…på kirkegården. Jeg er klar over, at det er mine skriblerier fra vores unge dage i Grønland, der rumsterer i mit hoved, og selv om jeg ville have syet hele dagen, så var jeg så rastløs, at jeg “var nødt til” at køre turen. Der er lidt langt, så jeg kommer der ikke så tit, og det var længe siden.
Jeg kunne glæde mig over, at det så pænt ud, og jeg havde gravet en klump Dorothealiljer op og taget med i en blå krukke. Men jeg kunne igen konstatere, at det er ikke her, Søren “er” – men herhjemme og i mit hoved.
Men nu har sjælen ro, og jeg kan slappe af.
Nåh, ja, så kørte jeg lige omkring Vejerslev for at købe noget af HANNE’s lækre, bløde vat, og opdagede, at fuglen ikke var hjemme – hun var på kursus, det skarn! (Jeg er ikke spor misundelig). Og HANNE’s mor passede butikken. Så det var hyggeligt at hilse på hende, og butikken var så fin og ryddelig! Så enten har HANNE ryddet op, før Mor skulle komme, eller Mor har ryddet op, når hun nu var der?
Jeg fik også stemt på grydelapperne, men jeg glemte at tage billede. Det kan man så gå ind og se hos HANNE’s selv! Hvor er de flotte!
