Jeg fik et “Book-seat” i julegave, som jeg havde ønsket mig.
Den er jo helt genial til mig, som elsker at læse og strikke samtidig. Og ikke kun læse bøger, nej også aviser.
Jeg har min helt egen hyggestund om morgenen, når Whisky og jeg har været ud og lufte, så giver jeg mig god tid til at læse morgenavisen, samtidig med morgenmaden og strikketøjet.
Book-seat’en kan købes hos HANNE’s.
Så er vi i gang igen efter jul og nytår på Søndergården, hvor vi syr patchwork 1 gang om ugen.
Og her er hjælp at hente, når man f.eks. skal montere et kæmpe stort sengetæppe til boksmadrasser, før quiltning. Ned på gulvet, lime “sandwichen” af bagside, mellemfoer og top sammen med spraylim og hæfte det hele godt med sikkerhedsnåle, så kan der quilted, når man kommer hjem. Vips har selv designet det spændende tæppe!
Vi var mange, og der blir syet flittigt, mens snakken går!
Eva i Sverige har oprettet en blog med opfordring til at få noget gjort ved vore UFO’er. Den er jeg med på.
Min januar UFO bliver et utroligt lækkert tørklæde i mørkeblå, håndfarvet uld/silke, som jeg købte garn til på Strikkefestivalen 2010.
Under min jagt på tykke sokker, som evt. kunne trækkes udenpå støvlerne (før jeg fik købt pigsåler), fandt jeg i et gemme disse fantastisk flotte strømper og vanter i norsk strik, som en af svigerinderne har strikket til Søren, mens vi boede i Grønland – altså formentlig i 60-erne.
Er de ikke flotte? Det ene par vanter er aldrig brugt, så vidt jeg kan se, og et 3. par tog jeg i brug med det samme, de er nemlig i min størrelse og lettere brugt og dermed lidt filtede og super varme!
Strømperne er godt brugte, for der er strikket ny hæl i på et eller andet tidspunkt.
Jeg gad vide, om de store drenge kan bruge vanterne i deres job med aviser og reklamer?
Søren havde også lammeskindsstrømper til slædekørsel, men de er væk for længst. Dette flotte strik vil jeg aldrig kunne afhænde – bortset fra til familien.
Det ser ud til, at det hjælper at gøre opmærskom på, når der foregår noget ulovligt på Facebook. Denne ulovlige gruppe er tilsyneladende blevet lukket eller fjernet, måske efter at andre har anmeldt den?
Det synes jeg er i orden.
På Plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, holdes der patchworkudstilling 1 gang om året, og Projekt Puttetæpper er blevet spurgt, om vi vil deltage i udstillingen i janaur/februar 2011 med nogle af de fine puttetæpper, inden de bliver sendt til julemærkehjemmene.
Det vil vi gerne, og Bente og jeg har i dag taget 15 tæpper fra, som bliver hængt op på torsdag.
Samtidig tog jeg billede af det nyeste tæppe fra Bentes hånd (hun er så myreflittig, så man kan slet ikke følge med).
Det er syet af en masse rester og donationer, bl.a. de brune kanter og hjørner, som er rester fra et månedsprojekt hos HANNE’s.
Så fint og enkelt kan det gøres! Det er et meget sødt tæppe.
..er pigsålerne, som skal hjælpe mig at stå fast.
Helt klart: nu kan jeg stå fast – også der hvor det er ren is. Vi har været ude at gå, og det lyder sjovt, når piggene bryder isen! Jeg skred en lille smule en enkelt gang, men faldt ikke. Og jeg kan mærke, det giver mig mere sikkerhed. Jeg går ikke rask til, som jeg plejer, men det gør ikke noget. Så HURRA for de nye såler – som man nok skal tage af eller gå meget forsigtigt med, når man kommer ind, ellers bliver fliserne vist ikke så kønne!
..når min dejlige hund er fuldstændig klar over, at han skal gå lige så stille på den isknudrede sti, som det var til aften. Tidligere i dag var isen ru, men jeg tror, det er det værste, jeg har prøvet, til aften. Men Whisky går langsomt og stopper op, når jeg lister hen over de værste steder, hvor er han dejlig!
Men se så ungerne: de skøjter for fulde sejl hen ad vores indkørsler (altså uden skøjter!), de nyder det og morer sig rigtigt, de har en hel anden balance og er ikke spor bange for at falde.
Nu må jeg se i morgen, om jeg kan få et eller andet at spænde under støvlerne. Jeg kan ikke så godt gøre som naboen: hun medbringer sin cykel – trækker den – så har hun den som “rollator” at støtte sig til. Men vi snakkede om, at det er helt utroligt uforskammet, at kommunen over-hele-hovedet-slet-ingenting har gjort for at lette fremkommeligheden for sine borgere – i morgen er der jo folk, der skal på arbejde!
..med morgenturen, selv om det er lige så glat på vejen i dag. Jeg brugte samme rute som i går: ud af baghaven og over på det grønne område, hvor sneen er porøs, så man synker en smule i, men står fast! Whisky synes tydeligvis, det er underligt, især når vi går tilbage, at vi ikke styrer mod indkørslen, men mod “bagindgangen”, men han er loyal!
Så han fik ordnet det, han skulle, og jeg følte mig sikker – men havde alligevel taget mobiltelefonen i lommen – hvis nu..!
Som et spejl har gaden og skolestien været her siden i går aftes. Det er det værste, jeg har oplevet i den retning.
Heldigvis “reddede” naboen mig både i nat efter den hyggelige nytårsaften, hvor natmaden går på tur mellem os naboer, ligesom grillfesten om sommeren. Han tilbød selv at gå “tisseturen” med Whisky og fulgte mig de få skridt hjem, og ligesådan i morges, hvor han og hans kone var ude og fodre fugle, da jeg var på vej ud på vores lille morgentur, men hvor jeg gled for hvert skridt!
Det var virkelig uhyggeligt, men vi kunne da grine af det, når vi krydsede vejen og indkørslen med små usikre skridt, de 2 nabokoner og jeg, mens mændene ikke var så nervøse – de har jo også nogle større plader at gå på.
Senere i dag fandt jeg ud af, at jeg godt kunne gå en alternativ tur med Whisky, når bare jeg gik bagud af haven og ud på det grønne område udenfor min have, hvor sneen både på havegangen og udenfor var porøs i modsætning til den fastkørte sne, nu isskorpe, på vejen. Så vi kom over i skoven, hvor det også gik fint og fik vores tur. Men jeg er simpelthen livræd for at gå over vejen eller hen ad stien lige nu.