Det suser stadig derude, men ikke så voldsomt som i går aftes. Det er aldrig voldsomt her, fordi huset ligger lavt og i læ af “skoven” over mod landevejen mod vest, og jeg kan faktisk godt lide den susende lyd, der går henover os. Jeg huskede i går aftes, at det lød ligesom den 3. december 1999, hvor hele landet nærmest væltede i den meget voldsomme storm, og vi fulgte med i TV, hvordan det stod til – vel vidende, at vores svigersøn og barnebarn på bare 3 år skulle lande i Billund efter ferie i Spanien. Datteren skulle hente dem og gik og ventede noget nervøst på, at det på tekst-TV skulle vises, at flyet var lettet, men det blev hele tiden udsat, for det kunne ikke lande i Billund.
Endelig meget tidligt om morgenen lettede det, men heldigvis havde hendes bror tilbudt at køre for hende. Han er en rutineret chauffør og nåede at få stoppet bilen før et træ, der var væltet ud over vejen, men kun kunne anes i mørket!
I løbet af aftenen gik jeg et par gange ud på terrassen for at mærke, hvor slemt det var, og det var underligt, at man her næsten ikke mærkede den voldsomme storm, andet end som et kraftig susen hen over os.
