Hårdt for hænder og skuldre

Jeg er bange for, at min svigerdatter tror, jeg ikke strikker på hendes trøje!

Det gør jeg – men ikke ret længe ad gangen, for det er utroligt hårdt med det tykke, ufleksible garn, og så dobbelt + pinde nr 12!

Så hænder og skuldre må have noget andet at bestille indimellem.

Nu passer det mig så også meget godt at have flere projekter i gang samtidig, og jeg er jo igen-igen i gang med et stort sengetæppe i Japansk foldeteknik m/”blomstereffekt” men i stærkere farver, som dette tæppe, der er til salg på auktion til fordel for Julemærkefonden. Der er nogen, der spørger, om jeg ikke bliver træt af det – nej, det tror jeg ikke, for det er kønne farver, og det er dejligt at sidde med, nemt at tage med sig og det er jo aldrig det samme.

Men selvfølgelig skal svigerdatteren snart have sin trøje til, når det bliver koldt.

Copyright – er det noget, man skal respektere?

Jeg får ofte forespørgsler vedr. patchworkting el. strik, der er på min hjemmeside, som måske er Danmarks mest omfattende patchwork-galleri på nettet (med 500 – 700 besøg pr dag), men som kun er en hobby.

Jeg bliver også ofte forvekslet med HANNE’s patchworkbutik, så jeg bliver ringet op med bestilling på et eller andet. Det kan jeg sagtens forstå, og den misforståelse bliver rettet med et smil.

Men når jeg får “bestillinger” på mønstre af ting, som er vist på hjemmesiden/galleriet, så er jeg jo nødt til at henvise til, at mønstrene er købt i en butik, hvilket jeg også skriver i teksten ved billedet, hvis jeg kender oprindelsen. Hvis det er ting, syet af andre end mig selv eller dem, jeg syr sammen med, ved jeg jo ikke altid, hvor det kommer fra. Og det fortæller jeg så. Jeg mener ikke, jeg har nogen forpligtelse til at opstøve oplysninger for vildt fremmede.

Og hvis det tydeligt fremgår af teksten ved et billede, som f.eks. dette:

Tekst ved billede: 

Ketty har syet den søde og sjove vin-ko, som har en hemmelighed: yveret giver adgang til en 3 liters vinpose fra en “pap-vin”! Mønsteret er norsk og kan fås her.  Maskinsyet. Februar 2010

…så kan jeg ikke forstå, at man prøver at bestille det hos mig, eller, når jeg forsøger at forklare sammenhængen, insisterer med et spørgsmål om, hvor man kan få det (ja, der står “få” i mailen) og andre mønstre.

Så bliver jeg, som et et hjælpsomt menneske, det vil mange vide, irriteret!

Selvfølgelig hjælper vi hinanden, og hvis vi syr sammen, kan vi da også godt tage en kopi af et mønster, men jeg tager altså ikke brødet ud af munden på de forretningsdrivende, som vi skal være glade for, at vi har, og kopierer et mønster, som sælges i en butik, til vildtfremmede.

Jeg fik en spydig undskyldning! Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om afsenderens arbejdsgiver (det er nemlig en arbejds-mailadresse til et stort firma) kender sin ansatte og ved, hvad arbejdstiden bliver brugt til? Nu er jeg ikke rar, det ved jeg godt, men jeg synes, det er uartigt! Én ting er at man tager fejl og “tror” jeg handler med mønstre/patchwork. En anden ting er, at man efter en forklaring følger op og nærmest insisterer.

Perler til en perle!

Ja, det var hvad der stod på gavekortet, da Karen, vores meget populære beskæftigelsesleder på Søndergården, havde inviteret til fødselsdagskaffe i dag.

Der var nemlig samlet ind for at opfylde hendes ønske om en perlekrans, som hendes kolleger så gav hende låsen til. Der var rigeligt, så hun kan få andet også, hun skal selv have lov at vælge.

Der kom rigtig mange, og alle fik en varm velkomst – Tom havde konens velsignelse til knuset!

Herluf fik gang i lattermusklerne, da han fortalte, at en nydelig ældre herre havde “ønsket til lykke med fruen”! For selv om det er Herluf, der er aktivitetsleder, kunne Karen vist godt være hans mor!

I en stille stund efter at selskabet var slut glæder Karen sig over sine fine gaver og blomster. Det var en hyggelig oplevelse med kaffe, rundstykker og kringle og småkager, som Karens friske 86-årige mor havde bagt!

Til lykke med fødselsdagen på lørdag, Karen!

Godt jeg har en sækkevogn!

Så er der sendt en kæmpepakke til Lyngby, indeholdende 10 smukke “puttetæpper” – ja, ja, lidt store puttetæpper – som vil blive udstillet hos RAUN i Lyngby, indtil de kommer på auktion den 18. november.

De både fylder og vejer godt til, sådan 10 tæpper. Og der er jo bare mig til at pakke og slæbe. Men det lykkedes. Tæpperne blev lagt pænt sammen, 3-4 stykker i hver plastikpose og så ned i en stor flyttekasse. En venlig sjæl havde fortalt mig, at vores store populære genbrugsforretning har masser af flyttekasser til en 5’er stykke, og ganske rigtigt. De kunne alle være i en af de største, og den blev tapet rigtig godt til. Jeg havde også lavet nogle fine skilte til hvert tæppe, med navn på både tæppet og patchworkeren, samt lidt forklaring.

Men jeg var glad for, at Søren engang fik en lille sækkevogn i fødselsdagsgave, for ellers havde jeg vist aldrig fået den ud i bilen og fra bilen ind på postkontoret (jeg stoppede sækkevognen i bilen for at have den til hjælp! grin bare)

Og så kom det spændende: vejede den for meget? Jeg kunne ikke veje den herhjemme, men det kunne postekspedienten, som vist troede, at den vejede mere end 20 kg. Det gjorde den ikke: 16 kg, så jeg skulle ikke hjem og pakke om.

Så nu er jeg lettet og har fået det projekt ud af hovedet, forstået på den måde, at nu behøver jeg ikke at bekymre mig mere om det, men kan bare vente spændt på, hvad de tæpper kan indbringe til Julemærkefonden! Jeg håber, at folk kan se, hvor smukke de er og hvilket stort arbejde, der er lagt i dem!

Suk – hvor smukt!

 

Lækkert og meget smukt! Det er “Det hele kongerige” – det skotsk/shetlandske traditionelle babysjal, som blev populært i Danmark, da Kronprinsesse Mary i 2005 forlod Rigshospitalet med Prins Christian svøbt i det sjal, som efter sigende er strikket af hendes egen Mor.

“Prinsesjalet” kaldes det også, Hap-shawl er vist det skotske navn for det smukke sjal.

Det er dejligt at strikke, og jeg har altid haft lyst til at strikke det – men der skal være en modtager, synes jeg. Det er der meget snart oppe i Stockholm, hvor Sissel kan nedkomme, når det skal være, og gøre Klara til storesøster til en lille søster eller bror. De har ikke ønsket at vide, hvad det er, men alt er tjekket og kontrolleret, efter at Klara blev født med alvorlig hjertefejl i 2005 og har gennemgået mange operationer.

Jeg har strikket sjalet i Inca Alpacca og købte strikkekittet hos Markno for flere år siden. Nu er det vasket, blokket og klar til afsendelse i morgen, så håber jeg, at Sissel kan bære sin baby hjem i det!

Freja Quilterne og puttetæpper

Det var en rigtig hyggelig aften hos Freja Quilterne, som jeg kunne vise en hel masse puttetæpper …

…både “almindelige”, søde tæpper og tæpper, der er udvalgt til at sælge på auktion.

Der var god plads i det billedkunstlokale, de må bruge på en skole. Men de får snart bedre vilkår i et lokale på et ældrecenter.

De fik hele den 13-årige historie om Projekt Puttetæpper og hvad det har udviklet sig til. Og der var også lejlighed til at se færdigsyede blokkefra i år, som jeg nu begynder at sende ud til montering.

Der var også flere, der gerne vil være med, og som startede med at købe mønsteret!

Freja Quilterne

Jeg er inviteret til at besøge Freja Quilterne i Thorsø i aften – det glæder jeg mig til!

Emnet, som jeg skal fortælle om: Projekt Puttetæpper, det kan da aldrig gå galt! Og jeg er jo så heldig, at jeg i øjeblikket har både fine tæpper og færdigsyede blokke, som jeg kan tage med og vise frem.

Så jeg fylder bilen – igen!

Det var en sej omgang..

… at strikke den yderblonde..

..på mit første “Prinsesjal” el. “Det hele kongerige” – kært barn har mange navne.

Det er faktisk flere år siden, at jeg begyndte på det, det var dengang “alle” skulle strikke det smukke sjal, som Mary bar nyfødte Prins Christian i fra Rigshospitalet. Jeg husker, at mine øjne klæbede mere til sjalet end til babyen, for hvad var det for et flot sjal? Da opskriften blev tilgængelig, bestilte jeg kittet hos MARKNO i lækker, blød råhvid Inca alpacca  og strikkede ca ½-delen. Men jeg har altid været en lille smule overtroisk mht at strikke babytøj uden at have nogen at give det til (min mor strikkede engang et sæt til nogle venners lille dreng, der døde lige efter fødslen), så jeg lagde det væk. Men nu skal Sørens nieces datter i Stockholm nedkomme med sit andet barn midt i september, så jeg har lovet hende at strikke det. Det kan lige akkurat nås, jeg monterer og vasker det i morgen. Når det er spændt ud og tørt, tager jeg rigtige billeder.

Men jeg vil indrømme, at yderblonden var lidt sej at komme igennem!

Septembers himmel….

Sikke en smuk dag, det har været i dag!

Whisky..

..og jeg nød turen ved Ring Sø og den smukke septemberhimmel ..

..der spejlede sig i søen.

Men haven har også sin skønhed stadigvæk. Jeg har selvfølgelig flaget i dag for vore soldater, men i sommerhalvåret flager genboen og jeg nu hver søndag!

De yndige høstanemoner står så fint..

..de spinkle orange liljer ligeså.

Og når jeg ser de syriske roser, tænker jeg på, hvor glad Søren var for dem og at det lykkedes at få dem til at trives, både den røde og den hvide, mens den 3. farve (blå tror jeg?) blev væk for flere år siden.

Og nu rødmer Benved’en så småt – bare vent, den bliver helt utroligt flot lige om lidt!

Nu prøver jeg at redde bare lidt af de sidste blåbær. Jeg har købt flere net – blå, fordi der var én, der fortalte mig, at solsorterne ikke kan lide den blå farve! Men det er altså umuligt at spænde net ud over alle de store buske.

Der er stadig bær, der ikke er modne – så jeg håber! Jeg har ikke fået mange i år!