Tiden!!!

Der er nogen, der bekymrer sig for mig, fordi jeg ikke har blogget! Hm, det er fordi jeg har travlt. Jeg er ved at skrive mit årlige julebrev, og det begynder at haste. Jeg lavede julehilsnen til tæppetanterne først, det er trykt og postet – og nu er det så mit eget. Jeg er hvert år i tvivl, om jeg har nok at fortælle og billeder nok, men når jeg så først kommer i gang, så er det kun et problem at begrænse sig!

Jeg har masser af billeder at tage af, men de skal også behandles, og i modsætning til billederne til blog brug, skal de være i en høj opløsning og lille størrelse. Men jeg tog også lige et par helt aktuelle billeder af mit hus i sneklædning, lav sol og klar himmel – jeg var heldig, for det varede ikke ved.

Jeg har en fan!

 

Jeg har fået en fan – en charmerende lille Tibetansk Terrier, der hedder Bodil. Datterfamiliens lille hund på 8 måneder giver mig en velkomst, som ingen andre får, siger familien. Det er helt overstrømmende, hun hopper op ad mig, danser rundt om mig, bjæffer hysterisk og viser sin glæde over, at jeg kommer. Jamen jeg er da også glad for at se hende, og hun vejer jo ikke så meget (det er mest pels), så jeg må jo have hende op i favnen og modtage hendes “kys”. Datteren bedyrer, at hun kender mig fra gang til gang og jeg utvivlsomt er meget populær. Det er da skægt”!

Og så skal jeg jo se, hvad hun nu har lært. Hun er meget dygtig til at gøre ting og lystre håndtegn (mod belønning med godbidder).
Det sidste nye er en gammel spøg i familien, som ældstesønnen lærte sin labrador for mange år siden:

“Hvordan ligger pigerne på stranden?”

Sådan.

Sådan en hund skal børstes og børstes hver dag for at den lange pels ikke skal danne knuder.

Det fik jeg lov til at prøve. Det hyggede vi os godt med, Bodil nyder det og sidder pænt stille, og det er noget helt andet for mig end at strigle en schæferhund, der ikke er nær så begejstret. (Foto: Christina)

Jeg elsker de unger!

 

Ebbe, mit yngste barnebarn, blev 9 år i går, og efter mange overvejelser pga sne og is på vejene tog jeg bus og tog til fødselsdag i Fredericia og hjem igen samme aften. Sidste år sneede jeg inde dernede og kunne ikke komme hjem før næste dag.

Whisky var inviteret – også til overnatning for ham og mig – men jeg turde ikke køre, og jeg har ikke prøvet at have ham med i bus og tog, så det skal vente til en anden gang. Både Ebbe og hans storebror har altid været meget glad for at bygge med LEGO, og den store æske stod højt på ønskesedlen. Papiret tager “Bodil” sig af med glæde.

Og kusinen ville hellere end gerne være med til at bygge hele lufthavnen.

Til eftermiddagskakaoen bagte moderen masser af lækre boller, og Ebbe blev overrasket med de gnistrende lys – “der er 9” så han straks…

..og fik lov at servere dem for os andre.

Mine 4 børnebørn er gode sammen, så forskellige de er..

..og især de 2 store, snart konfirmationsmodne drenge, fører an i løjerne, når de er i hinandens selskab.

De er så dejlige – jeg elsker dem alle 4.

Stor varm juletrøje

Endelig blev jeg færdig med den store trøje i dobbelt Aláfoss Lopi garn, den har været sej at komme igennem, fordi den er strikket på pinde 12, og det flotte garn er uelastisk, så jeg har ikke kunne strikke ret længe ad gangen på den.

Men nu fik svigerdatteren den i går, hun har ventet tålmodigt! Det var hendes fødselsdagsgave i august, hvor hun selv var med ude at vælge mønster og vælge farve. Den er i hvert fald varm, og dejlig.

Hun vil gerne have et bælte til den, og det kan jeg nemt strikke, for jeg har garn i overskud, så jeg kan strikke et bindebælte.

På foderpladsen

Se nu bare her, hvad der besøgte foderpladsen i morges.

Ikke bare den fede solsort på foderbrættet, men i pilekræmmerhuset med store fedtkugler sad en flagspætte! Og det var min hjemmelavede fedt/frøblanding, den kunne lide.

Indrømmet, det er et uskarpt billede, taget gennem ruden, men tydeligt nok med de karakteristiske farver.

Det kan gøre mig glad, mens jeg ellers er noget ked af det dårlige føre med ujævn, frossen sne, som hæmmer vores ture betragteligt. Heldigvis turde jeg ikke køre i bil til Fredericia i går til Ebbes fødselsdag, men tog bus og tog, men lod bilen holde på rutebilstationen, så jeg ikke skulle ud og gå, når jeg kom hjem. Det var jeg glad for, for det var meget, meget glat. Både søn og svigersøn havde været ude at køre og sagde samstemmende, at det var godt, jeg ikke ville køre. Så jeg kom trygt og godt hjem.

Spor i sneen

Sådan ser der ud på min terrasse, hvor der jeg fodrer fugle, og hvor de hopper rundt og samler op eller spiser æbler.

Og sådan ser der ud i den ellers uberørte sne i forhaven. Jeg havde ikke lagt mærke til det, men mens jeg snakkede med naboen og kælede med hans lille ny hundehvalp, fik han pludselig meget opmærksomme øjne – han er jæger.

Du har da besøg af Mikkel! Jeg ville have taget det for spor efter en kat, men han er ikke i tvivl: det er rævespor, og det forklarer, hvorfor Whisky bliver afsindigt rasende engang imellem om aftenen og springer op ad terrassedøren. Forleden fik han lov at jagte det, jeg ikke kunne se, og han sprang ud og over i “skoven”, hvor han gøede vildt og åbenbart fik noget skræmt væk. Dygtig hund!

Tivoli

Jeg elsker at komme i Tivoli i København, både om sommeren, men måske allermest til juleudstilling i december. Jeg var heldig og havde lejlighed til at besøge Tivoli et af de allerførste år, de havde juleudstilling i forbindelse med et møde, jeg var til, og har været der med nogle års mellemrum. Og jeg var ualmindelig heldig – igen – at kommer der i det allerbedste vejr, nemlig stille, klart frostvejr og sidst på eftermiddagen, før det blev helt mørkt, hvor himlen endnu er lys og skifter over skumringsblå til mørk – så flot!

Det er helt eventyragtigt.

Og dejligt at være der sammen med yngstesønnen og svigerdatteren – jeg blir så glad, når jeg ser ham i hans Fars pæne frakke.

Der er så meget smukt.

Og ved Pantomimeteatret tryllede glaskunstnere.

Det var en kold, men dejlig oplevelse.

1. hexagon flower modtaget i swappen

 

Jeg har modtaget den første hexagon flower in swappen. Ikke fra den på listen, som skal sende til mig i december, men fra swapstyrer Quiltjane. Det ser ud til, at hun sender en blomst til hver af os? Hun har i hvert fald sat navne på deltagerne på en hel masse hexagon flowers på Flickr.

Jane har limet i stedet for at ri stoffet på skabelonerne, det tror jeg da, jeg skal prøve også, jeg har en limpen fra HANNE’s, og den er nem at bruge og vil egne sig godt til de små skabeloner, mon den også kan fjernes ved at gøre stoffet fugtigt, som Jane skriver?

Julehjerte træ

Nu er jeg færdig med at skrive og illustrere julebrevet til Projekt Puttetæppers flittige “tanter”=syersker (der er 95 af dem), så det kan gå i trykken i morgen. Så nu kan jeg tænke på andre ting, f.eks. vise billeder fra min Københavnertur i weekenden, hvor jeg besøgte yngstesønnen og svigerdatteren.

Svigerdatteren er ud af en meget juleglad familie, hun pynter rigtig meget til jul, og gemmer omhyggeligt sin julepynt fra mange år tilbage. Hendes Far er meget dygtig med sine hænder, og han har lavet det flotte “julehjertetræ” med små flettede hjerter. Hjerterne bliver taget frem ét hver dag indtil juleaften og hængt på “træet”. Det er et ualmindelig sødt træ, og datteren passer godt på de fine hjerter.

Han har lavet mellem 25 og 30 af disse træer til familie og venner – sikke en dejlig gave at få.

Julebrev

Jeg arbejder koncentreret med det JULEBREV 2010, som Projekt Puttetæpper sender ud til alle tæppe- og monteringstanter hvert år. Det er dejligt arbejde, dels får man frisket årets forløb op, dels er det udfordrende arbejde at få det til at se godt ud og finde nogle billeder at sætte ind.

F.eks. sådan et dejligt billede af nogle af de børn, der har fået deres tæppe, den dag de rejser hjem efter 10 uger på julemærkehjemmet Kildemose.

Men det kræver koncentration, og heldigvis har jeg nogle, der læser korrektur og foreslår ændringer.

Det er fantastisk med alle de patchworkere, der hvert år syr tæpper til børnene, og derfor er det også en dejlig ting at sende dem en hilsen.