Massemord på sekunder

En af mine naboer havde fortalt mig, at jeg har et hvepsebo oppe på skorstenen! – men det skete der jo ikke så meget ved, og jeg skal jo i hvert ikke op og kravle på stige og tag.

Og jeg mærkede ikke noget til dem så højt oppe, skorstenen er lukket for flere år siden, da vi solgte brændeovnen.

Men i går, da jeg hængte vasketøj op på altanen, hørte jeg en hidsig summen og så, at der var kommet ét til inde i træværket under taget.

Det var jeg ikke så vild med, så ved hjælp af yngstesønnen fandt jeg frem til et firma, der fjerne skadedyr: Chrisal Skadedyrsservice og sendte dem en mail. De reklamerer med hurtig service, og det skal jeg lige love for: jeg fik omgående svar, og i morges ringede han og aftalte tid til ved mioddagstid i dag.

Han sprøjtede først på altanen, hvorfra vi fjernede os hurtigt! Og derefter op på skorstenen, som fik et par gange.

Det ser meget effektivt ud, så det regner jeg med, at det er. Og det siges, at de ikke kommer igen 2 år i træk, så det håber jeg.

Vi har haft et hvepsebo på altanen før, for ca. 10 år siden. Det sprøjtede Søren selv med hjælp fra naboen og hans unge søn en aften, det gik fint. Bagefter gav Søren en lille én i form af en whisky eller 2. Og næste dag mente den unge nabosøn nok, at det var en stærk gift, Søren havde brugt at sprøjte med – for han havde det ikke så godt i hovedet!!

Ude godt – hjemme bedst

Ja, det er dejligt at være hjemme igen, men det var en skøn ferie med godt selskab, godt vejr og et pragtfuldt sommerhus…

..med god plads til 6 personer og 1 hund, velholdt og så komfortabelt, som man kan ønske sig det…

..og en vidunderlig beliggenhed med “hav-kig” fra huset og gode stier langs med Vesterhavet nord for Lønstrup.

Whisky fandt sig lynhurtigt til rette både ude og inde og fandt helt klart, at hans rolle var at passe på os alle sammen.

“Lola”, børnenes Mormor, som er her i 3 måneder,  var også med for at opleve, hvordan vi kan holde ferie i DK, hun var ret imponeret over det fine hus, som man bare bor i i 1 uge! Desværre kedede hun sig lidt. Hun er ikke vant til ingenting at lave, hun kender ikke til at have en hobby som min, som man kan tage med sig, så man kan hygge sig med at sy “Hexagon blomster” færdige.

Jeg havde medbragt kuverter, så jeg kunne få sendt 10 blomster til Bedstemor swappen..

..og 2 Hexies til  Karyli i USA, som ønsker sig gule blade med sort centrum i Hexagon Flowers swappen.

Jeg var iøvrigt lige ved at få ferien ødelagt af mit hår! Der er ikke for meget af det, men det blev ikke bedre af, at min nye frisør efter at have klippet det, brugte et glattejern! Det får hun aldrig lov til at gøre igen! Det tynde pjusk, jeg har fået med alderen, har stadigvæk lidt naturligt fald, og det var væk! Der var bare noget tyndt strit, som jeg overhovedet ikke kunne få til noget som helst. ØV – det kan man godt blive deprimeret over! Den nordjyske blæst gjorde det ikke bedre. Men heldigvis hjalp det med flere gange vask og brug af balsam, det gav bedre humør! Tænk at man lader sig påvirke af det – men det gør man!

Tilbage på pinden

Som nogle måske har gættet har jeg været på ferie i en uge, derfor knap så mange indlæg her! Men man skal jo ikke annoncere, at man ikke er hjemme, og Whisky var med, så huset var tomt!

Der skal nok komme mere om ferien i Vendsyssel i det skønneste solskinsvejr sammen med ældstesønnen og hans familie, vi har taget masser af billeder – men de skal sorteres og redigeres først.

Nu kører vaskemaskinen, Whisky sover ud (han har passet på en hel familie i en hel uge!), og jeg gennemgår mails og svarer på de mest nødvendige.

Og så har jeg lige sat billede ind på hjemmesiden af et smukt tæppe, syet i den meget fascinerende teknik “Stash ‘n Slash”, som jeg MÅ prøve en dag. Men se foreløbig Jette J.’s flotte tæppe her.

Vitus Bering Quilternes tæpper til Mødrehjælpen

Vitus Bering Quilterne har som fælles opgave syet 10 tæpper i japansk foldeteknik med stjernemønster i stærke farver. Tæpperne bliver givet til Mødrehjælpen i Horsens, og tæpperne har en størrelse, så de kan bruges både til legetæpper og barnevognstæpper.

Syningen startede en fredag aften, hvor der blev syet “halv-marathon” dvs til man ikke orkede mere.

Nogle skar stof, andre strøg og alle syede, det var rigtig hyggeligt.

Foreningen havde indkøbt bagsidestof og vat og medlemmerne kom med firkanter i livlige farver.

Da alle blokke var syet, blev de på en senere syaften fordelt, så der var en gennemgående bundfarve med kontrast farver imellem, og så blev de syet sammen, enten som fællesopgave eller enkeltvis, idet nogle tog tæpperne med hjem og gjorde dem færdige.

Det var et dejligt projekt..

..og vi håber, at Mødrehjælpen bliver glade for dem.

Ved fotograferingen manglede ét tæppe.

Usædvanlig sølvbryllupsgave

Det smukke sengetæppe, som jeg har quiltet, er syet som en sølvbryllupsgave til en datter og svigersøn. Men desværre blev moderen, der syede det, alvorligt syg og nåede ikke at quilte det, inden hun afgik ved døden.

Jeg blev kontaktet af hendes mand og en anden datter og spurgt, om jeg ville quilte det, så det kunne gives som planlagt.

Det var riet sammen med bagside og vat og klar til quiltning. Men så havde kræfterne ikke rakt længere.

Det er en usædvanlig opgave, men jeg kunne ikke sige nej! Det var pænt syet i nogle søde farver, og jeg fik frie hænder og god tid.

Så nu er jeg spændt på sølvbrudens reaktion. Hun ved godt, at hendes mor har syet det, men hun ved ikke, at det er blevet færdigt. Hendes søster var godt tilfreds med det færdige resultat, og faderen er meget glad!

Det er jeg også!

Bamser

Jeg er blevet inspireret af dette tæppe – jeg synes det er utroligt sødt – og er ved at sy noget lignende til tvillingepiger. Tæpperne bliver ikke helt ens, jeg bruger forskellige stoffer, men samme mønster.

Som sædvanligt har jeg brugt lang tid på at udvælge stofferne fra mit “lager”, men det er en stor del af fornøjelsen!

Giveaway fra Australien

Thank You very much, Jane for the lovely fabrics, I got from you today all the way from Austtalia, as I was the winner of your March giveaway in the Inchy Hexagon Swap blog.

Jeg var så heldig at vinde disse søde småstykker stof i marts giveaway i Inchy Hexagon Swap bloggen. De kom i dag hele vejen fra Australien og skal bruges i hexagon flowers til mig selv!

Indkøb

Da vi var på Sjælland i forgårs for at besøge Kildemose, besøgte vi også et par patchworkbutikker, hvor vi ikke kommer så ofte pga geografien.

Bl.a. “Sy og Rens” i Sorø, som vi kender fra deres altid spændende butik, når vi er på TRÆF i august. Og der blev jeg fristet til at købe en pakke med materialer til tasken “Lærke”, som er i Jublæumsbogen fra Dansk Patchwork Butik.

Det der “pels” er meget spændende, og jeg er vild med batikstoffer, så nu må jeg se, om jeg kan finde ud af det. Mønsteret er meget udførligt, så jeg har mod på det. Men nu skal jeg lige sy et par babytæpper til tvillingepiger – de bliver rigtig søde!

Bente købte 2 små stykker stof med nogle skægge damer på, som hun lige kunne bruge til kaffebrikker. Ja, vi kan altid finde noget, vi ikke kan leve foruden!

Skøn butik med utroligt stort udvalg af dejlige stoffer og lækkert garn!

Besøg på Julemærkehjemmet Kildemose

Jeg har aldrig været der før, og indrømmet – det er en lang tur, men det hele værd!

Vi 3 i styregruppen for Projekt Puttetæpper kørte sammen derover, det betød, at Bente og jeg kørte herfra kl 6.30 og drak morgenkaffe hos Grethe i Middelfart, og så kørte hun i sin store bil og med bagagerummet fyldt med 22 tæpper!

Vi blev vist rundt på hele Kildemose af 2 børn, og vi kunne glæde os over alle de dejlige tæpper, som hænger overalt. Den sidste dag, barnet er på hjemmet, får de deres personlige tæppe, som er udvalgt til hver især.

Se mere af vores oplevelser, børnene og tæpperne på Projekt Puttetæppers blog her.

Meget dygtig hund!

Hvor er jeg altså stolt af min dygtige hund!

Jeg har været på langtur i dag – styregruppen i Projekt Puttetæpper har besøgt Kildemose i Ølsted ved Frederiksværk + 2 patchworkforretninger på Sjælland (derom senere), vi tog af sted her fra kl 6.30 i morges, og jeg kom hjem kl 20.00 til en glad hund, der ikke havde lavet det mindste herhjemme! Jeg var helt parat til at se fuldstændig bort fra, hvis han ikke havde kunne holde sig – men det kunne han, og han var bare glad for at se mig!

Så kunne det heller ikke gå stærkt nok med at komme ud, så det kom vi lige med det straks! Nu har han fået gjort det, han skulle, efter 13½ time! han har fået mad, vi har hilst behørigt på hinanden, og nu slapper han af!

Han er en dejlig og meget dygtig hund!

Og jeg har haft en dejlig dag med store oplevelser, det skal der nok komme både billeder og fortællinger om.