Så er der snart afgang til Strikkefestival!
Jeg glæder mig meget og har været ved at pakke forskellige strikketøjer samt noget garn til bytte, perler for at deltage i workshop indstrikning om perleindstrikning osv, det er da ikke helt nemt at bestemme, hvad man skal have med!
Det dukker af og til op i forskellige fora, om man kan/må overtræde copyright på opskrifter. Mon ikke alle engang imellem har copieret en opskrift til en veninde, selv om det faktisk er forbudt. Men som bekendt vil jeg ikke sende nogen kopi af noget, jeg har vist på Kludekoner.dk eller her på bloggen, hvorimod jeg gerne fortæller, hvor man kan købe opskriften.
Nu er der nogen på Webstrik som jeg er medlem af, der har gjort opmærksom på en opskrift på hæklede, filtede futter, der er sat til salg her, men som simpelthen er tyvstjålet på en anden blog, hvor man kan købe opskriften Ravelry (kan kun ses, hvis man er med på Ravelry). Ikke nok med at opskriften er stjålet og bliver udgivet for at være blogejerens egen, billederne er også stjålet – det er simpekthen samme billeder! Den er også sat til salg på Trendsales, men der bliver den nok fjernet, for der er flere, der har anmeldt det.
Sådan noget er da bare for frækt!
Nu må jeg fortælle det: jeg skal være Farmor igen!
Yngstesønnen og svigerdatteren venter deres første barn! Det er stort! Både for dem og resten af familien – måske især de 2 bedstemødre, som begge har børnebørn i forvejen, men man kan vist aldrig få for mange! Og det første barn hos et par er altid et specielt lille mirakel.
De er jo ikke ganske unge, 39 og 38 år, mødte hinanden sent, har været sammen i 7 år og gift i 5, så det er rigtig dejligt.
Jeg indrømmer: jeg er lidt overtroisk mht graviditeter, så jeg kan godt nære mig lidt endnu og begynder ikke at strikke, før efter de 3 første måneder. Men man kan jo godt drømme og gramse garnet, som er det blødeste bløde, og det søde kit fra Markno har ligget på lageret længe!
Det var vist godt, at jeg fik skippet “Det hele kongerige” af til Stockholm, før jeg fik nyheden. For så bliver det et helt nyt svøb, jeg strikker – men det skal lige vente lidt. Den lille vest her bliver noget af det første – eller et par små sokker – eller…..
Jeg glæder mig til april!
Der er nogle dage…
Ja, dette har været en dag, hvor det er gået slag i slag, og det er såmænd ikke, fordi jeg har haft travlt eller “ligget vandret i luften”, for jeg var da i strikkecafé i 2½ time i eftermiddag, og det var både hyggeligt og afslappet.
Men når der sker noget hele dagen, så mangler jeg et pusterum for mig selv!
Min bank havde foreslået mig at kigge på mine forsikringer, så der var jeg til møde i formiddags. Det varede meget længere, end jeg havde troet, og det var altså ikke kun forsikringer, vi snakkede om! Forsikringsmanden var så tydeligt og uforfalsket nordjyde (og vi boede i Nordjylland 6 år), det spottede jeg selvfølgelig straks, han er humoristisk, og det kan jeg jo godt lide, og så viste det sig (hvordan kommer man til at snakke om det, når det skal handle om forsikringer?), at han er aktiv spejder, og vi havde mindst én fælles ven, og da han skulle vide, hvilken hund, jeg har at forsikre, så var vi næsten i familie, for han har også en elsket schæferhund.
Nå men det var altsammen meget godt – vi fik også gennemgået mine forsikringer, og så må vi se, om der skal ændres noget. Der var i hvert fald mindst én alvorlig fejl i min bilforsikring, og måske noget mere. Men jeg er jo så heldig, at jeg har 2 forsikringskyndige i familien, så nu kan de få lov at vurdere, om der skal ændres noget.
Jeg kunne lige nå at give Whisky hans formiddagstur, inden jeg kunne slappe af i strikkecaféen, hvor 3 af os planlagde afrejse til Strikkefestival i weekenden.
Og så lå der en opgave til mig, da jeg kom hjem, for de flotte puttetæpper, som bliver sat på auktion til fordel for Julemærkefonden, er ved at blive hængt op i forretningen raun i Lyngby, og der var gået koks i det, så jeg måtte til at udarbejde en liste med billeder og de rette navne, så det kan blive korrekt. Det tog lidt tid, det er selvfølgelig noget pjat, at jeg gør så meget ud af det, men jeg vil gerne aflevere ordentligt.
Men nu har Whisky og jeg spist frikadeller, det er længe siden, jeg har lavet det til mig selv, men engang imellem skal man lave god mad, selv om man er alene! Så nu kalder sofaen og strikketøjet eller måske sytøjet? Det bliver vist begge dele – dog én ting ad gangen, men aftenen er ung endnu! Og jeg har et par projekter af begge slags, der skal være færdige inden alt for længe.
Der er godt nok gang i det! Men jeg skal nok følge med.
Jeg holdt kursus i denne type japansk foldeteknik (Bettina Andersens idé):
hos HANNE’s i april, og der var 17 deltagere til et lille aftenkursus. Interessen har været stor, så derfor blev vi enige om, at prøve at annoncere et lørdagskursus, det er også bedre i forhold til dem, der kommer langvejs fra.
Og nu fortæller HANNE mig, at der er 17 tilmeldte + 4 på venteliste til lørdag 23. oktober! Jeg har sagt OK til alle 21, for netop når det er en lørdag, kan vi give os tid, og de kan nå at få lavet nogle blokke, så de kan fortsætte hjemme.
Det er da forrygende! Jeg glæder mig!
Jeg bliver lidt ked af det, når jeg hører, at nogen ikke vil have den hjælp, de kan få. Som den senile dame, hvis datter jeg sommetider snakker med. Datteren passer selv sin gamle mor, der er dement og ikke altid ved, hvad hun gør. Det er helt bestemt et prisværdigt arbejde af datteren, men et hårdt slid og indimellem meget strengt, både fysisk og psykisk. Hun kunne selvfølgelig få hjælp fra hjemmeplejen, men det vil mor’en ikke! Og når de har haft besøg af en visitator, der prøver at foreslå hjælp, har datteren “ballade” bagefter. Så hun tager selv slæbet og ubehagelighederne, der også omfatter urenlighed. Det er jo ikke nemt!
En anden, som har en meget syg far med samme sygdom, som Søren havde, kan ikke få sin mor til at modtage hjælp fra hjemmeplejen, hun vil selv og klarer selv det hele.
Så tænker jeg på, hvor glade vi var, både Søren og jeg og vore børn, for den hjælp vi fik fra de utroligt søde og omsorgsfulde sygeplejersker og hjemmehjælpere, som efterhånden kom dagligt her i huset. De passede Søren, hjalp ham med personlig hygiejne på en meget kærlig måde, som han værdsatte, snakkede med ham om alt muligt, også ting, som han ikke ville gøre mig ked af det med, fandt jeg ud af bagefter, og var bindeled til lægen. De gav sig tid, også til at snakke lidt med mig, det betød virkelig meget. Og hvis Søren en gang imellem ikke ville vaskes ret meget, så var det også i orden, de tog alle mulige hensyn. Deres hjælp gav jo også mig mere overskud til at gøre alt det andet, der naturligvis var at tage hånd om.
Og det var jo den hjælp, der gjorde det muligt at Søren kunne blive herhjemme, som han (og jeg!) gerne ville.
Det ville have været utroligt hårdt, også at tænke på bagefter, hvis jeg havde været for “stolt” til at tage imod den hjælp. Det er synd og uden mening, når man ikke vil modtage den hjælp, man bliver tilbudt.
Jeg har været på pluk-selv-æble-tur i dag på Nordfyn, nærmere betegnet her sammen med Christian og Christina, som hjalp med at plukke de dejligste æbler.
Der var 3 sorter, der var plukkemodne, her er det Aroma..
…som Christina lige skal finde ud af at plukke, uden at æblerne ved siden af ryger på jorden…
..mens Christian prøvede det allerede sidste år og derfor har rutinen!
De smager bare så dejligt, og foruden denne sort plukkede vi også Rød Gråsten og Sunrise, sidstnævnte smager helt fantastisk, men skal spises straks!
Vi plukkede faktisk 50 kg, man kan jo ikke få nok, når der er så mange! Men nogle af dem havnede hos de 2 flinke plukkere og nogle hos datterens familie. Og så bliver der nok også nogle til nabobørnene herhjemme.
Og så fik vi lov til at samle nedfaldsæbler, som sønnen vil prøve at koge æblesaft af i min saftkoger. Det har jeg gjort før for mange år siden, og det smager rigtig godt.
Sikke en dejlig dag!
Man skulle tro, det var løgn, men jeg har igen problemer med symaskinen! Det er så træls, at jeg bliver helt desperat, når den laver det nummer igen med “rya” og larm! Og nu ved jeg jo, at jeg har spolet rigtigt op – jeg har de bedste nåle – jeg har skiftet nål – jeg har gjort rent for (minimalt) støv osv – og så alligevel! ØV!
Jeg har ellers syet uden problemer et stykke tid, og så lige pludselig er det galt igen. Nu prøvede jeg at skifte undertrådsspolen, som var næsten tom, og med den nye syede den så pænt igen. Mystisk!
Men det lykkedes at sy de 3 første blokke med de sort/grå/pink stoffer i Ditzy Donuts mønsteret.
Det ser da meget godt ud, ikke? Jeg har brugt eftermiddagen på at gøre klar: stryge, skære grundfirkanterne, i dette tilfælde 25 x 25 cm, og skære-sy-presse-skære-sy-presse…, idet jeg syr 3 blokke ad gangen, med 3 forskellige stoffer, i stedet for 2. Det giver jo en ekstra finesse, synes jeg. Inspirationen kommer fra et tæppe, der var udstillet på Træf i Skærbæk, som en anden tog billede af, og det måtte jeg prøve.
Nå men det er da godt, der er noget, der lykkes, for ærgrelserne er ikke forbi: min hjemmeside og mailforbindelse er nede – igen-igen! Mit temperament gløder!!!
Det er godt man ved, hvor man kan få hjælp – og så er den hurtig!
HANNE ville ikke have på sin samvittighed, at jeg ikke kunne klippe, så hun var lynhurtig til at ekspedere en ordre, som bl.a. omfattede denne lækre saks!
Da vi var i Faxe, købte jeg lidt FQ i pink, som jeg havde en idé til, men jeg kunne se, at jeg måtte have lidt supplement til mine sort/hvide stoffer, så det fik jeg med:
Så nu skal jeg have det afprøvet her i weekenden. Det er en hurtig sag – håber jeg – så jeg kan have lidt nyt med, når Vitus Bering Quilterne holder jubilæumsudstilling om 14 dage. Jeg kan jo ikke “bare” sy japansk foldeteknik, der må lidt andet til.
Tak for hurtig ekspedition, HANNE!
Hvor er min stofsaks? Jeg kan ikke finde den, og det er den eneste, der dur, når jeg skal klippe i stof.
Jeg har flere udmærkede sakse! Til forskelligt formål, lige fra den store papirsaks over den gode alt-muligt-Fiskars og køkken-Fiskars, den lille Fiskars (som har fået den ene spids knækket af, da niecen brugte den som skruetrækker!) til den uundværlige lille fine broderisaks – ja, jeg har et par stykker mere. Og selvfølgelig rulleskæreren, som jeg bruger rigtig meget til at skære stof.
Men der er af og til stof, der skal klippes med en god stofsaks, og jeg har en rigtig dejlig Fiskars stofsaks, som jeg har haft, lige fra jeg begyndte at sy patchwork i 1996, og som jeg har hæget om og slebet. Den er aldrig blevet brugt til andet end stof, og børnene har forbud med at bruge den. Den har lilla håndtag, så den er nem at kende.
Og nu er den blevet væk!
Jeg måtte ud og købe en ny – det blev så et sæt, som var det bedste, isenkræmmeren kunne byde på. Den kan bruges, meeen det er ikke det samme! Så jeg kommer til at bestille en Fiskars stofsaks -og så dukker den gamle nok op?
