Flæskesteg på mange måder

Posted on by
8

Kan man spise flæskesteg en hel uge? – nåh knap en uge da! Ja, det kan man godt, for når det nu er jeg ved ikke hvor længe siden, jeg har fået en god flæskesteg, og der kun er mig (og en lille smule hunden) til at spise det, så må man jo variere det: med brun sovs og rødkål, med salat, med kartoffelsalat af nye kartofler, med agurkesalat, med rugbrød… det smager godt altsammen. Og så behøver jeg ikke ret meget madlavning de dage, for det er jo næsten klar i køleskabet.

Jeg har ikke noget imod det, og så er det vel i orden.

Jeg skal møde Bodil

Posted on by
4

På lørdag skal jeg på udflugt med datteren og møde familiens nye firbenede medlem, Bodil!

Bodil er i dag 8 uger gammel og en Tibetansk Terrier (som ikke tilhører terrierfamilien). Hun bliver boende ca 1 uge endnu hos sin rigtige mor sammen med sine 5 søskende, fordi hun skal have de bedste startforhold og derfor skal vente med at skifte hjem, til hendes nye familie har ferie.

Hendes nye familie har besøgt hende flere gange, og jeg har set dejlige billeder af hele flokken, de er simpelthen bedårende. Jeg håber, at jeg kan vise billeder her, når jeg selv har taget nogle.

Der har været rigtig mange overvejelser i forbindelse med at vælge, hvem det skulle være. Han eller tæve? Her i huset har vi altid haft hanhunde, men datteren vil helst have en tæve. Der var 4 muligheder, men de kunne ikke vælge først, da én af dem skulle blive sammen med moderen og de andre 2 tibetanere, og valget stod til sidst mellem 2, der lignede hinanden utroligt meget, bare spejlvendt! De er hvide med sorte aftegninger, og de kommer til at kræve rigtig meget arbejde med pelspleje, for de bliver meget langhårede! Nu er det bestemt, hvem af dem, det bliver, efter sigende en flot, robust og livlig lille “pige”, som får et fint tibetansk navn, men i det daglige hedder Bodil! Opkaldt (måske?) efter min højt elskede gamle faster, der som den hidtil eneste i familie blev over 90 år!

Det er meget spændende, og jeg glæder mig meget til at besøge hele flokken.

Ællinger

Posted on by
1

Det var ærgerligt, jeg ikke havde kameraet med ude at gå tur ved søen med Whisky i dag! Lige som vi gik ned mod søen (Whisky uden snor), så jeg en andefamilie svømme ud fra bredden. Jeg holdt mig en lille smule tilbage, for at Whisky ikke skulle løbe ud og skræmme dem, men jeg var alligevel tæt nok på til, at jeg er overbevist om, at ællingerne var helt nyudklækkede, de var bitte små, men svømmede fint omkring andemor, mens andrikken svømmede lidt ude på fløjen og tilsyneladende holdt øje med dem.

Jeg talte 13 ællinger! Jeg ved, at det er vigtigt, at ællingerne kommer i vandet samme dag, som de er klækket, for mine forældre have en sjov oplevelse for mange år siden, hvor de boede midt i Kerteminde, ikke langt fra “Andekæret”. De boede i en forretningsejendom i en  lejlighed på 1. sal, hvor der var fladt tag ud over en del af forretningen. Der opdagede de, at en and havde bygget rede og lå på 11 æg, og de var meget bekymrede for, hvordan andemor skulle komme ned fra 1. sals højde med ællingerne, så de holdt øje med dem, men hun ville absolut ikke have hjælp, da æggene klækkede på en og samme dag, hun hvæsede ad min far, som ville have båret dem ned.

Nej, nej – hun hoppede ned på et halvtag i gården, kaldte indtrængende på ællingerne, som lydigt lod sig dumpe først derned og siden helt ned på jorden, da hun gentog seancen! Fint og helskindet allesammen! Og så dappede de ellers af i samlet trop ad fortovet på den befærdede gade ned til “Andekæret”, hvor de fulgte mor’en til søs!

“Mine” ællinger svømmede samlet tværs over søen til marken med køer på den anden side – og Whisky opdagede dem ikke.

Strikkefestival

Posted on by
10

Nu har jeg for første gang tilmeldt mig Webstrik’s Strikkefestival 2010 på Næstved Vandrerhjem 23. – 25. september. Jeg har hørt meget om det og glæder mig til at møde sådan en stor flok strikkere, hvoraf jeg ikke kender nogen – tror jeg – andet end fra Webstriks hjemmeside. Det er da spændende.

Skulle der være nogen af jer, der læser med her og bor i det midtjyske eller trekantområdet, der har lyst til “kør-sammen”, så send mig et par ord! Jeg har plads til 3-4 i bilen.

Lidt snyd?

Posted on by
5

Nærmest ved et tilfælde havde jeg lagt disse 3 stoffer ved siden af hinanden og kunne lige se, at det kunne bruges til noget!

De er alle fra “lageret” af puttetæppestoffer, som vi har fået foræret eller har købt billigt til brug for bagsidestoffer el.a.

Det er lidt snyd med dette, som er trykt, så det ligner færdigt patchwork. Men det er så yndigt, og der er nok til midten af et tæppe, så med de 2 andre som brede kanter, og hvis jeg laver en sød quiltning langs de optegnede linier imellem “blokkene”, så kan det blive et rigtig sødt puttetæppe – tror jeg. Det er forsøget værd.

Og sådan helt snyd er det jo ikke, når jeg iøvrigt syr det sammen med andre stoffer og quilter det – vel? Det dur jo ikke at skære det i stykker, for så er der intet sømrum.

VM-foldbold m/u lyd

Posted on by
2

Det er åbenbart ikke kun mig, der er ved at blive vanvittig af at høre på de horn, de blæser i i Sydafrika under fodboldkampene! Jeg hørte i TV, at der er mange som mig, der ikke engang kan holde ud at høre det under TV-transmissionerne! Så hvordan må det være at høre på i virkeligheden?

Det er godt, man kan vælge at lave noget andet, og så enten høre noget god musik, en lydbog, eller se en naturudsendelse – eller rettere “høre TV”, som jeg plejerat sige, når jeg syr, men har TV åben for at have noget at følge med i.

Jeg fik presset og syet kanter på den top, jeg er ved at montere til et puttetæppe af blokke, jeg modtog forsinket. Man kan ikke rigtig se det, men den yderste kant er mørkegrøn, det skulle være noget roligt, og det orange til den smalle kant havde jeg “på lager”, den er næsten samme orange som firkanterne i blokkene, jeg synes, det samler meget godt.

Det orange er iøvrigt ved at være noget af det sidste, jeg har tilbage af lampeskærmestof i lige den farve. Jeg har i årevis af en nabo fået rester af meget forskellige fine lærredsstoffer fra lampeskærmeproduktion. Hun arbejder på en virksomhed, der laver lampeskærme, og de fik stof i mange forskellige farver og mønstre på kæmpestore ruller, der var for lange til den maskine, hvor stoffet skulle skæres. Derfor blev en ende af rullen savet af med en maskinsav! Og de korte ruller blev bare smidt ud! Det var ovenikøbet en udgift for fabrikken, så det var jo til begges fordel, når naboen kunne hjembringe dem til mig – eller andre. Lige netop dette orange var et fejlindkøb, som naboen selv fik til at klippe op til duge til ægtemandens runde fødselsdag i et forsamlingshus, og så fik jeg det hele med hjem efter festen! Desværre er produktionen lagt om, så de ikke har disse lange ruller mere, men hvor har de skæve stofruller gjort gavn i meget patchworkarbejde! Og jeg har stadig nogle – blomstrede, sorte, hvide, stribede osv. De er virkelig meget anvendelige.

Så meget om puttetæpper!

Posted on by
3

På Quiltefestivalen i Aulby fik jeg en pose stopfuld med blokke til puttetæpper, både 2010 mønsteret og 2009-mønsteret, som jo skulle have været afleveret i januar. Men da der var 33 blokke, kan der blive til et helt tæppe, så er det OK, og det er fine klare farver, så det er jeg i gang med at montere.

Og så er der kommet 2 dejlige blade: Kludemagasinet i går og Håndarbejdsbladet – i tråd med tiden – i dag

I dem begge er der artikler om Projekt Puttetæpper! I Kludemagasinet handler den store 4-siders “Kvartalets Quilter” om en af vore mest flittige og dygtige tæppetanter – Birgith Lorenz – det er en rigtig god artikel og dejlige billeder af nogle af Birgiths flotte tæpper og hendes fiskekasser med dele til fremtidige tæpper, som jeg også har beskrevet her på bloggen, da styregruppen i PP besøgte Birgith sidste år.

Jeg glæder mig meget over, at Kludemagasinet også lader andre få indblik i en dygtig quilters arbejde.

Håndarbejdsbladet har 2 fine artikler om HANNEs og et meget specielt kursus, hun har afholdt med Vikki Pignatelli og Lone Schaadt i det lille forsamlingshus i Vejerslev!

Og om Projekt Puttetæpper og mig!

Det kan jeg da kun være glad og stolt over!

Redaktøren mener, at der vil komme yderligere blokke til puttetæpper på grundlag af artiklen og mønsteret, som følger med bladet! Ja, det er så også i orden! Det er spændende, om hun har ret! Vi skal nok få lavet tæpper af dem, hvis hun får ret.

Håndarbejdsbladet kan bl.a. købes i HANNE’s netbutik.

Fodbold!

Posted on by
5

Altså jeg er jo ikke den store fodbold-nørd og har aldrig været det. Men selvfølgelig følger man lidt med i landskampe, og jeg vil jo nok se DK’s kampe i VM. Man kan altid sy eller strikke foran skærmen!!

Men i går aftes faldt jeg altså for en fristelse, så i stedet for at gå lidt tidligt i seng, som jeg havde tænkt på, så blev jeg i sofaen foran skærmen med mit sytøj og så EM-finalen fra 1992, som blev vist som om det var nu! Med journalisterne, som de så ud dengang(!), spillerne i de noget kortere bukser end nu, og hele stemningen fra dengang.

Det er første gang, jeg ser hele kampen, vi har jo set mange klip af de mest spændende øjeblikke, men hele kampen  så jeg på engelsk dengang, aldrig på dansk med de begejstrede “hutlihut” – “det er løgn Preben” osv, fordi jeg opholdt mig i Edinburgh, hvor jeg var leder for 44 spejdere fra Brædstrup på en fantastisk tur, hvor vi bl.a. besøgte min gode ven gennem mange år og hans spejdere. Efter teltlejr langt ude ved en flod og barsk bjergvandring og primitiv hike var afslutningsaftenen i deres spejderhus arrangeret til den samme aften som EM-finalen, så de udsatte festen med de skotske spejdere og deres familier til senere på aftenen og sørgede for nogle TV-apparater, så vi alle kunne se kampen. Vi havde fulgt med i resultaterne – bl.a. fra en dansker, der kom ned til flodbredden og fortalte drengene, at nu var “vi” i semifinalen! – og vi var som alle andre danskere overvældede over, at de danske “drenge” var nået så langt.

Så der var fest og jubel, da vi spændte sad og så den fantastiske kamp, og bagefter løb min yngste søn sammen med vore spejdere ned ad hovedgaden udenfor huset med en dansk fane højt hævet, og de skotske bilister dyttede begejstrede efter dem! Næsten dag, da de var på shopping inde i Edinburgh fik de mange rosende ord fra alle sider (de havde et lille Dannebrog på spejderuniformen), skotterne kunne godt lide, at “vi” havde tævet tyskerne!

Og nu så jeg så selve den kamp, som Søren, dengang alene hjemme, sad og så, hvor han slet ikke kunne klare spændingen, så han slukkede og gik ud på gaden, indtil han kunne høre på jubelen fra nabohusene og byen, at den var færdig. Hvorpå han tog sin allerbedste flaske whisky, som var gemt til en særlig lejlighed, og gik over til genboen for at fejre sejren!

Er det ikke sjovt, at her sidder man 18 år efter og ser en kamp, som man godt kender resultatet af, og alligevel bliver man så fanget, at man ikke kan gå i seng, men skal have det hele med!

Det er nok rigtigt, hvad man siger, at alle kan huske, hvor man var og hvad man lavede den aften i 1992. – Også selv om jeg overhovedet ikke har “forstand på fodbold”.

Historisk dukkemuseum

Posted on by
Svar

En del af  “Humlemagasinet”, som jeg har bragt billeder af nu i nogle dage (!), er “Det historiske Dukkemuseum”, som er en permanent udstilling.

Det er “En samling af Danmarkshistoiens berømte personer og enkelte fra udlandet. Ialt 137 figurer i porcelæn med “originale” kostumer. Fra Gorm den Gamle til Kronprinsesse Mary” (citat fra programmet).

Porcelænsdukkerne, der er 40 – 44 cm høje, er lavet af Kirsten Gynther Eriksen og udstillingen har tidligere haft til huse i Kerteminde, men blev købt af boet efter Kirsten Gynther Eriksen og blev i 2007 åbnet i de nye omgivelser. Der udleveres en omfattende beskrivelse af kunstneren og dukkerne ved besøg i Humlemagasinet.

Udstillingen er utroligt flot arrangeret i glasmontrer, og der er mange andre effekter som supplement.

Billederne her her kun et lille udsnit, og jeg har forsøgt at undgå blitz-lys i glasruderne, derved er fotografen utilsigtet kommet med på enkelte af billederne, da bagvæggen er spejlglas!

Som tidligere nævnt kan jeg kun anbefale et besøg på Humlemagasinet.

Der er så meget at se og nyde, og foruden de forskellige ting, jeg omtalt, er der et vældig sødt museum for Sigfred Pedersen med mange effekter, samlet af hans ven og barndomskammerat, “Den syngende maler”, som meget underholdende fortæller historier. Han har også inspillet en CD med Sigfred Pedersen sange og viser, og den sad vi og sang med på i bilen på vej derfra!! Han synger simpelthen rigtig godt! Jeg spillede CD’en for sønnefamilien senere, de kender jo ikke Sigfred Pedersen, men Christina, 9 år, sagde: “Den musik bliver man da glad af at høre!”

Og så er der jo hyggeligt på Nordfyn!