Søndagstur med Whisky

Hvis der er noget, Whisky er vild med, så er det at gå tur med mine børnebørn. Og nu er de store drenge store nok til at magte ham, hvis han skulle få øje på noget uimodståeligt, f.eks. en kat!

Denne gang ville Ebbe af en eller anden grund ikke med – og så forstrød han, da de var gået – men sådan er livet: man må tage en beslutning, inden det er for sent!

Whisky var ellers temmelig ulykkelig, da de store drenge tog overtøj på og gik uden ham kl. 8.30 – de havde nemlig bestemt sig for at gå i kirke. De skal begge konfirmeres til maj, og så kan det sikkert være en god idé at besøge en anden kirke og høre en anden præst end den, de kender. Frederik kunne nu bedre lide sin hjemlige præst. Han synger i drenge- og mandskor i Christianskirken i Fredericia og er dermed i kirke mindst hveranden søndag og alle helligdage. (Og han ved godt, at man ikke har hue på i kirke!)

Liv i huset

Lydniveauet er indimellem højt! Og det var mærkbart fra 2 minutter efter at de sidste 2 feriebørn ankom til frokost!

Men det er fint, at de morer sig, og de dæmper sig også, når jeg ber om det.

Og udover, at det er hyggeligt, er det også praktisk, for de hjælper til helt af sig selv, stiller, når jeg begynder at lave mad, og spørger, hvad de skal hjælpe med. De går tur med Whisky og henter kage til eftermiddagskaffen, og de 2 store drenge har også flyttet nogle krukker for mig inden den frostnat, der er varslet.

Og så skulle vi spille Bingo-Banko! Så vi sad klar..

..havde telefonen klar..

..og —nej, vi vandt ikke nogetsomhelst!

Men de kan jo ikke lade være med at klovne, de 2 store drenge! Det er helt sjovt med basstemmer, når de synger! Og rustne stemmer, når de snakker!

Vi hygger os!

Efterårsferie

Det har været sjovt at se i dag, at mange har været interesserede i at besøge den nye blog Projekt Puttetæpper blog , der er 401 hits på den første dag! Og gode tilbagemeldinger, det er jeg glad for.

Så nu kan jeg holde efterårsferie – nej jeg skal ikke ud at rejse, men ferien kommer til mig i form af alle 4 børnebørn. De 2 kom til aften, og det er meget godt, at man (ligesom med små børn!) ikke kan fortælle Whisky på forhånd, hvad der er i vente- så han var uforberedt, da det ringede på døren.

Hold helt op, hvor bliver han glad! Han ved slet ikke, hvad han skal gøre af sig selv, når børnene kommer. Og heldigvis kender de ham jo og kan selv sige fra, når han bliver for voldsom i sin glæde.

Det er så fint med børnebørnene, at de “passer sammen” i alder, og de har det fint med hinanden. De 2 store drenge på 13 og knap 14, og de 2 mindre på 9 og 8, de hygger sig sammen og med Whisky, og de er store nok til, at de kan hjælpe mig med nogle ting. Så jeg regner med nogle hyggelige dage.

En helt ny blog!

Nej, nej – denne blog bliver ikke ændret – men jeg kan nu præsentere det, jeg har brugt en hel del tid på de sidste dage:

Projekt Puttetæpper’s blog

Lige her

Det var HANNE, der kom med idéen, og først tænkte jeg: nej ikke en blog/hjemmeside mere, der er jo alle oplysninger på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside (under projekter) – jamen det er jo lige det: man skal klikke nogle gange, for at komme derhen!

Men jeg skriver jo også ofte om puttetæpperne her på min blog? – ja, men den handler jo om så meget andet, så hvis man nu bare vil vide noget om puttetæpperne, have alle facts, læse historien om, hvordan det projekt opstod og udviklede sig, hvad der sker nu og fremover?

Ja, så var det måske en god idé alligevel.

Og nu er det på plads, tekster, billeder, mønstre. Inge har lavet rammerne og sat i gang – TAK for hjælpen endnu engang, Inge!

Så jeg håber, den kan bruges!

Ren skønhed og glæde

 

Igen og igen kommer mine orkidéer, og især de storblomtrede hvide her kan stå helt utroligt længe med blomster, i månedsvis kan de se skære og fine ud.

Den ene af de hvide er den ældste orkidé, jeg har, den fik jeg af min gamle faster for 13 år siden. Den har stået med store blomster hvert eneste år, denne gang har den ovenikøbet 2 stængler med blomster. Og da jeg så fik en magen til af yngstesønnen for et par år siden, og det viser sig, at de følges ad, så bliver det overdådigt.

Jeg har lige hjulpet en af strikkeveninderne, som ikke selv har pc/internet, med at bestille en Hanne Falkenberg model, som hun har fablet om længe. Det er jo nemt nok med hendes eget dankort!

Så nu glæder hun sig og kan næsten ikke vente!

Vi har begge set DK4-udsendelsen med Hanne Falkenberg – hold da op, hvor er hun dygtig! Det var utroligt interessant at se og høre om, hvordan hun arbejder, og de er jo skønne, hendes modeller. Der er flere i strikkecaféen, der har strikket nogle af HF-trøjerne, og de slår aldrig fejl. Jeg har en Ballerina liggende som kit, den må jeg vist have startet på! –ØH nej, det er det sædvanlige: der er noget, der skal være færdigt først!

At samle en quilt…

…kræver et stort bord eller: hvad med et gulv? Bente har lært os på Søndergården at kravle rundt på gulvet for at samle en quilt. Først bagsidestoffet, holdt fast med malertape i hjørnerne, så pladevat sprayet med lidt lim på begge sider (aldrig på stoffet), lagt på stoffet, og til sidst toppen = den patchworksyede overside, der glattes godt ud. Det er nemmest, hvis man er 2 om det.

Derefter masser af sikkerhedsnåle, så er det forsvarligt samlet, så man kan ri igennem alle 3 lag, evt. når man kommer hjem

Klar til quiltning! De “gamle” ben kan godt – hos nogen!

At klare sig selv

Det lyder godt nok skørt – også i mine egne ører – men der er stadig, nu næsten 1 år efter at Søren døde – ting, jeg skal lære at udføre selv, fordi jeg aldrig har prøvet det før. Praktiske ting. Ikke bare at skifte til vinterdæk – det vil jeg overhovedet ikke prøve på – eller flytte havemøbler ud / ind, det må børnene hjælpe mig med.

Men noget så banalt som, at der pludselig sprang 2 el-pærer i de 2 pendler i køkken/alrummet henover bordene, næsten samtidig med at neonrøret i lampen henover køkkenvasken også gik sig en tur.

Jeg har selvfølgelig skiftet el-pærer før, men Søren havde et lager af den slags, og der var nu ikke nogen, der passede. Og så opdagede jeg, at de pærer, vi hidtil har brugt, fås ikke mere, og de har også andre betegnelser, når man skal købe erstatninger.

Det lykkedes med hjælp fra en flink ekspedient, da jeg havde taget de gamle med, men hvor føler man sig i grunden dum og hjælpeløs! I den retning har jeg været meget forkælet.

Garnfidus / garnholder

Jeg smed en udfordring til Thom, da jeg viste billeder fra Strikkefestivalen (rul ned til de sidste billeder). Thoms kone strikker jeg sammen med i Strikkecaféen på Søndergården, og i dag kom Birthe med en garnfidus el. garnholder, som Thom har lavet, for at vi kunne prøve den af.

Den er prøvet af og er godkendt med højeste karakter!

Garnholderen har en solid fod med gummi under, så den står fast, en træskive, der løfter garnnøglet op over foden, så det løber let og ubesværet rundt, og en smukt drejet “hat”, der holde nøglet nede, hvis det skulle forsøge at smutte af rundstokken. Det er både effektivt og pænt!

Garnholderen kan Thom lave for 125 kr + porto, hvis den skal sendes, ellers kan den afhentes i Brædstrup.

De første 2 bestillinger er afgivet, og hvis nogen er interesseret, kan man maile til Thom på : tns @ slapline.dk (fjern mellemrum)

Thom drejer også de smukkeste kuglepenne og fyldepenne.

Lige nu..

..skifter alt udendørs til de skønne efterårsfarver, også i haven:

Den flotte Benved..

..som jeg allerede har set solsortene guffe i sig af frugterne, ..

…de ildrøde/orange stenfrugter.

Ginkgo træet, som flyttede med os fra Klarup for 31 år siden!

Sommerens sidste rose?

Og brombærrene, som der stadig er mange af – det kunne være jeg skulle sylte dem til erstatning for de blåbær, solsorterne åd fra mig?

Kalenderen

Der er noget med den kalender, den for 2009, som jeg har i hovedet og gennemlever hele dette år. Der er datoer, der siger noget godt eller noget dårligt, der er minder.

Jeg har det ikke rigtig dårligt med det, og jeg tror, at det er dette første år uden Søren, at datoerne hele tiden dukker op med minderne om, hvad der skete eller hvordan det var for 1 år siden.

Jeg er kommet godt igennem dette år, og det går bedre og bedre, den sløvhed, jeg følte de første måneder, er jeg ovre, og jeg har ikke svært ved at lave de ting, jeg gerne vil.

Men savnet! Det er der. Og fornemmelsen af, at han stadigvæk er her i en eller anden form. Nej, jeg tror ikke på noget okkult, men jeg har en fornemmelse af nærvær, og sommetider må jeg tage mig i at tænke på, om han synes dette eller hint, om han trænger til et eller andet, om han snart kommer ind ad døren!

Om 2 dage begynder nedturen for alvor, men forud for den lungebetændelse, som startede den 12. oktober og aldrig forsvandt, havde han en god periode.