Flittige hænder

Regnen holdt vist de fleste hjemme i dag, for vi var ikke så mange på Søndergårdens patchworkhold. Til gengæld var der god plads, så der kunne prøves nogle ting af.

Birte har købt en gammel klokkestreng på genbrug og vasket den i MANGE hold vand, før den var ren! Nu fik hun hjælp til at klippe den i stykker og fik begyndt at sy den sammen med grønt stof til blokke, der kan bruges i et tæppe, det glæder vi os til at se.

Bente har lavet en masse utroligt søde kort med runde og skæve huse af stofrester, og ligeså nogle små huse, der kan hænge eller med st stykke ståltråd i kan sidde i en blomst! Håndsyede forstås!

Samme flittige Bente har monteret og quiltet et sød UFO, som vi har fået sendt fra Marian til Projekt Puttetæpper, så der er blevet et dejligt puttetæppe ud af det – med fine køer på bagsiden!

Og Elisabeth, som også er “tæppetante” havde dette sjove puttetæppe med, som hun har syet i japansk foldeteknik, hvor hun har valgte farverne i cirklerne og dermed bagsiden efter farverne i stoffet til forsidefirkanterne.

Og så har hun eksperimenteret med sammensyningen af blokkene og har zigzagget dem sammen på maskine! Det er ikke dårligt.

Til den lille ny

Jette fik en smule hjælp til at montere det søde tæppe med store billeder af vilde dyr, som skal være en barselgave til en lille dreng, der kommer omk kort tid. Skjortestofferne, som er brugt til stolper og kanter, er hans Morfars skjorter. Det blir et dejligt minde om den Morfar, som han desværre ikke kommer til at kende. Dejligt for både hans Mor og ham.

Stoffet med de meget store firkanter er fra Speich Design i Lyngby.

Sæt gæsten i arbejde!

Her bliver man sat i arbejde som gæst!

Nå, for nu at holde mig til sandheden, så har hun selv bedt om det – veninden, som jeg har hjulpet med at montere et babytæppe, som skal være barselgave.

Hun blev også inspireret af mit japansk foldeteknik-tæppe, eller rettere måden at sy sådan et tæppe på, hvor for- og bagside sys på samme tid, så man undgår at sidde med et stort tæppe, der skal quiltes til sidst.

Planen er at sy et sengetæppe til hendes datter, og det bliver nu af sort/hvide stoffer med forskellige orange firkanter sat ind på forsiden. På den måde bliver det sort/hvide og hvid/sorte firkanter på bagsiden!

Vi købte de orange stoffer ind i går hos HANNE’s, de sort/hvide havde vi, og nu er vi i gang med et mini-kursus, og de første blokke ved at blive quiltet!

Det bliver flot, og vi keder os ikke.

Der er nogen, der er hurtige!

Inge var med som nr 17 (på et afbud) til mit kursus hos HANNE’s i japansk foldeteknik på Bettina Andersens måde, og hun er sandelig hurtig!

Inge har ladet os kigge med på billeder af sit flotte tæppe, som hun allerede er færdig med. Kurset var den 21. april!

Se bare: forside…

.. og bagside. Det er meget smukt! 120 x 160 cm.

Koldt

Øv, hvor har det været koldt, det meste af weekenden.

Christian skulle løbe Lillebælt Halv-marathon i Middelfart/Fredericia og omegn, og jeg havde lovet at være ledsager sammen med Christina, så vi tog toget over den gamle  bro for at undgå P-besvær. Men det var koldt at stå og vente på løbsstart!

Han fik først sin regnjakke af lige før start, mange andre havde lavet sig overtræk af store plasticposer! Dem smed de så fra sig ved starten, så der lå poser overalt! Der var 10.000 løbere, det er virkelig blevet et populært løb på de bare 3 år, det har fundet sted!

Men kan man nu forstå de handlende i Middelfart? Med forventet 10.000 deltagere og mindst ligeså mange ledsagere – eller måske 20.000 ledsagere, voksne og børn, der vandrer rundt i Middelfarts gader, mens løbet står på, så lukker de alle butikkerne! Der var én skobutik, der havde åbent foruden reaturanter og caféer. Men alle andre butikker var stængt af! Som barn af en handlende undrer man sig såre. Tænk, hvilken handel, de kunne have fået ud af det! Alle vi frysende ventende ville  garanteret have være nemme at lokke til at købe et eller andet.

Men det var ellers meget vellykket og flot arrangeret.

Christian havde ikke trænet så flittigt som sidste år, så hans tid var ikke strålende! Han havde ondt i den ene fod og spadserede det sidste stykke i mål, da vi var lige ved at tro, han havde opgivet! Der var mange, der led bravt!

Vi heppede før målet, både på svigersønnen, fætteren og hans kone og et par stykker mere, vi kendte. Og så havde vi travlt med at sammenligne de forskelliges løbestil, nogen var meget forkrampede, nogle ganske ubesværede, nogle havde overskud til at spurte over målstregen.

Det gjorde godt at komme hjem i varmen hos svigerdatteren til aftensmad sammen med børnene og min veninde, som er kommet på ferie nogle dage.

I dag tog vi 2 på udflugt til både Katrinelund, til HANNE’s og til kirkegården for at sætte en buket tulipaner fra haven hos Søren, for det er vores bryllupsdag i dag. Veninden fik købt både garn og stof til håndarbejdsprojekter, det gør hun som regel, når hun er i Jylland på besøg!

Det var også i dag, sengetæppet blev hentet, og modtageren var ovenud tilfreds, så det var jo dejligt. Nu ligger det på sin plads, så det er som det skal være!

Og på plads i Brøndby er også blåbærbuskene, som yngstesønnen gravede op, så held og lykke med dem!

Haverov

Mine børn vil så gerne have nogle af deres fars blåbær- og hindbærbuske – og det er dem vel undt! Der er så mange af dem, at den evt. køber af haven vil få rigeligt alligevel, Søren solgte faktisk af dem, foruden at både børnene, naboen, vennerne og jeg fik rigeligt, både til at spise friske og til at fryse el. lave syltetøj af. Så yngstesønnen og hans kone er her med deres store bil og graver op, så kan vi håbe, at det går i forhold til at blomstre og få bær allerede i år.

Flere detaljer

Naboen kom lige over for at se det færdige sengetæppe, hun har selvfølgelig fulgt med, men havde ikke set det helt færdigt. Og nu bliver det hentet på søndag, og jeg skal have gæster både i dag og i morgen, så det skulle være nu.

Det er nok meget godt, at det finder sin endelige plads nu, for jeg bliver jo ikke rigtig færdig med det, så længe det ligger her! Jo, tæppet er færdigt, men jeg kan jo blive ved at finde detaljer! Som nu dette hjørne med et fint monogram og hæklet mellemværk fra et gammelt pudebetræk. Der er 2 af dem, 1 i hver sit forreste hjørne, fra Lisas bedstemor, som også skal se tæppet på søndag.

Jeg havde heller ikke fotograferet bagsiden, sådan ordentligt bredt ud, det viste sig at være svært, fordi det er så stort!

Der mangler lidt forneden, men man kan godt se det mønster, der kommer helt af sig selv, når man sætter de kulørte blokke sammen symmetriaks.

Det bliver de sidste billeder af sengetæppet her på bloggen. Men jeg er slet ikke færdig med det mønster, så jeg er i gang med et mindre af slagsen og har fået en spændende idé – så det høres der mere om senere.

Flotte farver i puttetæpper

Jette kom med 3 fine puttetæpper til mig – eller selvfølgelig til Projekt Puttetæpper, øremærket børn på Julemærkehjemmet Hobro, som ligger i det geografiske område, hvor Jette bor. Jeg har bare ikke haft tid til at fotografere dem, men det er gjort i dag, så se her nogle dejlige farver, Jette har syet med.

Jette er en meget flittig tæppetante…

..jeg tror, hun har syet 9 puttetæpper indenfor 1 år!

Upopulær hund

Laila skriver i en kommentar, at jeg har en hund, der tilbeder mig! Ja, ja, det tror jeg såmænd også, han gør, men han var godt nok upopulær i går eftermiddags, da vi havde været ude at gå og jeg lod ham gå løs i haven, mens jeg ordnede nogle udendørs ting.

Ikke fordi han gjorde noget særligt, men han demonstrerede bare, at han selv bestemmer, om han vil komme eller ej. Så først gik han en tur over i naboens have, og ignorerede mig, når jeg kaldte. Når jeg nærmede mig, stod han i lege-stilling klar til at stikke af, så jeg opgav og gik hjem. Så fulgte han selvfølgelig efter lige så langsomt – det viste jeg godt, han ville, og igen kaldte jeg på ham. Så lagde han sig ude i køkkenhaven, klar til at stikke af – helt tydeligt i drillehumør. Da jeg så demonstrativt gik ind og bestemt lukkede døren, blev han først liggende, det må han jo også godt, jeg kan bare ikke stole på, at han bliver i haven. Og så kom han jo luskende, helt tydeligt slukøret og klar over, at han havde været ulydig. Og hvad gør en hundeejer så? Ja, jeg gav ham en kærlig velkomst og en lille “samtale”, men jeg skældte ikke ud. Det skal man jo ikke, når han faktisk kommer af sig selv. Jeg kunne godt mærke, han var lettet!

Det er det, jeg siger: vi kommunikerer!