I går var det min bryllupsdag, 47 år, og i går aftes kom jeg til at tænke på, at netop så lækkert et vejr var det også dengang.

Brylluppet blev holdt i Amandas by Kerteminde, hvor mine forældre boede og havde en skoforretning, og hvor min Far efter mit store ønske dækkede op til fest i butikken …

…efter at have dækket butiksvinduerne af. Sådan blev alle konfirmationer mm holdt, det var vældig besværligt for mine forældre, men sådan skulle det være!

Vi havde i hemmelighed bestilt værelse på det gamle Christianslund badehotel i Nyborg, hvor Søren i forvejen havde kørt den splinternye Volvo Amazon i garage, og det lykkedes heller ikke den yngre del af familien at opspore, hvor vi overnattede – trods ihærdige forsøg og mange telefonopkald til diverse hoteller!
Men det første, Søren sagde til mig, da vi i taxa kørte fra kirken, var: jeg har smadret bilen! Av – det var ikke godt!


På vej til Kerteminde var han i en vejarbejds-omkørsel kørt op bag i en anden bil! Nå det var kun kofanger og nummerpladen (vi kunne køre på grænsenummerplader fordi vi havde bopæl i Grønland), der havde taget skade, så det kom ikke i vejen for vores mini-bryllupsrejse til Langeland, Ærø og Tåsinge

Men familien fik en masse grin, da Søren om morgenen ringede fra Nyborg, mens de udenbys gæster spiste morgenmad hos mine forældre. Han var nødt til at bede om hjælp – for han havde glemt bilnøglerne i lommen på sine bukser, da han skiftede til kjole og hvidt der, hvor hans mor overnattede.
Familien vidste jo ikke, at han havde sat sin kuffert ind på hotelværelset, så de forestillede sig, at han var nødt til at spise morgenmad i kjole og hvidt eller undertøj!!
Gamle minder! Det var den lune maj-aften og selvfølgelig datoen, der fik dem frem.