Skønheder

Når jeg har “fri” fra mit ½-tids kustodejob på Løndal (benene kan ikke klare at stå mere end 4 timer), skal jeg jo også se alle udstillernes stande. Nogle nåede jeg lørdag, hvor det var så dejligt vejr, sammen med naboen, som var kørende med mig og brugte min arbejdstid til at nyde det hele. Først i går så jeg den lille udestue med orkidéer, som man kunne købe. Jeg er jo vild med orkidéer, og jeg fik her mulighed for at købe både potter, barkflis og orkidégødning, så jeg kan plante nogle af mine om i de rigtige klare potter.

De er simpelthen så smukke, og jeg købte da også en enkelt til fornyelse i vindueskarmen:

nemlig den højeste til venstre med rosaplettede blomster. De har alle fået vand og gødning i dag, også dem, der nu er ved at skyde, men som endnu ikke er kommet ind fra nursing-rummet.

Jeg købte også en rose, som skal plantes i en krukke på terrassen, hvor jeg i forvejen har 2 opstammede roser, som trives fint, nu på 11. år, og som står ude om vinteren, blot trukket lidt ind i læ under altanen.

Denne rose har den mest fantastiske sarte lyslilla farve, og så dufter den helt utroligt! Jeg er bange for, at det kølige vejr er lovlig hårdt, så jeg klippede de 3 udsprungne roser af og tog dem ind, så jeg kan nyde duften! Nærmest en anelse citrusagtig, men sandelig også rosenduft. Kan man forestille dig det?

Og så fik denne potteplante lov at komme ned i stuen, efter at den har stået siden sidste sommer oppe i Sørens stue, hvor den et par gange om ugen er blevet overbruset, og nu har den fået blomster! Jeg er bare så stolt! Første gang, den skød, blev det kun til nye blade, men nu er der 3 flotte blomster, der vokser. Den hedder “Medinilla”, og jeg havde aldrig set den, før jeg fik den i fødselsdagsgave sidste sommer. Den beholder blomsterne i månedsvis, men jeg vidste jo ikke, om jeg kunne holde liv i den og får den til at blomstre igen. Så det er da lidt spændende!

Haven og hønsestriktæppe

Nu sker der for alvor noget med Rhododendron’erne i haven, og min havemand var på besøg for et par dage siden, så der er så fint derude!

Det er en fantastisk farve, denne her har! – nåh ja også den bagved, den er varmt cremefarvet med rød gane.

Og så er jeg ved at nå enden på hønsestriktæppet, jeg er ved en ny bort, som jeg er lidt spændt på, den er lidt svær! Men alle de kendte + lidt flere – bare i andre farver igen-igen –  er med her:

Et eventyr i natur og glas

En eventyrlig dag har det været på Løndal, hvor vejret var det smukkest tænkelige, og hvor der var masser at opleve både ud og inde. På gårdspladsen foran herregården bliver man mødt velkommen med det dejligste klokkespil fra tårnet.

På skrænten op til den flotte pavillon springer rhododendron ud, og man kan få lidt forfriskninger.

Inde i de smukke stuer, som jeg aldrig bliver træt af at beundre, bliver man budt velkommen af unge musikere fra “Jazz-kogebogen” og en blokfløjteduo, som spiller og synger dejligt og humørfyldt.

I stuerne er der denne gang glas- og blomsterkunst, som er så smukt, at man konstant må stoppe op og beundre kreativiteten. Her kommer en lille billedkavalkade

Og endelig i mit yndlingsrum – den orientalske spisestue:

Er det ikke sjovt: der er altid nogen, der skal røre! Også med risiko for, at disse fine mælkebøtte-frø splittes for alle vinde? (Det er så bl.a. derfor jeg er der!)

Det er så smukt altsammen, men det skal jo helst ses i virkeligheden – og der er også åbent i morgen, søndag, hvis man mangler et mål for søndagsturen! Og foruden alt det fine indendørs er der masser af boder i parken, i stalden, i pavillonen og på 1.salen. Jeg faldt for et par enkelte fristelser i form af et par smukke duftende planter til terrassen, som jeg glæder mig til at plante i krukker.

Forår på Løndal

2 gange om året er jeg “kustode” på Løndal, i denne weekend er det “Forår på Løndal”, hvor jeg nyder at være i de smukke stuer. Søren og jeg har haft denne rolle i kraft af venskab med Vibeke Riemer og Lars Kolind, siden de købte herregården i 1996, og det har været morsomt at sætte sig ind i husets historie, så jeg kan svare på spørgsmål fra de besøgende, samt at følge udviklingen, der er sket både i istandsættelse og nye tiltag.

Det er et skønt sted, og såvel til jul som nu til forårsudstillingen er der masser at se på, købe eller bar nyde!

Jeg er glad for, at de stadig kan bruge mig nogle timer, der er en dejlig atmosfære! På deres hjemmeside er der masser af dejlige billeder og informationer.

Puttetæpper

Der er mange fornøjelser forbundet med at være med i Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem! En af dem er at modtage tæpper og blokke til tæpper. Og selv om jeg modtager mange, mange fine blokke, så falder jeg engang imellem for én, som f.eks. denne – er den ikke yndig?

Syet med 2010 mønsteret Stier og Hegn, som har så mange muligheder for at bruge småstykker/rester. Og man bidrager jo til tæppeprojektet uanset om man syr en eller flere blokke.

Det er naturligvis også dejligt at modtage færdige tæpper, og det er rigtig godt, at HANNE’s gider agere modtagecentral! I går kørte Whisky og jeg en tur, først på kirkegården for at vande de nye planter, og så til HANNE’s for at hente de 3 tæpper, som 4 af hendes kunder havde afleveret:

Er de ikke søde alle 3?

Vi har i PP en lille smule penge, så vi kan udnytte ekstra gode tilbud, og det synes jeg, at HANNEs har lige i øjeblikket, så jeg havde været vågen og bestilt 8 pakker á 2½ meter til 100 kr pr pakke, dvs 40 kr pr meter – velegnede til bagsider på de tæpper vi samler af blokkene eller UFO’er, vi modtager og gør færdige.

 

Her er, hvad jeg kom hjem med.

Jeg vil endda sige, at der godt kan sys toppe af nogle af dem og ikke “bare” bagsider,så fine farver som det er.

Jamen det er da dejligt! Og så fik vi da også lige en kop kaffe og en snak!

Hvad bringer dagen…

Mariannes tragedie, som jeg omtalte i går, har rumsteret i hovedet lige siden (og i mange andres). Vi ved aldrig, hvad dagen bringer – og vi burde leve efter det! Nyde hvert sekund, vi ved ikke, hvad der sker det næste, eller i morgen eller i overmorgen.

Det er klart, at dette også bringer mange andre tanker og minder op i mig. Men det er jo en helt anden historie. Vi var et gammelt par, der havde mange gode år sammen – op og ned som jeg plejer at sige, men sammen – vore børn var forlængst fra reden og har hver deres med familie, jobs, hus osv, vi vidste godt, at det var afmålt tid, vi havde/har tilbage.

Og det vigtigste i den sammenhæng: vi havde et langt forløb, hvor vi kunne indstille os på, hvad vi vidste ville ske. Vi tog en lang afsked, kan man sige, familien ligeså. Og jeg synes stadig, at det var godt for Søren, at det ikke blev værre til sidst, og at han døde hjemme i sine egne omgivelser.

Men vi bestemmer ikke selv! Og det er nok meget godt. Men for et chok og en tragedie for netop denne familie !

Hvor grusomt..

..er dette ! En lille familie, der i forvejen er ramt af store vanskeligheder, står nu midt i det mest forfærdelige, man kan forestille sig: Marianne mistede sin elskede mand på et splitsekund! Efter alt, hvad de har været igennem, og hvor flot de klarer selv meget store problemer – hvordan skal hun klare dette? Min dybeste medfølelse!

På stoffer, garn og god mad!

Kludekonerne har i nogle år haft en dejlig tradition med at skilles for sommeren med en udflugt, hvor vi skal besøge en patchworkbutik – helst en ny hvert år – og derefter spise en god middag et lækkert sted.

I dag har vi besøgt Butik Himmelblå i Viby, Århus og derefter spist på Sønder Ege i Ry.

Begge dele var meget vellykket! Jeg har ikke besøgt Butik Himmelblå før, men det er en dejlig butik med en meget hjælpsom og sød indehaver. Hvordan kan det nu være, at man ikke kan komme hjem uden lidt nyt stof – eller garn, for hun havde jo også rigtig dejligt garn og masser af opskrifter. Så nu skal jeg se, om jeg kan finde ud af dette AnnaKa mønster til en taske.

Og en sommertrøje fra Hjertegarn skal jeg også strikke. Lad os se, hvordan det går! Til min overraskelse købte flere af de andre også garn og opskrifter, jeg troede kun, det var mig og én mere, der havde hang til den slags håndarbejde!

Middagen på Sønder Ege var helt perfekt bortset fra en lidt langsom betjening, men maden var god, husets vin ligeså.

Nogle spiste røget ørred med lækkert tilbehør..

..andre fik grillspyd med bagt kartoffel og salat. Og nu er man bare så forspist!

Så smuk var udsigten, da vi ønskede hinanden en god sommer og kørte hjem.

Og så er det dejligt at blive budt velkommen hjem af en glad hund, der er utrolig dygtig til at være alene hjemme i mange timer!

På pinseferie med uro i sjælen!

Nu skilter jeg jo ikke her på bloggen, når jeg rejser hjemmefra – heller ikke, da Whisky og jeg tog på pinseferie i Blåvand hos kusinerne i deres dejlige stråtækte sommerhus. Og jeg tager forskellige forholdsregler herhjemme og på bloggen!

Men da jeg havde pakket bilen med sengetøj, bagage og hund og kørte herfra, holdt der en bil på hjørnet næsten overfor, fuldstændig umotiveret og med 2 mænd, der bare sad i bilen og lavede ingenting! Hvad gjorde de der for enden af en lukket vej? De kunne nemt have set, at jeg pakkede til ferie! Uroen sad i mig, og jeg vendte først om og snakkede med en af naboerne, som også syntes, det var mærkeligt. De skulle nok holde øje med huset og sætte en bil i carporten. Men alligevel kørte det i hovedet hele vejen til Blaavand. Jeg så et ryddet og gennemrodet hus for mig! Hvorfor har jeg nu ikke fået installeret alarm som andre af naboerne?

Først da jeg havde ringet til en anden nabo, der havde nøgle til huset og ville gå herover nogle ekstra gange, faldt jeg til ro, og da hun ikke ringede i løbet af Pinsen, holdt jeg op med de grimme tanker!

Hvad skulle man gøre uden gode naboer!

Det blev en kold Pinse – i hvert fald ved vestkysten. Det sædvanlige turistmylder i Blaavand trængte sig mere i butikkerne, som holder åbent alle dage, end på gaderne, hvor der plejer at være afslappet spadseren og masser af mennesker på de udendørs caféer.

Selvfølgelig tog vi også vores sædvanlige shoppingtur – det hører med – og jeg fik købt 2 par gode sko, men husets lune stue lokkede mere!

Det lykkedes jo for mig at få det batiktæppe færdigt, som jeg havde lovet Alice at sy – her fotograferet i blæsevejr på deres terrasse, og hun blev meget glad for det. Alice er en høj pige, så selv om det er et slumretæppe, er det over 2 meter langt.

Der er en meget smuk batik på bagsiden også, den passer bare perfekt til tæppet.

Heldigvis er kusinerne glade for Whisky og han for dem – han hyler af glæde, når vi drejer om hjørnet til deres hus! Og han får meget hurtigt ejerfornemmelser – han er jo en hyrdehund!

Han løber løs på grunden, der er plantet til som naturgrund med kuperet terræn, lægger sig i lyngen og stikker ikke af, men gør behørigt af forbipasserende!

Og i stuen har han også fundet en fast plads, hvor han kan holde øje med fugle og mennesker!

Vi var også på besøg hos en veninde, der syr patchwork, hvor jeg tog flere billeder af ting, hun havde syet, siden jeg var der sidst, men også af dette smukke tæppe i japansk foldeteknik med hør og blå japanske stoffer, som jeg har set før, men som har fået en ny og meget flot plads i stuen. Et lille minus er dog, at man ikke kan se kimonoerne på bagsiden!

!

Jeg faldt pladask for denne flotte store kat, der er dørstopper i entréen. Den har en lys og en mørk side og er ca. ½ meter høj.

Og da vi så kom hjem i dag, så var solsorteungerne fløjet fra reden, og jeg tror, det er gået “naturligt” til, for der ikke tegn på, at en kat eller skade har været der. Nu er det så ét kuld tilbage et andet sted i haven. Og så det svineri, som det første kuld har afleveret i carporten – men jeg havde jo accepteret deres tilstedeværelse!