Jeg undrer mig

Endnu engang kommer der et spørgsmål op om copyright på opskrifter. Spørgsmålet er dukket op på webstrik, som jeg er medlem af, men det drejer sig om en gruppe på Facebook, hvor hele formålet åbenbart er at bytte/låne strikkeopskrifter med/af hinanden. Det er fuldstændig åbenlyst, står ovenikøbet i formålsbeskrivelsen! De, der har meldt sig ind der, kender ikke en pind til copyright, ser det ud til!

Det er lidt sjovt, for når man går tilbage, sker der åbenbart ikke en pind i næsten et år i gruppen. Men så er der nogen, der begynder at efterlyse designeropskrifter – og så går det stærkt! Det er alle de kendte opskrifter af Hanne Falkenberg, men også Geilsk og Vivian Høxbro mm. Og der er slet ingen begrænsninger: “send mig lige en mail, så får du..” og der remses op, hvad man har i bunkevis af især Hanne Falkenberg.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der sker, hvis diverse designere får et tip om denne gruppe. Det er jo smask ulovligt!

Jeg ved ikke, om alle strikkere eller andre håndarbejdsdyrkere kan sige sig fuldstændig fri for at have fået en kopi af en designeropskrift af en veninde, men hvor er det tåbeligt at skilte med det i offentlighed som på Facebook!

Fast pensionær

Det er dejligt at være hjemme igen, og skønt med det flotte vejr i dag. Det var ligefrem, så jeg kom til at svede lidt, da jeg gik tur med Whisky i det skønne solskin. Og ikke spor glat, så man kan gå rask uden at være bange for at falde.

Og så har jeg fået fast pensionær i haven, den meget flotte flagspætte kommer flere gange om dagen og hakker i frø/fedt-blandingen i pilekræmmerhuset. Og det er altid den nederste del, den hakker i, nemlig min egen fedtblanding, mens de færdigkøbte store kugler ikke er så interessante – det skal jeg huske.

Jeg er ligeså glad for solsorterne, mejserne, bogfinkerne, rødkælken – og duerne, der samler op det, de andre ikke tager. Men det er lidt sjovt med én, der er ikke er så almindelig i haven.

Min juleaften

Det er dejligt med familie, som man kan holde jul sammen med, og vi havde heldigvis ingen problemer med for megen sne, der forhindrede os i at komme frem til ældstesønnen og hans familie, med et lille smut forbi datteren for at udveksle julegavepakker.

Moder var i køkkenet for at stege and, mens svigerdatteren skulle arbejde først og hjælpe “de gamle” på plejecenteret.

På køkkenvæggen hænger den pakkekalender, jeg syede til dem for 16 år siden og brugte til “sangskjuler” ved deres bryllup med små sjove pakker på, som de pakkede ud mellem versene.

Dejlig julemiddag.

Og så venter vi, mens ældstesønnen tænder juletræet..

..mens der er “nogen”, der er ved at gå ud af sit gode skind af forventning!

Juletræet med sin pynt og alle gaverne…

..til store og små

Jeg fik både opfyldt ønsker om en ny telefon, et “book-seat” (når jeg strikker og læser samtidig), dejlige cremer og også en overraskelse: en kuffert på hjul i mellemstørrelse, som jeg helt havde glemt at ønske mig – jeg har både meget store og en ganske lille, men denne str. er nok den, jeg har mest brug for!

Christina fik smart tøj..

..og Christian en flot hættetrøje.

Deres far kunne ikke vente og slog næsten sit nye telt op i stuen!

Det var altsammen meget hyggeligt, som sædvanligt spiste vi alt for meget, og jeg nød at sove sammen med Christina på hendes nye sovesofa – det kan vi sagtens klare.

Jeg fulgte, stærkst opfordret – også min mangeårige tradion med at stå op kl 07.00, mens alle andre sov, for at bage min mors og mormors “julefranskbrød” til morgenmaden – det kan de ikke undvære, mine børn!

Duften af juleaften

Uhm, det dufter af ænderne i ovnen, og vi hygger os med lidt godter, mens vi venter. Det er simpelthen noget af det allerbedste ved julen, når man kan se alle børn og børnebørn – også selv om vi ikke alle er sammen i aften, det går lidt på skift fra år til år, men vi har udvekslet julegaver og hygget os lidt sammen.

Vi glæder os, og børnene er så store, at de ikke er utålmodige, men kan glæde sig til hele juleaften, men selvfølgelig også gaverne. Mon vi skal have gaver?

Rigtig god jul!

Med i bilen havde yngstesønnen og svigerdatteren en hel masse pakkenelliker, som jeg ikke kunne have med i toget, da jeg var derovre for 14 dage siden.

Der var en stor pose stof og  MASSER af sytråd, som nu er testet og godkendt til puttetæpper, så der bliver noget at dele ud af. Den kraftigste kan måske bruges til håndquiltning, de andre og fleste er glimrende til maskinsyning, og der er mange farver.

De havde også det tæppe med, som jeg købte på auktionen hos Lauritz.com – ja, egentlig ville jeg bare hæve prisen og bød derfor, fordi jeg syntes, det var det værd. Men jeg holdt fast i, at jeg ville købe det, selv om jeg blev overbudt, for jeg er meget begejstret for det. Så nu ligger det på min sofa og ser julet ud! Det er ellers ikke et juletæppe, men det er så flot!

Og på det smukke tæppe sidder mine store nisser (nej – jeg har ikke selv lavet dem), og ved siden af står det lidt mindre nissepar, som sidste år bestemte, at de ville bo hos mig.

Vi har haft travlt i dag med forskellige madlavning: sønnen har kogt sin hjemmelavede rullepølse. Han var nødt til at lave en ny, for den, han havde med til juleklip i sin svigerfamilie sidste weekend, var pist væk! Han har også kogt rødkål til juleaften – uhm hjemmelavet rødkål med rødbedeeddike og ribssaft!

Jeg har lavet min traditionelle svenske juleskinke og min julekål – knugekål kaldet i min familie, hvor det var mændene og min søster, der med deres stærke hænder knugede den kogte hvidkål fri for væde, inden den blev hakket og varmet med smør og fløde. Jeg har altid centrifugeret den i vaskemaskinen, når den er kogt, det fandt jeg på som helt ung, da jeg begyndte at lave min egen julemad. Begge dele og min fantastiske carrysalat med sild, æg og tomater er med i Café Hack’s bog om sild og egnsretter, ligesom min svenske, stærke julesennep.

Og svigerdatteren skovlede sne! Det var et større arbejde, for der lå en tyk isskorpe under sneen, men hun er sej!

Så vi er ved at være klar!

10 timer

10 timer vil det blive ialt fra Brøndby til Brædstrup! De har lige ringet, at nu er hunden sat af i pensionen, så de er her om 20 minutter. Det bliver som ventet natmad! Det blir godt at se dem.

Minder

Jeg fik en sød hilsen fra datteren i dag, et billede fra en julefrokost i 2000.

Søren elskede den mekaniske gran-nisse, der sang støjende, mens munden gik op og i, og dengang 3½-årige Christian og 4-årige Frederik var bestemt ikke trygge ved det mærkelige monstrum, hvilket morede Søren meget. Prøv at se Christians hånd, beskyttende hen over hovedet! Søren havde fået den af sønnerne og svigersønnen, som havde fundet den i REMA. Den var et hit i flere år.

Nu kører de

Yngstesønnen har lige ringet igen: “Ved du hvad der er skønt?” – “Vi kører!”

Det vil sige, at efter foreløbig 5 timer på den fynske motorvej er de nu nået til Odense V = halvvejs over Fyn og kører jævnt af sted, mens de kan se at den modgående trafik nu begynder at danne lignende kø, som de selv oplevede. Han kunne forestille sig, at dem, der ligger bag dem i køen, måske ikke når at blive kørende, før snestormen når frem – det er surt.

Så det bliver natmad! Det gør ikke noget for min skyld, bare de kommer sikkert frem. Jeg har ikke været nervøs, for det er svigerdatteren, der kører, og hun kører godt, og det er en stor solid bil, de kører i.

De hader Fyn!

Yngstesønnen holder mig underrettet (hvad gjorde vi før mobiltelefonen?) fra den LAAAANGE tur fra København til Brædstrup. På 6 timer er de kommet til udenfor Odense!

“Vi hader Fyn!” siger de, der var ingen problemer på Sjælland, der gled trafikken jævnt, men på Fyn er der spærret for det ene spor, angiveligt for at tvinge farten ned og undgå glatføreulykker, hvilket i TV bliver kommenteret som vellykket.

Heldigvis havde de provianteret hjemmefra med varm kaffe og pølsehorn, så de lider ingen nød, og de selv og hunden blev luftet på en rasteplads lige før problemerne begyndte, men det er jo træls at sidde så mange timer og bevæge sig 6 km på 2½ time!

Jeg kan huske, når mine forældre skulle holde jul hos min søster i Frederikshavn og kørte derop i bil fra Kerteminde efter at de havde lukket butikken den 24. dec. kl 12.00. Da sad vi alle med hjertet oppe i halsen, indtil de var kommet frem, selvfølgelig især når det var koldt og glat. Ja, det var dengang, nu kører man den 22. og alligevel har man så store problemer med at komme frem.

Jeg havde besøg af en bekendt, der havde bestilt Unicef kalendere hos mig til julegaver, de skulle køre i bil til København i morgen, hvor vejrudsigten er så elendig, det er godt, det ikke er mig!

Lovlydig søn

Det er da godt, at yngstesønnen hører efter, hvad politiet siger! Jeg er glad for, at han og svigerdatteren gør, som det anbefales: kør så tidligt som overhovedet muligt, når I skal på julebesøg.

Og det skal de, de skal her til Brædstrup og ville komme onsdag eller torsdag – og det bliver så onsdag, for der advares kraftigt imod vejret torsdag. Godt nok kører de i en stor og tung bil, men derfor kan der jo godt blive problemer på torsdag.

Så jeg glæder mig, til de dukker op i morgen, når de har sat “Cæzar” af i “vores” pension som planlagt. Det giver for meget uro i huset med 2 store hunde, der nærmest kan vælte møblerne, hvis de vil lege eller slås!

Whisky bliver meget glad, han elsker dem begge 2, de hører jo til hans flok, og de snakker med hundestemme.