Grønt – grønt og nu hvidt – hvidt

Jeg er ved at skære halvcirkler til endnu et stort sengetæppe i japansk foldeteknik med blomstereffekt. Igen – igen, men det har jeg vist skrevet før. Jeg har regnet ud, at denne gang skal jeg bruge 161 blokke, 97 kulørte og 64 hvide. Det mindre antal er pga at de 4 blokke i hvert af de forreste hjørner ikke skal med, så vil tæppet nemlig hænge lige ned i hjørnerne og ikke i en fold.

Jeg talte op, at jeg har syet 47 kulørte blokke, så nu har jeg skåret det grønne til 51 blokke og fortsætter med det tilsvarende antal hvide, så de kan blive syet sammen. Firkanterne til oversiden ligger klar.

Det er en stor fordel at lave det på samlebånd med et stort antal ad gangen: skære, sy sammen + rynketråd, presse, samle og quilte.

Når de 51 blokke er færdige kommer “flødeskummet” – nemlig de helt hvide, de er meget hurtigere, så dem gemmer jeg til sidst. Jeg har købt råhvid silke til nogle af firkanterne i de hvide blokke, det giver sådan et smukt spil.

Det er et godt håndarbejde, fordi man kan fordele det på “arbejde” (skære, sy sammen på maskine) og hygge = quiltning og sammensyning i hånden i sofaen! Det skrider meget godt.

Og nu kan jeg koncentrere mig om det de næste uger, for der er ingen Strikkefestival, jubilæumsudstilling, tur til Viborg, Freja Quilterne, Fakse, Hvidovre eller Vejle! Det har været lige lovlig meget oveni hinanden i september. Men sådan er det jo tit, at det falder oveni hinanden.

Min dag er fløjet af sted!

Jeg blir pludselig opmærksom på, at jeg slet ikke har været herinde i dag! Der er bare sket så mange forskellige ting, så nu er dagen næsten gået!

Whisky fik jo taget biopsier af huden i lysken i går, hvor huden er blevet helt mørk og lidt sprød, siger dyrlægen. Han var i narkose, og da jeg måtte hente ham, var han stadig fuldstændig groggy og kunne kun lige vakle ud til bilen, men kunne dog selv hoppe op i bagagerummet og ned igen, da vi kom hjem. Men så havde han heller ikke flere kræfter, så han faldt nærmest omkuld lige indenfor døren! Jeg lagde hans tæppe under ham og lod ham blive der i hjørnet af entreen, hvor han godt kan lide at ligge.

Han sov bogstaveligt talt hele eftermiddagen, og hvis jeg endelig fik ham lidt på benene, stod han helt stille, som om han ikke anede, hvad han skulle!

Jeg fik ham ud at gå sidst på eftermiddagen, men han skulle tilsyneladende ikke tisse, så vi gik hjem igen, og lidt efter var der en “sø” på gulvet! Det gør han bestemt ellers aldrig, men jeg tror ikke, han havde mærket det.

Han sov igen hele aftenen, men det lykkedes mig da at få ham ud at gå OG at tisse, da jeg havde været til syaften i Kludekonerne.

Det er helt dejligt, at han nu er sig selv igen, sov normalt i nat og gjorde, hvad han skulle, da vi gik vores tur i morges og i formiddags. Nu må vi så vente og høre, hvad de finder ud med de biopsier.

Dyrlægen havde klippet kløer og renset tænder, mens han alligevel var “sovende”, og han har 4 små sår, der skal have fjernet tråde om 10 dage.

Apropos hund: Til syaften fik vi os et ordentligt grin af værtindens lille ruhårede gravhund, som er meget glad for mig, fordi jeg altid har “noget” i lommen. Men at den også stjæler fra mig, det var jeg ikke klar over! Pludselig kom værtinden og spurgte, om nogen af os kunne genkende det meget mystiske, lådne noget, hun havde i hånden?

Ja, det kunne jeg, omend med besvær (synd, jeg ikke tog et billede), det var et helt nyt nøgle sytråd, sådan et stort et med 1000 meter, som jeg lige havde købt sammen med et mere og bare droppet ned i min sykurv, som stod på gulvet ved siden af mig. Soffy havde tyvstjålet det ene nøgle op af kurven og revet og flået i det (ikke tygget), så det lignede en mystisk trold! Det er en svaghed, hun har, at hun sniger sig ind på et eller andet – et stykke vasketøj el.a. – og stjæler det. Hun har helt sikkert haft det fantastisk sjovt!

Og så fik jeg lige, måske under indtryk af mandagens triste begivenhed, strikket det sidste ærme på den FLS til svigerdatteren, som har hvilet sig henover sommeren, hæftet ender, vasket og syet knapper i. Så den er sendt nu, så kan hun varme sig lidt i den. Vi fik en god lang snak i telefonen i dag, hun har det jo ikke godt, hverken fysisk eller psykisk! Stakkels pige.

Mange kunder hos HANNE

Det blev en meget travl dag med masser af kunder, da HANNE og hendes mor stillede butik op på Søndergården i dag, ikke bare alle deltagere på det store patchworkhold, men også fra Tinghusquilterne, Kludekonerne og andre i Brædstrup samt nogle fra Horsens, der syr patchwork benyttede sig af den mobile butik. Lige før hun skulle til at pakke butikken sammen, kom der ovenikøbet en bilfuld fra Vejlequilterne!

Så der var rigtig gang i handelen, kaffen og udveksling af idéer !

Og Karen på 91 år fik lejlighed til at se de 30 puttetæppeblokke, hun har syet (meget smukt og pertentligt) henover sommeren, samlet af Bente, som monterer og quilter tæppet til næste gang. Så har vi fået besked på at give avisen besked, for de vil vist gerne have et billede. Det er ikke ofte, at en 91-årig syr et helt tæppe til et barn på julemærkehjem!

HANNE's butik i Brædstrup i dag

Så er det i dag, HANNE’s patchworkbutik fra Vejerslev er at finde på Søndergården i Brædstrup fra kl 13.00 til 15.30.

Alle er velkomne!

Du kan finde masser af stof i småstykker (FQ), lidt i metermål, julestoffer, masser af sytilbehør som nåle, tråd og meget mere.

Og masser af mønstre, både Pedari og andre mønstre, også som sykit til dækkeservietter, grydelapper, løbere, puder, tæpper mm.

Altsammen til HANNE’s gode priser!!!

Denne reklame ville jeg have bragt i går, men da havde jeg andre ting i hovedet – undskyld!

Så synd!

Yngstesønnen og svigerdatteren skal alligevel ikke  være forældre i denne omgang. De mistede barnet i går i 3. måned, lige pludseligt og uden forudgående problemer, så selv om de er meget kede af det, har de heldigvis den holdning, at der må have været noget i vejen, så det er naturens orden.

Jeg er frygtelig ked af det, jeg havde jo også glædet mig, både på deres og egne vegne. Men jeg har – som altid – haft en lille overtro, der forbyder mig at glæde mig rigtigt før efter 3. måned. Desværre berettiget denne gang. Jeg håber bare, at det vil lykkes igen og så med lykkelig udgang.

Den 4. oktober

Det er med nogle datoer sådan, at man helt naturligt får en association, og sådan vil det altid være med den 4. oktober, for det var min Fars fødselsdag. Og så tænker jeg efter, hvor gammel ville han så have været? Han ville være fyldt 98 år i år – meget mærkeligt at tænke på, for han blev faktisk “kun” 70 år, jeg skriver “kun” fordi det med det dårlige hjerte og alle de blodpropper, han havde igennem 14 år, var meget flot, at han blev 70. Og selv om han lignede en “muselmand” de sidste 1½ år, så havde han stor glæde af at planlægge sin 70 års fødselsdag, som han stik imod alle odds opnåede, og han fejrede den i fin stil med en dejlig fest for familien og sine venner, hvor han iført smoking sang for på “slagsangen”, som hans klub af ungdomsvenner sang – eller rettere de, der var tilbage af de oprindelige 12. De holdt sammen siden de var 12-13 år gamle, og endte med at bære hinanden til graven en efter en, det var lidt fantastisk, syntes vi børn. Oprindeligt var de spejdere sammen, men i mange , mange år var det en mandfolkeklub, der mødtes hveranden torsdag med madpakke, spillede kort og raflede og selvfølgelig hyggede med øl og snaps! Om sommeren i den weekendhytte, de ejede i fællesskab, om vinteren på skift hos hinanden.

Det var godt, han fik den dag, 3 mdr. senere på dato lå han på gulvet, da Mor kom hjem – lyset var slukket! Det var trods alt nemt, både for ham og os andre. Vi var jo så forberedte, som vi kunne være.

Men det er altså underligt at tænke på, at det er 28 år siden! Og nu er det mig, der er den ældste i familien.

Venter på resultat

Jeg har været til dyrlæge med Whisky her til morgen, for at få kigget på nogle meget mørke plamager, han har fået i huden flere steder. Først var det på halsen, hvor dyrlægen og jeg regnede med, at det var pga det, jeg drypper ham med mod flåter. Men nu har det bredt sig, så han har mørke, næsten sorte områder i lysken og andre steder, så det skal der jo kigges på. Han er ikke generet af det, klør sig ikke, og der er ikke sår.

Han vil godt hoppe op på hæve/sænke-bordet, men bliver utryg, når han skal lægge sig ned og vende om på siden eller ryggen, så han var rasende! Den meget søde dyrlæge havde spurgt, om der skulle mundkurv på, men det er ikke nødvendigt, når bare jeg holder hans snor rundt om snuden og så holder hans hoved. Det glemte jeg bare i første omgang, så han nåede at sætte tænderne i min arm! Men snoren omkring snuden, så var han rolig! Og så snakker  jeg med ham og nusser ham – åh, han kigger mig dybt i øjnene, og jeg kan se, at han leder efter min beroligelse, men så ligger han også stille, så hun kan tage prøver og skrab, han er så dygtig! Han får også ros!

Så nu må vi se, hvad prøverne viser, det kan være, det er helt uskadeligt og hormonelt.

Træt – men glad!

Hvor er jeg træt nu og har ondt i mine fødder! Men jeg er også meget glad, og det, tror jeg, alle Vitus Bering Quilterne er, for hvor har det været en dejlig udstilling med mange besøgende fra nær og fjern, mange roser til alle de flotte tæpper og ting, megen interesse for Projekt Puttetæpper og ikke mindst rigtig mange interesserede til vores “Syhjørne”, hvor mange gerne ville lære at skære og sy Ditzy Donuts blokken og de andre syteknikker. Der bliver formentlig 2 puttetæpper ud af det, når jeg får talt blokke op (og trimmet), samt får syet alt det, der er skåret, men ikke syet!

Det har altså også været et fantastisk rum at udstille i, med den smukke trappe og det flotte “galleri” som svalegangen rundt om aulaen danner:

Det har også været utroligt hyggeligt at hilse på så mange af mine “læsere” her på bloggen!

Tak for en dejlig weekend til bestyrelsen i Vitus Bering Quilters for en flot planlægning og et stort slæb! Til Bente, som tog det største slæb i Puttetæppehjørnet. Og til alle I andre, som har været glade og hygget sig lige som jeg!

Valket taske som præmie

 

Jeg har helt glemt at vise mit bidrag til en præmie i amerikansk lotteri på Vitus Bering Quilters udstilling i går og i dag: jeg har strikket og valket en sød lille taske i råhvid/rosa Eskimo garn. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den, som den er pyntet med en – også valket – lille blomst med ferskvandperler.

Stor succes!

En stor succes – det er, hvad Vitus Bering Quilternes jubilæumsudstilling i denne weekend er! Det kan jeg roligt sige, for der faldt mange rosende ord fra de mange, der kom og så den – og der er også åbent i morgen!

Kan man drikke sin kaffe et bedre sted end her i den flotte aula med alle de skønne tæpper rundt om til at kigge på?

Her er bare nogle ganske få eksempler på udstillede tæpper, syet af Vitus Bering Quiltere:

– men de skal jo ses i virkeligheden!

Og et glimt af de 3 butikker:

I puttetæppehjørnet og syhjørnet havde vi så travlt lige fra morgenstunden, at jeg næsten ikke fik tid til at tage billeder! De 3 syteknikker, man kunne afprøve var meget populære – den “Ditzy Donuts”-blok, jeg står for, vil ende med at give mindst 2 puttetæpper, så mange blokke bliver der syet! Og selv om vi lige har været på Træf med puttetæppe-mønsteret, blev der igen solgt mange mønstre, det lover godt !

Og de amerikanske lotterier blev udsolgt på rekordtid – men rolig, der er nye i morgen! Jeg glæder mig til en ny udstillingsdag. Det var faktisk efter Vitus Bering Quilternes 10 års jubilæumsudstilling, altså for 5 år siden, at jeg meldte mig ind, det har jeg ikke fortrudt!