Hvad bringer dagen…

Mariannes tragedie, som jeg omtalte i går, har rumsteret i hovedet lige siden (og i mange andres). Vi ved aldrig, hvad dagen bringer – og vi burde leve efter det! Nyde hvert sekund, vi ved ikke, hvad der sker det næste, eller i morgen eller i overmorgen.

Det er klart, at dette også bringer mange andre tanker og minder op i mig. Men det er jo en helt anden historie. Vi var et gammelt par, der havde mange gode år sammen – op og ned som jeg plejer at sige, men sammen – vore børn var forlængst fra reden og har hver deres med familie, jobs, hus osv, vi vidste godt, at det var afmålt tid, vi havde/har tilbage.

Og det vigtigste i den sammenhæng: vi havde et langt forløb, hvor vi kunne indstille os på, hvad vi vidste ville ske. Vi tog en lang afsked, kan man sige, familien ligeså. Og jeg synes stadig, at det var godt for Søren, at det ikke blev værre til sidst, og at han døde hjemme i sine egne omgivelser.

Men vi bestemmer ikke selv! Og det er nok meget godt. Men for et chok og en tragedie for netop denne familie !

Hvor grusomt..

..er dette ! En lille familie, der i forvejen er ramt af store vanskeligheder, står nu midt i det mest forfærdelige, man kan forestille sig: Marianne mistede sin elskede mand på et splitsekund! Efter alt, hvad de har været igennem, og hvor flot de klarer selv meget store problemer – hvordan skal hun klare dette? Min dybeste medfølelse!

På stoffer, garn og god mad!

Kludekonerne har i nogle år haft en dejlig tradition med at skilles for sommeren med en udflugt, hvor vi skal besøge en patchworkbutik – helst en ny hvert år – og derefter spise en god middag et lækkert sted.

I dag har vi besøgt Butik Himmelblå i Viby, Århus og derefter spist på Sønder Ege i Ry.

Begge dele var meget vellykket! Jeg har ikke besøgt Butik Himmelblå før, men det er en dejlig butik med en meget hjælpsom og sød indehaver. Hvordan kan det nu være, at man ikke kan komme hjem uden lidt nyt stof – eller garn, for hun havde jo også rigtig dejligt garn og masser af opskrifter. Så nu skal jeg se, om jeg kan finde ud af dette AnnaKa mønster til en taske.

Og en sommertrøje fra Hjertegarn skal jeg også strikke. Lad os se, hvordan det går! Til min overraskelse købte flere af de andre også garn og opskrifter, jeg troede kun, det var mig og én mere, der havde hang til den slags håndarbejde!

Middagen på Sønder Ege var helt perfekt bortset fra en lidt langsom betjening, men maden var god, husets vin ligeså.

Nogle spiste røget ørred med lækkert tilbehør..

..andre fik grillspyd med bagt kartoffel og salat. Og nu er man bare så forspist!

Så smuk var udsigten, da vi ønskede hinanden en god sommer og kørte hjem.

Og så er det dejligt at blive budt velkommen hjem af en glad hund, der er utrolig dygtig til at være alene hjemme i mange timer!

På pinseferie med uro i sjælen!

Nu skilter jeg jo ikke her på bloggen, når jeg rejser hjemmefra – heller ikke, da Whisky og jeg tog på pinseferie i Blåvand hos kusinerne i deres dejlige stråtækte sommerhus. Og jeg tager forskellige forholdsregler herhjemme og på bloggen!

Men da jeg havde pakket bilen med sengetøj, bagage og hund og kørte herfra, holdt der en bil på hjørnet næsten overfor, fuldstændig umotiveret og med 2 mænd, der bare sad i bilen og lavede ingenting! Hvad gjorde de der for enden af en lukket vej? De kunne nemt have set, at jeg pakkede til ferie! Uroen sad i mig, og jeg vendte først om og snakkede med en af naboerne, som også syntes, det var mærkeligt. De skulle nok holde øje med huset og sætte en bil i carporten. Men alligevel kørte det i hovedet hele vejen til Blaavand. Jeg så et ryddet og gennemrodet hus for mig! Hvorfor har jeg nu ikke fået installeret alarm som andre af naboerne?

Først da jeg havde ringet til en anden nabo, der havde nøgle til huset og ville gå herover nogle ekstra gange, faldt jeg til ro, og da hun ikke ringede i løbet af Pinsen, holdt jeg op med de grimme tanker!

Hvad skulle man gøre uden gode naboer!

Det blev en kold Pinse – i hvert fald ved vestkysten. Det sædvanlige turistmylder i Blaavand trængte sig mere i butikkerne, som holder åbent alle dage, end på gaderne, hvor der plejer at være afslappet spadseren og masser af mennesker på de udendørs caféer.

Selvfølgelig tog vi også vores sædvanlige shoppingtur – det hører med – og jeg fik købt 2 par gode sko, men husets lune stue lokkede mere!

Det lykkedes jo for mig at få det batiktæppe færdigt, som jeg havde lovet Alice at sy – her fotograferet i blæsevejr på deres terrasse, og hun blev meget glad for det. Alice er en høj pige, så selv om det er et slumretæppe, er det over 2 meter langt.

Der er en meget smuk batik på bagsiden også, den passer bare perfekt til tæppet.

Heldigvis er kusinerne glade for Whisky og han for dem – han hyler af glæde, når vi drejer om hjørnet til deres hus! Og han får meget hurtigt ejerfornemmelser – han er jo en hyrdehund!

Han løber løs på grunden, der er plantet til som naturgrund med kuperet terræn, lægger sig i lyngen og stikker ikke af, men gør behørigt af forbipasserende!

Og i stuen har han også fundet en fast plads, hvor han kan holde øje med fugle og mennesker!

Vi var også på besøg hos en veninde, der syr patchwork, hvor jeg tog flere billeder af ting, hun havde syet, siden jeg var der sidst, men også af dette smukke tæppe i japansk foldeteknik med hør og blå japanske stoffer, som jeg har set før, men som har fået en ny og meget flot plads i stuen. Et lille minus er dog, at man ikke kan se kimonoerne på bagsiden!

!

Jeg faldt pladask for denne flotte store kat, der er dørstopper i entréen. Den har en lys og en mørk side og er ca. ½ meter høj.

Og da vi så kom hjem i dag, så var solsorteungerne fløjet fra reden, og jeg tror, det er gået “naturligt” til, for der ikke tegn på, at en kat eller skade har været der. Nu er det så ét kuld tilbage et andet sted i haven. Og så det svineri, som det første kuld har afleveret i carporten – men jeg havde jo accepteret deres tilstedeværelse!

Naturens vidundere

Jeg bliver helt blød om hjertet, når det er så smukt derude, som det er i disse dage. Her går vi hver eneste dag..

…og når jeg ser sådan en eng, tænker jeg hvert år på en gammel dame i familien, som elskede mælkebøtter højere end andre blomster. Den dag, vi kørte til hendes begravelse, blomstrede de netop så gult som her, og vi snakkede om, hvor dejligt, det var!

Se også langt ude i horisonten den skarpere gule farve fra rapsen!

Vi så en svane i søen, og det kunne Whisky ikke stå for.

..men jeg tror, den hvæsede ad ham..

..for han vendte om!

Så gik det bedre med “Perle” – de er glade, når vi mødes, og de kan sagtens gå sammen.

2 tæpper, 2 tæppetanter – samme mønster

Sjovt nok har 2 tæppetanter – helt uafhængigt af hinanden, syet samme puttetæppe med samme mønster og næsten samme farver.

Grethe har syet dette, og da Birgit så billedet her, kom hun i tanker om, at hun i kælderen havde en UFO efter samme mønster, som havde drillet hende, så det var gemt væk…

…det er det ikke mere, det blev færdigt efter 2 år i kælderen, og nu kan det glæde et barn på julemærkehjemmet Kildemose! Det er et skønt mønster og pragtfulde farver. Det er sjovt, at de begge har syet det i stoffer, der ligner hinanden så meget!

Mønsteret findes her: http://quiltingartsforum.com/bom11_02.html og er til fri afbenyttelse!

Ved hjælp af gode råd..

..fik jeg syet og quiltet, og minsandten også syet lukkekant på, med hhv jeansnål og Schmetz quiltenål #75 i maskinen. Nu venter kun håndsøm af kanten, det hygger jeg mig med foran TV i aften! Modsat mange, jeg kender, kan jeg faktisk godt lide at håndsømme lukkekanten, og hvis man folder tæppet rigtigt, er det ikke besværligt at sidde med.

Det er altså ikke nogen dug, selv om det ligner, som det ligger der! Det er et slumretæppe, og det er udelukkende batikstoffer, som jeg har samlet gennem længere tid. Det er et familiemedlem, der har bestilt det og ønsket både farver og mønster.

Mønsteret er en variation af dette Kaffe Fassett tæppe, som jeg har syet til svigersønnen og til datteren, jeg har dog ikke lavet kant af 2 str. firkanter denne gang, men indrammet med 2 kanter.

Jeg elsker batikstoffer, og jeg elsker de tætte farver, så jeg håber, hun bliver tilfreds.

GRRRR! ØV! Min maskine kan ikke lide batikstoffer!

Nøj, hvor har jeg skummet! Jeg er ved at sy et tæppe af batikstoffer, som jeg elsker – det er så skønne farver og mønstre, der er i batik/Bali-stoffer. Men min symaskine gør (igen) knuder – helt bogstaveligt! Den syede ellers så pænt i sidste uge, da veninden monterede et babytæppe, og der har heller være spor vrøvl, mens jeg syede det store sengetæppe, hvor en del af syningen foregik på maskine.

Men nu var det galt igen

Der var én i går, der kaldte det, at “den syr rya på bagsiden” – ja det skal jeg love for, og det sker med en skramlende lyd, så jeg bliver lige forskrækket hver gang. Nogen gange syr den pænt et stykke tid, andre gange er det for hver 10 cm! Jeg har både skilt spolehuset ad og børstet fnuller væk, jeg har skiftet nål adskillige gange, men det blev ved. Og jeg er nødt til at tråden maskinen helt om hver gang, så vi er ikke gode venner, maskinen og jeg!

Så fik jeg et tip af en meget erfaren maskinsyerske: det kan være, at det er fordi den ikke er glad for at sy i batikstof, det er jo ret hårdt og tæt. Prøv en jeans-nål.

Det hjalp! Den laver “rya” engang imellem stadigvæk, men slet ikke så ofte, og nu er jeg da færdig med at sy toppen.

Der er også syet kanter på, så nu må vi se, hvad den siger til quiltningen!

Det er nu, det er spændende!

1, 2, 3 ,4, 5 gule næb kan jeg tælle, når jeg står op på en skammel – hvilket jeg kun har gjort denne ene gang for at tage et billede. Jeg troede faktisk, at der kun var 3. De har det tydeligvis godt, men det tror pokker, som forældrene flyver i pendulfart med næbbene fulde af orme!

Da jeg opdagede reden og hunnen på stigen i carporten, nænnede jeg ikke at tage den væk, men jeg er stadig nervøs for, om de skal blive opdaget af en kat eller en skade, som vi har mange af – og de er nærgående,  så jeg krydser fingre! De bliver jo ikke i reden ret længe, og de er store nu.