvor han viser, at han er den stærste, men han gør dem ikke noget, og jeg kan sagtens holde ham.

Jeg kan jo se på folk, at nogle er meget interesserede og synes, han er en flot hund – og stor! Andre er helt sikkert bange for den store Schæfer. Men når jeg står stille og snakker med nogen – eller lytter til Sussi og Leo’s musik, så lægger han sig lige så pænt ved mine fødder og slapper helt af, så kan folk vade over eller udenom, han er ligeglad.

Men så skal jeg også love for, at han er træt og kan næsten ikke klare gå-turen hjem. Det er bare dejligt, for så har han haft en masse oplevelser!

Det har jeg så også, Sussi og Leo er da meget søde og sjove, men helt min smag i musik er det ikke.

Jeg kom lige til..

..at sy endnu en slipsetaske!

Det er jo nemt! Og sjovt – bare man har slips og lynlås nok og et par timer foran en film i TV – så er den færdig.

Den brede ende af slipset er bunden af tasken..

..og enden af lynlåsen er strop, man kan selv bestemme, hvor lang den skal være.

Der er jo forskel på bredde og længde af slips, så størrelsen bliver aldrig ens. F.eks. nåede dette slips ikke så mange gange rundt som den første taske. Næste gang skal jeg prøve med et ældre, noget bredere slips.

HANNE har vist på sin blog, hvordan man sætter glideren på lynlåsen, det er nemt nok.

Og vi er blevet enige om – på opfordring – at lave en demonstration i HANNE’s butik på TRÆF i Odense 27.-28. august. Så både lørdag og søndag kl. 14.00 kan man se, hvordan slipsetasken sys. Hvis man selv har et slips, knappenåle og 1½ m lynlås med, kan man prøve. (Jeg er sikker på, at HANNE har lynlås i butikken).

 

Charmerende og flot !

Så blev jeg færdig med at montere og quilte det puttetæppe, som 92-årige Karen har syet blokkene til efter Projekt Puttetæppers 2011-mønster.

Det er en utroligt charmerende blok, som man først rigtig ser, når den bliver samlet med andre blokke, så stjernemønstret træder frem. Og det er et godt eksempel på, at man kan bruge mange, mange forskellige stykker stof og få et flot resultat.

Det bliver ikke ringere af, at Karen syr så utroligt fint – i den alder!

Jeg er besøgsven hos Karen og skærer stof for hende, samler blokkene, syr kanter på og quilter. En dejligt hobby at være fælles om!

Og nu er Karen i gang med at sy blokke til sit 3. puttetæppe til et barn på julemærkehjem, denne gang med HANNE’s sommer DHU som mønster, det bliver spændende. Her er det første og det andet puttetæppe. Det er en stor glæde for Karen at sy og at det bliver brugt til noget godt.