Jeg glæder mig

Jeg glæder mig til den udflugt, jeg skal på i dag sammen med vores private patchworkgruppe “Kludekonerne” – vores årlige udflugt, der skal have mindst 2 mål: vi skal besøge en patchworkbutik og vi skal spise et godt sted.

I år har vi 3 mål: vi skal besøge butikken “Quiltefant”, vi skal spise frokost på Hvidsten Kro og vi skal besøge de 2 små kirker Raasted Kirke og Kousted Kirke, der er udsmykket med meget fin patchwork, syet af sognenes kvinder. Jeg har været alle 3 steder før, så jeg ved, der er noget at glæde sig til.

Jeg glæder mig også til at quilte Kaffe Fassett tæppet, som jeg tror bliver rigtig flot, det er klart:

Det sorte stof er netop fra Quiltefant, som var hurtig til at sende mig den manglende meter, jeg skulle bruge til kant. Det er lige den kant, der samler de mange farver.

Blomsterne ældes forskelligt

De smukke buketter, jeg fik på Mors dag er stadig meget smukke. Men de ændrer sig meget forskelligt, efterhånden som de “ældes”. Prøv at se:

Den pink buket med nellikker, krysanthemum og gammelrosa roser står flot, men roserne taber hovederne – yndefuldt, men lidt trist? Jeg kan tage roserne væk, og så er det stadig en meget smuk buket.

Buketten i sarte farver springer ud og fylder stuen med en næsten bedøvende duft fra de store liljehoveder. De hvide “levkøjagtige” (jeg ved ikke, hvad de hedder) var helt grønne i søndags, nu springer de ud nede fra. Og der er masser af liljeknopper, der vil springe ud de kommende dage.

Jeg holder øje med vandstanden i vaserne og giver dem lidt ekstra, så skal de nok leve længe, håber jeg!

Farvetilpasning

Jeg ved, at jeg ikke kan affinde mig med, når farver ikke passer sammen eller “spiller” forkert mod hinanden.

Så må jeg tage konsekvensen og gøre det om!

Jeg er ved at sy et tæppe af Kaffe Fassett stoffer, hvor jeg tager udgangspunkt i det meget flotte sorte med “krysanthemum” + en Jelly Rolls med forskellige af hans stoffer i nine-patch.

Men da jeg havde lagt dem op, kunne jeg ikke forlige mig med de stoffer, der havde hvidt eller kolde farver.

Så de blev sorteret ud (de kan bruges en anden gang) – og der blev syet nogle flere i “de rigtige” farver.

Det er meget bedre! Ikke?

Der kommer en bred kant omkring med det mørke stof, så tror jeg, det bliver, som jeg havde drømt om.

Hvad er det første man siger til sin brud?

I går var det min bryllupsdag, 47 år, og i går aftes kom jeg  til at tænke på, at netop så lækkert et vejr var det også dengang.

Brylluppet blev holdt i Amandas by Kerteminde, hvor mine forældre boede og havde en skoforretning, og hvor min Far efter mit store ønske dækkede op til fest i butikken …

…efter at have dækket butiksvinduerne af. Sådan blev alle konfirmationer mm holdt, det var vældig besværligt for mine forældre, men sådan skulle det være!

Vi havde i hemmelighed bestilt værelse på det gamle Christianslund badehotel i Nyborg, hvor Søren i forvejen havde kørt den splinternye Volvo Amazon i garage, og det lykkedes heller ikke den yngre del af familien at opspore, hvor vi overnattede – trods ihærdige forsøg og mange telefonopkald til diverse hoteller!

Men det første, Søren sagde til mig, da vi i taxa kørte fra kirken, var: jeg har smadret bilen! Av – det var ikke godt!

På vej til Kerteminde var han i en vejarbejds-omkørsel kørt op bag i en anden bil! Nå det var kun kofanger og nummerpladen (vi kunne køre på grænsenummerplader fordi vi havde bopæl i Grønland), der havde taget skade, så det kom ikke i vejen for vores mini-bryllupsrejse til Langeland, Ærø og Tåsinge

Men familien fik en masse grin, da Søren om morgenen ringede fra Nyborg, mens de udenbys gæster spiste morgenmad hos mine forældre. Han var nødt til at bede om hjælp – for han havde glemt bilnøglerne i lommen på sine bukser, da han skiftede til kjole og hvidt der, hvor hans mor overnattede.

Familien vidste jo ikke, at han havde sat sin kuffert ind på hotelværelset, så de forestillede sig, at han var nødt til at spise morgenmad i kjole og hvidt eller undertøj!!

Gamle minder! Det var den lune maj-aften og selvfølgelig datoen, der fik dem frem.

Er min hund dum eller hvad?

Alt det besvær med at få haven indhegnet (delvist men rummeligt) – og så kan Whisky ikke finde ud af at bruge den!!

Han går kun derud i følge med mig, gad vide om det kun var sjovt, når han kunne lure på at stikke af?

Nå men han har jo aldrig rigtig fået lov, så jeg må give ham lidt tid og hjælpe ham på vej til at nyde “friheden”. Så jeg går lidt rundt derude, vander blomster og piller lidt ukrudt, og så følger han med, men holder hele tiden øje med mig! Så må vi håbe, han finder ud af at gå derud selv.

Hvis han bliver liggende derude, og jeg lader døren stå åben, så hører jeg pludselig et lille “piv” – så står han i døren, men går ikke ind – nej for han jo altid lært, at han skal have tørret poter, inden han går ind! Så jeg tørrer pænt hans poter, den vane må han gerne bibeholde.

Mors dag

Jeg indrømmer gerne, at jeg nyder at få en buket på Mors dag!

Den ene blomsterhandler kommer efter den anden!

Er de ikke smukke?

Jeg er selv opdraget til, at Mor skal have blomster den dag. Ikke kun blomster, men også hjælp i huset, måske ud at spise – min Far var meget opmærksom, hvad det angik.

Søren syntes nok, det var lidt opreklameret! Han ville hellere overraske med en buket en helt anden dag – og sagde også, som rigtigt var: jeg var jo ikke HANS mor! Men han kunne godt finde på at invitere mig ud at spise.

Jeg har nu heller ikke noget imod, at blomsterhandlerne får lidt ekstra handel (jeg er selv barn af en forretningsmand). Men det kan irritere mig, at vi skal “overfaldes” med opfordringer i radio, TV og aviser til at huske Mors dag. Lad dog folk selv finde ud af det!

Tak for blomsterne “unger”!

Aktivitet tæpper til Mødrehjælpen

I Vitus Bering Quilterne begyndte vi ved en “marathon-syning” 4. marts på at sy legetæpper til Mødrehjælpen i Horsens.

Der er syet blokke 2 syaftner, og nogle har haft “hjemmearbejde” – men så var der også klar til at sortere og lægge op til 10 tæpper med hver 49 blokke.

Hvert tæppe har en bundfarve i blokkene, syet i japansk foldeteknik. Bundfarvestofferne + vat har foreningen indkøbt, og de kulørte firkanter har medlemmerne leveret.

Nu blev hver bunke arrangeret med ca 40 blokke i hver sin bundfarve + ca 9 i kontrastfarver.

Og så gik man i gang med at sy sammen.

Der blev syet mange rækker sammen på én aften, og resten er taget med hjem, så de er forhåbentlig alle færdige inden sidste syaften, før vi holder sommerferie. Det er gået kvikt, og det har været sjovt at lave et fælles projekt.

Skal vi gøre det igen en anden gang?