Hvor er min stofsaks? Jeg kan ikke finde den, og det er den eneste, der dur, når jeg skal klippe i stof.

Jeg har flere udmærkede sakse! Til forskelligt formål, lige fra den store papirsaks over den gode alt-muligt-Fiskars og køkken-Fiskars, den lille Fiskars (som har fået den ene spids knækket af, da niecen brugte den som skruetrækker!) til den uundværlige lille fine broderisaks – ja, jeg har et par stykker mere. Og selvfølgelig rulleskæreren, som jeg bruger rigtig meget til at skære stof.

Men der er af og til stof, der skal klippes med en god stofsaks, og jeg har en rigtig dejlig Fiskars stofsaks, som jeg har haft, lige fra jeg begyndte at sy patchwork i 1996, og som jeg har hæget om og slebet. Den er aldrig blevet brugt til andet end stof, og børnene har forbud med at bruge den. Den har lilla håndtag, så den er nem at kende.

Og nu er den blevet væk!

Jeg måtte ud og købe en ny – det blev så et sæt, som var det bedste, isenkræmmeren kunne byde på. Den kan bruges, meeen det er ikke det samme! Så jeg kommer til at bestille en Fiskars stofsaks -og så dukker den gamle nok op?

Jeg får ofte forespørgsler vedr. patchworkting el. strik, der er på min hjemmeside, som måske er Danmarks mest omfattende patchwork-galleri på nettet (med 500 – 700 besøg pr dag), men som kun er en hobby.

Jeg bliver også ofte forvekslet med HANNE’s patchworkbutik, så jeg bliver ringet op med bestilling på et eller andet. Det kan jeg sagtens forstå, og den misforståelse bliver rettet med et smil.

Men når jeg får “bestillinger” på mønstre af ting, som er vist på hjemmesiden/galleriet, så er jeg jo nødt til at henvise til, at mønstrene er købt i en butik, hvilket jeg også skriver i teksten ved billedet, hvis jeg kender oprindelsen. Hvis det er ting, syet af andre end mig selv eller dem, jeg syr sammen med, ved jeg jo ikke altid, hvor det kommer fra. Og det fortæller jeg så. Jeg mener ikke, jeg har nogen forpligtelse til at opstøve oplysninger for vildt fremmede.

Og hvis det tydeligt fremgår af teksten ved et billede, som f.eks. dette:

Tekst ved billede: 

Ketty har syet den søde og sjove vin-ko, som har en hemmelighed: yveret giver adgang til en 3 liters vinpose fra en “pap-vin”! Mønsteret er norsk og kan fås her.  Maskinsyet. Februar 2010

…så kan jeg ikke forstå, at man prøver at bestille det hos mig, eller, når jeg forsøger at forklare sammenhængen, insisterer med et spørgsmål om, hvor man kan få det (ja, der står “få” i mailen) og andre mønstre.

Så bliver jeg, som et et hjælpsomt menneske, det vil mange vide, irriteret!

Selvfølgelig hjælper vi hinanden, og hvis vi syr sammen, kan vi da også godt tage en kopi af et mønster, men jeg tager altså ikke brødet ud af munden på de forretningsdrivende, som vi skal være glade for, at vi har, og kopierer et mønster, som sælges i en butik, til vildtfremmede.

Jeg fik en spydig undskyldning! Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om afsenderens arbejdsgiver (det er nemlig en arbejds-mailadresse til et stort firma) kender sin ansatte og ved, hvad arbejdstiden bliver brugt til? Nu er jeg ikke rar, det ved jeg godt, men jeg synes, det er uartigt! Én ting er at man tager fejl og “tror” jeg handler med mønstre/patchwork. En anden ting er, at man efter en forklaring følger op og nærmest insisterer.