..med morgenturen, selv om det er lige så glat på vejen i dag. Jeg brugte samme rute som i går: ud af baghaven og over på det grønne område, hvor sneen er porøs, så man synker en smule i, men står fast! Whisky synes tydeligvis, det er underligt, især når vi går tilbage, at vi ikke styrer mod indkørslen, men mod “bagindgangen”, men han er loyal!
Så han fik ordnet det, han skulle, og jeg følte mig sikker – men havde alligevel taget mobiltelefonen i lommen – hvis nu..!
Som et spejl har gaden og skolestien været her siden i går aftes. Det er det værste, jeg har oplevet i den retning.
Heldigvis “reddede” naboen mig både i nat efter den hyggelige nytårsaften, hvor natmaden går på tur mellem os naboer, ligesom grillfesten om sommeren. Han tilbød selv at gå “tisseturen” med Whisky og fulgte mig de få skridt hjem, og ligesådan i morges, hvor han og hans kone var ude og fodre fugle, da jeg var på vej ud på vores lille morgentur, men hvor jeg gled for hvert skridt!
Det var virkelig uhyggeligt, men vi kunne da grine af det, når vi krydsede vejen og indkørslen med små usikre skridt, de 2 nabokoner og jeg, mens mændene ikke var så nervøse – de har jo også nogle større plader at gå på.
Senere i dag fandt jeg ud af, at jeg godt kunne gå en alternativ tur med Whisky, når bare jeg gik bagud af haven og ud på det grønne område udenfor min have, hvor sneen både på havegangen og udenfor var porøs i modsætning til den fastkørte sne, nu isskorpe, på vejen. Så vi kom over i skoven, hvor det også gik fint og fik vores tur. Men jeg er simpelthen livræd for at gå over vejen eller hen ad stien lige nu.
Jeg kan godt selv holde et lille selskab – f.eks. et nytårsselskab for 4 personer. Hvorfor er det vigtigt at konstatere? Jo, for det er faktisk flere år siden, jeg har gjort det. På grund af Sørens sygdom og derefter min usikkerhed og delvis manglende energi. Når jeg har haft gæster, har børn/svigerbørn været her og hjulpet til.
Men det lille nytårsaftensselskab i går for 3 naboer gik rigtig godt. Jeg gjorde også meget for at være forberedt og for at tilrettelægge arbejdet, så jeg kunne nå det og være færdig, have alting stillet frem både til Dronningens tale, de 3 retter mad, kaffe med tilbehør og drinks kl 24.00. Nu er det jo godt, at vi kender hinanden så godt – vi har faktisk fejret nytårsaften sammen i 11 år, og vi giver os tid, så jeg har ro på til at anrette, og de hjælper til med at skifte tallerkener osv. Desserten var lavet dagen før og skulle bare op af fryseren, forretten – jomfruhummere – var nem, og hovedretten – kalkun – var farseret om formiddagen og stod hele dagen og passede sig selv i ovnen, mens jeg lavede waldorffsalat og dækkede et festligt bord.
Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan, og maden var vellykket og lige som den skulle være. Jeg har jo lavet rigtig meget mad i alle de år – 48½ år – fra Søren og jeg lærte hinanden at kende og til nu.
Og gæsterne kom med søde nytårsblomster, som jeg også nyder i dag.
Eneste minus var, at Whisky larmede utroligt hele aftenen pga skyderiet. Han er ikke bange, men SKÆLDER UD! Så måske skal jeg overveje pension til næste år. Pensionen ligger langt ude på landet, og de er helt overbookede til nytår netop for, at hundene ikke skal være så nervøse.
Til gengæld gik en af naboerne luftetur med Whisky efter at vi havde fået natmad hos den anden, fordi det i mellemtiden var blevet så frygteligt glat, at jeg ikke kunne stå fast – og minsandten gentog han det også i morges, da jeg var på vej ud på usikre fødder på den spejlblanke knudrede sti – hvor er det dejligt med rare, hjælpsomme naboer!
Så det blev en dejlig nytårsaften – og som altid, efter at de begyndte at gå i byen nytårsaften, ringede alle 3 børn hjem efter midnat for at ønske GODT NYTÅR!
Nu kommer den mest spændende måned, hvor jeg modtager blokke til puttetæpper fra hele landet! Det er så sjovt – og det er startet. Posten har haft pakker med til mig de sidste 2 dage allerede.
Og selv om vi har modtaget over 600 syede blokke, og mange af disse allerede er syet sammen eller er ved at blive det af monteringstanterne – så ser det alligevel ud til, at der kommer mange.
Her er i midten 27 blokke, syet i de samme stoffer + rester, og der kommer et par stykker mere, så der bliver til et helt tæppe, det bliver flot! Det er en gruppe damer, der har syet dem i fællesskab.
Til højre er 5 fine blokke, syet af én, og til venstre … hov, hvad er det? Det er jo blokken for 2009! Jeg så det faktisk ikke med det samme – men det er helt i orden, fordi der er 30 blokke i samme mønster, og så kan de blive syet sammen til et helt tæppe!
Hvis der var 10-12 blokke i et forældet mønster, havde vi jo ingen andre blokke at sætte dem sammen med. Men det skal nok blive flot! Klare farver og pænt syet!
Og i dag var postbudet lige ved at blive “ædt”, da han kom med disse 14 fine blokke! Jeg ved ikke, hvorfor Whisky er så truende overfor ham, han er ellers så flink.
Ja, jeg glæder mig til at se alle de blokke, der kommer i den næste måneds tid!
Og jeg vil ønske mine læsere ET RIGTIG GODT NYTÅR 2011 ! – og så gå tilbage til mit køkken, for jeg skal have gæster i aften, og det er længe siden, jeg har lavet en 3-retters middag, så jeg nyder det.
Det er bare så skønt at kunne glæde sig rigtig meget til noget.
Jeg blev ringet op i går af en ældre patchworkveninde (tæppetante), som ville spørge mig om den tur, Søren og jeg var på med Hurtigruten i Norge for 2½ år siden, lige før det blev opdaget, at han var syg. Hun ville gerne vide lidt om turen og om man kunne bruge rollator ombord på skibet? Ja, det kan man helt klart, for der er elevator imellem de 7 dæk – og jeg fortalte hende om den model på turen, som vi valgte, hvor man bor i samme kahyt i alle 12 dage og 11 nætter og spiser alle måltider ombord i det meget lækre store skib.
Troldefjorden 2008
Efter aftale sendte jeg hende et link til Norsk Rejsebureau/Hurtigruten, så kunne hun gå ind og kigge på det og evt. ringe til bureauet i København. Jeg anbefalede “Eventyrrejsen”, som finder sted 2 gange i løbet af sommeren, hvor man rejser med guide og alt er arrangeret for én.
Og i dag ringede hun glædestrålende og fortalte, at hun har bestilt rejsen i juni! Jeg glæder mig bare så meget på hendes vegne, og jeg kunne høre, hvor glad hun er.
Hun har passet sin meget syge 96-årige gode ven og nabo i 4 år, og nu er han død, og hun er frisk til at få nogle oplevelser, mens hun kan! Hvor er det fornuftigt og dejligt. Hun vil få en stor oplevelse med “Verdens smukkeste sørejse” i de naturskønne norske fjorde ombord på et dejligt skib, hvor man kan sidde og nyde den rolige fart i fjordene, spise rigtig godt og hygge sig. Man kan sagtens tage af sted alene, for der er masser af søde mennesker, man kan snakke med.
Midnatssol 2008 på Polarlys
Jeg kunne sagtens finde på selv at tage turen en gang mere – ja, den er dyr, men det er det hele værd. Og hun var sikker på, at hendes ven ville have syntes, det er en helt rigtig beslutning, efter at hun nu har været bundet af at passe ham så længe. Og så havde hun jo fundet ud af, at hun lige akkurat kunne nå at bestille inden 1.1.2011 og dermed spare næsten 3.000 kr!
Jeg glæder mig til at høre om hendes oplevelser!
I den løbende diskussion om copyright på Facebook her er der endelig et eksempel på, hvor dyrt det kan blive at kopiere/bytte designeropskrifter. Der ført en sag og faldet dom, hvor den dømte kom til at betale 22.000 kr!
Det er det ligesom ikke værd, vel?
Jeg kommer til at tænke på, om man kan sammenligne det med noget andet ulovligt, som nogle trækker på skulderen af – “går den så går den” – f.eks. at køre bil med en “lille skid” på – det har vi også forskellige holdninger til.
Nu har jeg meldt mig ind i Facebook-gruppen “Strikkeopskrifter byttes/gives” http://www.facebook.com/home.php#!/group.php?gid=75809680606&v=wall for at kunne give mit besyv i diskussionen.
F.eks. har indehaveren af en af mine strikkebutikker oplevet, at kopier af hendes egenhændigt udarbejdede opskrifter ligger til salg i en anden butik! Er det rimeligt? hun har jo lagt et stort og gennemført arbejde i at udarbejde opskriften.
Og når jeg ser på denne gruppe, hvordan man efterlyser og tilbyder designer-opskrifter helt åbenlyst, så kan jeg ikke holde min mund!
Som det fremgår af en kommentar på mit forrige indlæg, er det også et problem i patchworkbutikker.
Endnu engang kommer der et spørgsmål op om copyright på opskrifter. Spørgsmålet er dukket op på webstrik, som jeg er medlem af, men det drejer sig om en gruppe på Facebook, hvor hele formålet åbenbart er at bytte/låne strikkeopskrifter med/af hinanden. Det er fuldstændig åbenlyst, står ovenikøbet i formålsbeskrivelsen! De, der har meldt sig ind der, kender ikke en pind til copyright, ser det ud til!
Det er lidt sjovt, for når man går tilbage, sker der åbenbart ikke en pind i næsten et år i gruppen. Men så er der nogen, der begynder at efterlyse designeropskrifter – og så går det stærkt! Det er alle de kendte opskrifter af Hanne Falkenberg, men også Geilsk og Vivian Høxbro mm. Og der er slet ingen begrænsninger: “send mig lige en mail, så får du..” og der remses op, hvad man har i bunkevis af især Hanne Falkenberg.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der sker, hvis diverse designere får et tip om denne gruppe. Det er jo smask ulovligt!
Jeg ved ikke, om alle strikkere eller andre håndarbejdsdyrkere kan sige sig fuldstændig fri for at have fået en kopi af en designeropskrift af en veninde, men hvor er det tåbeligt at skilte med det i offentlighed som på Facebook!
Det er dejligt at være hjemme igen, og skønt med det flotte vejr i dag. Det var ligefrem, så jeg kom til at svede lidt, da jeg gik tur med Whisky i det skønne solskin. Og ikke spor glat, så man kan gå rask uden at være bange for at falde.
Og så har jeg fået fast pensionær i haven, den meget flotte flagspætte kommer flere gange om dagen og hakker i frø/fedt-blandingen i pilekræmmerhuset. Og det er altid den nederste del, den hakker i, nemlig min egen fedtblanding, mens de færdigkøbte store kugler ikke er så interessante – det skal jeg huske.
Jeg er ligeså glad for solsorterne, mejserne, bogfinkerne, rødkælken – og duerne, der samler op det, de andre ikke tager. Men det er lidt sjovt med én, der er ikke er så almindelig i haven.
Det er dejligt med familie, som man kan holde jul sammen med, og vi havde heldigvis ingen problemer med for megen sne, der forhindrede os i at komme frem til ældstesønnen og hans familie, med et lille smut forbi datteren for at udveksle julegavepakker.
Moder var i køkkenet for at stege and, mens svigerdatteren skulle arbejde først og hjælpe “de gamle” på plejecenteret.
På køkkenvæggen hænger den pakkekalender, jeg syede til dem for 16 år siden og brugte til “sangskjuler” ved deres bryllup med små sjove pakker på, som de pakkede ud mellem versene.
Dejlig julemiddag.
Og så venter vi, mens ældstesønnen tænder juletræet..
..mens der er “nogen”, der er ved at gå ud af sit gode skind af forventning!
Juletræet med sin pynt og alle gaverne…
..til store og små
Jeg fik både opfyldt ønsker om en ny telefon, et “book-seat” (når jeg strikker og læser samtidig), dejlige cremer og også en overraskelse: en kuffert på hjul i mellemstørrelse, som jeg helt havde glemt at ønske mig – jeg har både meget store og en ganske lille, men denne str. er nok den, jeg har mest brug for!
Christina fik smart tøj..
..og Christian en flot hættetrøje.
Deres far kunne ikke vente og slog næsten sit nye telt op i stuen!
Det var altsammen meget hyggeligt, som sædvanligt spiste vi alt for meget, og jeg nød at sove sammen med Christina på hendes nye sovesofa – det kan vi sagtens klare.
Jeg fulgte, stærkst opfordret – også min mangeårige tradion med at stå op kl 07.00, mens alle andre sov, for at bage min mors og mormors “julefranskbrød” til morgenmaden – det kan de ikke undvære, mine børn!