Inge var med som nr 17 (på et afbud) til mit kursus hos HANNE’s i japansk foldeteknik på Bettina Andersens måde, og hun er sandelig hurtig!
Inge har ladet os kigge med på billeder af sit flotte tæppe, som hun allerede er færdig med. Kurset var den 21. april!
Se bare: forside…
.. og bagside. Det er meget smukt! 120 x 160 cm.
Øv, hvor har det været koldt, det meste af weekenden.
Christian skulle løbe Lillebælt Halv-marathon i Middelfart/Fredericia og omegn, og jeg havde lovet at være ledsager sammen med Christina, så vi tog toget over den gamle bro for at undgå P-besvær. Men det var koldt at stå og vente på løbsstart!
Han fik først sin regnjakke af lige før start, mange andre havde lavet sig overtræk af store plasticposer! Dem smed de så fra sig ved starten, så der lå poser overalt! Der var 10.000 løbere, det er virkelig blevet et populært løb på de bare 3 år, det har fundet sted!
Men kan man nu forstå de handlende i Middelfart? Med forventet 10.000 deltagere og mindst ligeså mange ledsagere – eller måske 20.000 ledsagere, voksne og børn, der vandrer rundt i Middelfarts gader, mens løbet står på, så lukker de alle butikkerne! Der var én skobutik, der havde åbent foruden reaturanter og caféer. Men alle andre butikker var stængt af! Som barn af en handlende undrer man sig såre. Tænk, hvilken handel, de kunne have fået ud af det! Alle vi frysende ventende ville garanteret have være nemme at lokke til at købe et eller andet.
Men det var ellers meget vellykket og flot arrangeret.
Christian havde ikke trænet så flittigt som sidste år, så hans tid var ikke strålende! Han havde ondt i den ene fod og spadserede det sidste stykke i mål, da vi var lige ved at tro, han havde opgivet! Der var mange, der led bravt!
Vi heppede før målet, både på svigersønnen, fætteren og hans kone og et par stykker mere, vi kendte. Og så havde vi travlt med at sammenligne de forskelliges løbestil, nogen var meget forkrampede, nogle ganske ubesværede, nogle havde overskud til at spurte over målstregen.
Det gjorde godt at komme hjem i varmen hos svigerdatteren til aftensmad sammen med børnene og min veninde, som er kommet på ferie nogle dage.
I dag tog vi 2 på udflugt til både Katrinelund, til HANNE’s og til kirkegården for at sætte en buket tulipaner fra haven hos Søren, for det er vores bryllupsdag i dag. Veninden fik købt både garn og stof til håndarbejdsprojekter, det gør hun som regel, når hun er i Jylland på besøg!
Det var også i dag, sengetæppet blev hentet, og modtageren var ovenud tilfreds, så det var jo dejligt. Nu ligger det på sin plads, så det er som det skal være!
Og på plads i Brøndby er også blåbærbuskene, som yngstesønnen gravede op, så held og lykke med dem!
Mine børn vil så gerne have nogle af deres fars blåbær- og hindbærbuske – og det er dem vel undt! Der er så mange af dem, at den evt. køber af haven vil få rigeligt alligevel, Søren solgte faktisk af dem, foruden at både børnene, naboen, vennerne og jeg fik rigeligt, både til at spise friske og til at fryse el. lave syltetøj af. Så yngstesønnen og hans kone er her med deres store bil og graver op, så kan vi håbe, at det går i forhold til at blomstre og få bær allerede i år.
Naboen kom lige over for at se det færdige sengetæppe, hun har selvfølgelig fulgt med, men havde ikke set det helt færdigt. Og nu bliver det hentet på søndag, og jeg skal have gæster både i dag og i morgen, så det skulle være nu.
Det er nok meget godt, at det finder sin endelige plads nu, for jeg bliver jo ikke rigtig færdig med det, så længe det ligger her! Jo, tæppet er færdigt, men jeg kan jo blive ved at finde detaljer! Som nu dette hjørne med et fint monogram og hæklet mellemværk fra et gammelt pudebetræk. Der er 2 af dem, 1 i hver sit forreste hjørne, fra Lisas bedstemor, som også skal se tæppet på søndag.
Jeg havde heller ikke fotograferet bagsiden, sådan ordentligt bredt ud, det viste sig at være svært, fordi det er så stort!
Der mangler lidt forneden, men man kan godt se det mønster, der kommer helt af sig selv, når man sætter de kulørte blokke sammen symmetriaks.
Det bliver de sidste billeder af sengetæppet her på bloggen. Men jeg er slet ikke færdig med det mønster, så jeg er i gang med et mindre af slagsen og har fået en spændende idé – så det høres der mere om senere.
Jette kom med 3 fine puttetæpper til mig – eller selvfølgelig til Projekt Puttetæpper, øremærket børn på Julemærkehjemmet Hobro, som ligger i det geografiske område, hvor Jette bor. Jeg har bare ikke haft tid til at fotografere dem, men det er gjort i dag, så se her nogle dejlige farver, Jette har syet med.
Jette er en meget flittig tæppetante…
..jeg tror, hun har syet 9 puttetæpper indenfor 1 år!
Laila skriver i en kommentar, at jeg har en hund, der tilbeder mig! Ja, ja, det tror jeg såmænd også, han gør, men han var godt nok upopulær i går eftermiddags, da vi havde været ude at gå og jeg lod ham gå løs i haven, mens jeg ordnede nogle udendørs ting.
Ikke fordi han gjorde noget særligt, men han demonstrerede bare, at han selv bestemmer, om han vil komme eller ej. Så først gik han en tur over i naboens have, og ignorerede mig, når jeg kaldte. Når jeg nærmede mig, stod han i lege-stilling klar til at stikke af, så jeg opgav og gik hjem. Så fulgte han selvfølgelig efter lige så langsomt – det viste jeg godt, han ville, og igen kaldte jeg på ham. Så lagde han sig ude i køkkenhaven, klar til at stikke af – helt tydeligt i drillehumør. Da jeg så demonstrativt gik ind og bestemt lukkede døren, blev han først liggende, det må han jo også godt, jeg kan bare ikke stole på, at han bliver i haven. Og så kom han jo luskende, helt tydeligt slukøret og klar over, at han havde været ulydig. Og hvad gør en hundeejer så? Ja, jeg gav ham en kærlig velkomst og en lille “samtale”, men jeg skældte ikke ud. Det skal man jo ikke, når han faktisk kommer af sig selv. Jeg kunne godt mærke, han var lettet!
Det er det, jeg siger: vi kommunikerer!
I dag er det ½ år siden, at Søren døde! Og i dag springer den første af hans Rhododendron ud. Senere end sidste år, prøv selv at se billeder fra 8. maj 2009 , hvor der var rigtig mange smukke blomster! Det har været – og er jo også meget koldere i år. Men de skal nok komme, bare frosten nu vil give slip, så de ikke falder alt for hurtigt igen.
½ år! På en måde er det ikke til at forstå, at der er gået ½ år, og på den anden side er der også sket meget, både i mig og udenom mig. Jeg er faldet til ro, har fundet mig selv og min hverdag, jeg har købt “ny” bil, hvem skulle have troet det – jeg har sat huset til salg. Nå ja, det haster ikke, og der har heller ikke været nogen interesserede, men det gør ikke noget, det var det med at tage beslutningen.
56 par hyggesokker blev der strikket i 2. runde af “Projekt hyggesokker“, det er da meget godt gået, når der bor 30 børn ad gangen på Julemærkehjemmet Fjordmark. Så kan alle på dette hold få et par hver, og der mangler ikke meget i, at næste hold også får.
Så nu håber jeg, at der fortsættes – også selv om man ikke blev vinder af en lækker strømpegarnspakke i denne omgang.
Jeg havde lovet at tage det store sengetæppe med i strikkecaféen på Søndergården, så de kunne se det. Der er flere af dem, der også har syet patchwork. Så der var stor interesse.
De skulle også se det på bagsiden, det er jo det specielle ved dette mønster, at der bliver en meget fin bagside også.
..men det var svært at holde – det er godt nok stort!
Annette havde strikket en sød kortærmet sommertrøje i hvidt, samme opskrift som denne fra Hendes Verden nr 10 2009.
Den er absolut sød.
Langt borte fra DK i Lagos sidder min lillesøster og finder på Berlingske Tidendes hjemmeside en serie billeder fra 5. maj 1945, hvor englænderne kommer som befriere til Danmark – og hvem er så på billede nr 14 af 18 billeder? Vores nu forlængst afdøde moster lige i centrum i den af os så velkendte positur som smuk fotomodel omgivet af engelske soldater på en jeep! “mange danske piger tager imod de engelske Tommyer!” er teksten. Ha, ha, hun var en gift kone, gift med pressefotograf “Stoffer” og dermed en erfaren fotomodel, der altid kunne finde det flotte smil frem! Det er sikkert også ham, der har taget billedet, selv om initialerne ikke passer med ham – men selvfølgelig kan flere fotografer have taget billeder samtidig!
Min søster er født i juli 1945 og har derfor ikke selv oplevet befrielsen, men jeg har, og jeg kan huske mange ting, også fra den 4. maj om aftenen, hvor vi blev taget op af vore senge og var med ude blandt jublende mennesker på gaderne i centrum af Odense, da befrielsesbudskabet var sendt i radioen.
Vi har af den grund også altid haft lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, dog ikke i går, da jeg var til syaften i Kludekonerne. Til gengæld havde aftenens værtinde sørget for meget smuk illumination med masser af fine små lys i sit store runde vindue, der langt ude på landet! Meget, meget stemningsfuldt!