Klassisk og msukt er dette tæppe med 3-dobbelt Irish Chain! Håndsyet af en tæppetante til et barn på julemærkehjem! Det er så dejligt, når jeg får den slags billeder af tæpper, som opfylder 2 meget vigtige behov:
Jeg elsker dette projekt!
Jeg er færdig med den pink kortærmede trøje..
..den er vasket og har været 2 døgn om at tørre! Det er bomuld/bambus, og andre har fortalt mig, at det er meget langsomt om at tørre. Jeg er alligevel meget tilfreds.
Så skulle jeg have en knap – og det lykkedes fint, jeg synes, den er rigtig flot – men jeg blev heldigvis advaret, før jeg så prisen: den koster 59 kr!!! for én knap! Nå men den er jo flot.
Jeg er meget glad for min havemand og ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden ham. Han har været hos os hver sommer i flere år, fra Søren ikke rigtig kunne klare det hele mere.
Så da jeg opdagede, at nogle af mine store fine hindbærbuske så sådan her ud, ventede jeg bare på, at klokken skulle blive så mange, at jeg kunne være bekendt og ringe til ham for at høre, om det var insekter eller hvad, der var skyld i det?
Heldigvis kom han så lige for at slå græsplænen, og så påtog han sig med det samme “skylden”! For han har vandet for ukrudt imellem hindbærbuskene, og han var vist kommet til at lave blandingen for stærk, mente han! Det var ikke så godt.
De skulle jo have set ud ligesom de her, der står et andet sted! Nå, det er der så ikke noget at gøre ved, det er kun i den ene ende af buskene, men det giver jo nok lidt færre bær i år.
Jeg skulle ellers til at tømme fryseren for bær, som jeg plejer inden den nye sæson. Så laver jeg syltetøj af de bær, der er til overs, før de nye høstes. Så nu vil jeg lige se, hvordan buskene udvikler sig, før jeg bruger dem i fryseren.
Bagerst i køkkenhaven, bag jordbærbedet, står denne busk så flot lige nu. Den er plantet på Baloo’s grav. Baloo var Whiskys forgænger og døde for 6 år siden.
Han betød noget helt særligt for både Søren og mig, og da han blev meget syg, og dyrlægen havde været her, ville Søren beholde ham i haven og gravede med hjælp fra naboen et kæmpestort hul i køkkenhaven til ham. Og der plantede han denne busk, fordi Baloo altid søgte skygge under en lignende busk et andet sted i haven. Så det er Baloo’s busk!
Her er Bodil med sin nye “mor” – starten på et nyt familieliv med hund for datterens familie! Bodils rigtige navn er Lha-Mis’ Jinpa, og Jinpa er da også et rigtig sødt navn med en tibetansk symbolsk betydning.
Bodil er en stærk og livlig lille hund, der både kan “skrige op”, hvis noget ikke passer hende, og putte sig kærligt. Hun har en kraftig pels og små “fregner” på snuden. Som alle sine søskende er hun godt i stand takket være sin flinke og tålmodige mor Isja, der stadig giver dem mad. Men de spiser også fastere hvalpemad nu, og de vokser stærkt!
Drengene sætter sig ned i deres indendørs “bur”, som er den ene ende af en stue, dækket med tæpper og aviser (som de er dygtige til at bruge), og leger med dem alle sammen
Der er 5 hvid/sorte og 1 sort
Frederik forsøger at fotografere dem med sin nye mobil
– Bodil ved vist godt, hvem der er hendes nye familie!
– Ebbe kunne godt tænke sig, at det var nu, Bodil skulle med hjem!
– og lige pludselig falder de om og sover!
Hvem er hvem?..
..og hvor mange?
Så mange! Mor Isja kan stadig godt give dem alle 6 mad!
Og imens Isja fodrer, har Jason og Happy – husets 2 andre voksne tibetanere – hørt, at der var noget i min lomme, der raslede!
Det var en skøn oplevelse! Og nu bliver det spændende om 1 uge, når Bodil flytter til sit nye hjem. De øvrige hvalpe får også ny familie i løbet af den kommende uge, den første i dag.
Her er Bodil – 8 uger gammel Tibetaner!
Jamen, jeg er helt solgt! Det er sandelig godt, at hun og hendes 5 søskende er solgt, ellers kunn ejeg godt være fristet! (Gad vide, hvad Whisky ville sige til det!)
Bodil kunne også godt lide mig – eller var det mine hundeduftende sko? Det lykkedes også at løse mine snørebånd op! Der var virkelig gang i både hende og hendes søskende.
Jeg er ikke helt sikker på, om det er Bodil eller hendes bror Charlie?
Og her er kuldets skønne, søde, rolige og tålmodige unge mor Isja. Hun er så dygtig, man skulle ikke tro, at det er hendes første kuld hvalpe!
Det har været en livlig eftermiddag, og jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, der kommer flere! Men Bodil er altså det nye familiemedlem, som flytter ind hos datteren og hendes familie om 1 uge! Det er svært at vente, men de skal lige have ferie først.
Tak til Bodils nuværende og kommende familie, fordi jeg fik den oplevelse !
Jeg glæder mig til at give dette som gave til én, der ikke regner med at få noget sådant!
Datteren vil gerne give en ægte Danewood quilteramme til Bodils “moder”, og når jeg nu også skal møde Bodil og hele den glade hundefamilie, kunne det være en god fællesgave, at bordklemmen + forlængerleddet følger med. Det bruger jeg nemlig ikke mere, da jeg altid bruger min store ovale quilteramme (også Danewood) på fod/søjle.
Jeg håber, at hun bliver glad for det. Det er et dejligt, flexibelt sæt i lækker udførelse. Og heldigvis har Danewood stadig et lille lager af rammer mm at sælge af, selv om firmaet er lukket og gået på pension!
Interesserede kan se nærmere her. Det er simpelthen de bedste quilteredskaber til håndquiltning!
Nu er Rhododendron’erne ved at være færdige med at se godt ud – men hvor har jeg nydt det! Der er lidt tilbage, og nogle Azalea’er ser stadig flotte ud. Men jeg kunne pludselig se, at der mangler noget!
I mange år har Søren plantet Fuchsia i hængepotter, fordi jeg er så vild med dem (og passer dem!). Det blev ikke til noget sidste år, men nu mangler jeg dem! Så jeg fik gravet potterne frem og gjort dem rene, og så havde blomsterhandleren heldigvis stadig nogle af de store tilbage i drivhuset. Nogle år har vi fået dem til at overvintre, men de sidste 2 år har alting været anderledes.
Det hjælper utroligt på humøret, når facaden på huset nu ser ud som den “plejer” – med lidt hjælp til ophængningen fra naboen – jeg er for lille!
Jeg har også købt nye krukker til de Hortensia’er, som jeg købte på Fyn og en større til den nye rose, jeg finder jo ud af, at jeg godt “ka’ selv”! Og roserne, som skimtes under Fuchsiaerne, som jeg også selv har beskåret for en måneds tid siden, skyder så flot og har knopper nu, det er bare dejligt!
Kan man spise flæskesteg en hel uge? – nåh knap en uge da! Ja, det kan man godt, for når det nu er jeg ved ikke hvor længe siden, jeg har fået en god flæskesteg, og der kun er mig (og en lille smule hunden) til at spise det, så må man jo variere det: med brun sovs og rødkål, med salat, med kartoffelsalat af nye kartofler, med agurkesalat, med rugbrød… det smager godt altsammen. Og så behøver jeg ikke ret meget madlavning de dage, for det er jo næsten klar i køleskabet.
Jeg har ikke noget imod det, og så er det vel i orden.
På lørdag skal jeg på udflugt med datteren og møde familiens nye firbenede medlem, Bodil!
Bodil er i dag 8 uger gammel og en Tibetansk Terrier (som ikke tilhører terrierfamilien). Hun bliver boende ca 1 uge endnu hos sin rigtige mor sammen med sine 5 søskende, fordi hun skal have de bedste startforhold og derfor skal vente med at skifte hjem, til hendes nye familie har ferie.
Hendes nye familie har besøgt hende flere gange, og jeg har set dejlige billeder af hele flokken, de er simpelthen bedårende. Jeg håber, at jeg kan vise billeder her, når jeg selv har taget nogle.
Der har været rigtig mange overvejelser i forbindelse med at vælge, hvem det skulle være. Han eller tæve? Her i huset har vi altid haft hanhunde, men datteren vil helst have en tæve. Der var 4 muligheder, men de kunne ikke vælge først, da én af dem skulle blive sammen med moderen og de andre 2 tibetanere, og valget stod til sidst mellem 2, der lignede hinanden utroligt meget, bare spejlvendt! De er hvide med sorte aftegninger, og de kommer til at kræve rigtig meget arbejde med pelspleje, for de bliver meget langhårede! Nu er det bestemt, hvem af dem, det bliver, efter sigende en flot, robust og livlig lille “pige”, som får et fint tibetansk navn, men i det daglige hedder Bodil! Opkaldt (måske?) efter min højt elskede gamle faster, der som den hidtil eneste i familie blev over 90 år!
Det er meget spændende, og jeg glæder mig meget til at besøge hele flokken.
Inge Reinholdt sov stille ind i går.
Et festligt, kreativt menneske har forladt os og vil blive savnet. Det er gået alt for stærkt, jeg håber bare, at det ikke har været alt for hårdt for hende til slut. Men det bliver hårdt for hendes familie – min dybeste medfølelse.
