… til at lægge op – den sjove leg: hvordan skal de ligge – ikke 2 ens ved siden af hinanden, lige fordeling af farverne osv
Nåh ja, der er så heller ikke 2, der er ens! Og man skal se godt efter for at finde dem, der har samme facon!
Hvor er jeg glad for, at der er flere, der har udtrykt vilje – her på bloggen eller i mails – til at være med til at sy nogle tæpper til de hjemløse i Japan.
Jeg har lige læst en meget personlig beskrivelse i JP, hvor en journalist er i en by, hvor der stadig står højt vand i gaderne, og folk leder efter mad. De har hverken elektricitet eller varme, kan ikke engang tænde bål, fordi alt er vådt, og tør ikke bo i opsamlingslejrene pga influenza!
Hvis man bare kan hjælpe en enkelt familie med et enkelt tæppe, så er det, som Susse skriver i en kommentar her: “At stå med et tæppe til alle der hjemløse, virker af så lidt, men det gør i det mindste en forskel for netop den ene, den ene famillie, den omgangskreds, og så er det vel ikke så lidt alligevel.”
Sådan – nu er de 2 forkerte blokke rettet, og alle 6 i denne omgang er klar.
Her er de næste 6 skåret og klar til sammensyning. Så mangler der kun 9 blokke ud af de 63, jeg skal bruge.
Det kan komme til at køre så stærkt, at det går galt.
Jeg er ved at sy nogle Ditzy Donuts blokke til et puttetæppe, jeg har brugt nogle blokke til demonstration af, hvordan man skærer og syr blokkene, og vil nu sy blokke nok til et tæppe – stoffet var klar.
Jeg skulle lige friske op, hvordan det er , jeg plejer at gøre:
Jeg skærer på min roterende skæreplade 6 stykker stof ad gangen (3 stykker i begyndelsen), afpasset i farverne, så der bliver 6 blokke ud af det i farver, som jeg har planlagt. Og det varede ikke længe, før det bare kørte derudaf: skære, sy, presse, trimme, sy, presse…..
Men så!!!
Så gik det galt! Så det er en ommer med de 2 blokke, og så kommer den endelige trimning for alle 6 blokke, så de får samme størrelse = 18½ x 18½ cm incl sømrum, i dette tilfælde. Nå, det er kun 4 stykker, der skal byttes rundt. Jeg opdagede det først, da jeg var ved at presse, men heldigvis før, jeg trimmede.
Jeg lader en opfordring gå videre:
Er der nogen, der vil donere quilts til ofre for naturkatastroferne i Japan?
Det kan være i alle størrelser fra baby- til voksenstørrelse.
Det skal være nye eller ikke brugte tæpper.
Opfordringen er sendt til hele verdens quiltere af Naomi Ichikawa (kendt i hele verden som dygtig quilter), Japan .
Lisbet Borggren fra Dansk Patchwork Forening har modtaget opfordringen, som er til patchworkforeningerne i Europa, fra Tyskland. Og Lisbet sender den videre til alle, der kunne være interesseret.
Hvis nogen har tæpper liggende, som de vil donere, eller vil sy tæpper til dette formål, kan I kontakte mig via mail, så vil I senere modtage besked om, hvor i DK tæpperne bliver samlet til forsendelse. Forskellige muligheder for sponsorhjælp til fragt vil blive undersøgt.
Det behøver ikke at være fine flotte tæpper i tidskrævende mønstre og dyre stoffer. Det kan være firkanter, trekanter, Nine-patch mønster, andre enkle mønstre, men selvfølgelig pæne og varme.
Det er japanske quiltere, der formidler tæpperne til modtagerne, der er mennesker, der har mistet alt.
Håbet er, at de kan modtage tæpperne i slutningen af maj eller senere.
Jeg har skrevet denne opfordring på patworkgruppen på www.24.dk og i gruppen Patchwork for alle på Facebook, men bringer den også her, da andre måske vil være med.
Jeg er selv tilhænger af så direkte hjælp som muligt – ikke fordi jeg er imod organisationer, men jeg tror på, at hvis man kender en direkte vej med folk, man stoler på, så sparer man nogle omkostninger!
Jeg har i tidens løb været vært for “Tjernobyl-børn” og skaffet midlerne og hjælperne til det, og i mit spejderarbejde har jeg organiseret samarbejde med østeuropæiske spejdergrupper og skaffet pengene og værtsfamilierne til det.
I DK har vi ikke tradition for at bruge patchworktæpper som nødhjælp eller velgørenhed. Det er meget udbredt i USA og Canada, hvor man donerer masser af tæpper til katastrofer mm., eller f.eks. laver store auktioner over tæpper til fordel for Brystcancer-hjælpeorganisation. Tæpperne indbringer millioner af dollars hvert år.
Det er vi ikke så vant til her. Men jeg går varmt ind for, at vi bruger vores hobby til at hjælpe, når mennesker, der er i virkelig stor nød, har brug for den hjælp, vi kan yde, på en anden måde, end at vi “spytter i bøssen”! Tænk på den trøst og glæde, det må være at modtage en personlig og dejlig gave fra os på den anden side af jorden.
I dag har jeg fået denne søde “Hexie” = Hexagon Flower fra Anorina, “Samelia’s Mum” i Australien!
Det er spændende med de eksotiske adresser på kuverterne, når brevene kommer – hvad mon det nu er for en “blomst”? Denne er marts måneds Hexie til mig fra den store Hexagon Flowers SWAP, hvor vi er 50 deltagere.
Det lykkedes at overraske datteren på fødselsdagen, ved at lave en aftale med svigersønnen, så han havde en 3-liters karton vin i huset, til at lægge inden i denne her vin-ko, så den stod på bordet, uden at hun vidste noget om den.
Jeg har knoklet med at lave den, men fik den postet i går. Det er ikke den slags, jeg holder mest af at lave (jeg syr meget hellere tæpper!), men hun har MUUH’et af mig i et helt år.
Den er da også helt sjov!
Her er min “Hexie” = hexagon flower for februar, fra Shruti i Indien, som kom i dag sammen med det fine hvide kort med en hilsen fra Shruti, som beklger forsinkelsen – men der er jo lang vej fra Indien! Den er rigtig sød.
Thank you, Shruti!
Det er vist en af de ældste UFO’er, der har fået lov at ligge?
Så jeg er meget glad for – med naboen som mannequin – at vise mit store vingesjal i skyggestrik – Vivian Høxbro’s opskrift.
Det ligger utroligt godt på skuldrene.
Det er let, lækkert og lunt!
Det er stort.
Det er spændende med de skyggestrikkede diagonaler.
Det er strikket i Nea Zealand lammeuld fra Katrinelund.
