Det er en utroligt lang weekend, eller hvad man nu skal kalde det, især når man ikke skal noget særligt. Jeg tror, det allerede føltes som lørdag i torsdags, fordi jeg var på besøg hos sønnefamilien, der havde ferie. Så var det IKKE søndag dagen efter, selv om det var helligdag! Altså det er ikke til at finde ud af. Og først i går var det lørdag. Man skulle ikke tro, det havde nogen særlig betydning for en pensionist, men der ligger nok alligevel et eller andet i baghovedet om at have “fri” eller ej!
Jeg har fået en bestilling på endnu et hønsestrik-tæppe , og supplerede lige beholdningen af bomuldsgarn i stærke farver op, inden jeg gik i gang. Katrinelund har rester af det lækre Safran på tilbud i skønne farver. Det er perfekt til dette brug.
Og så tog Whisky og jeg den helt store soignering! Han fælder meget lige nu og blev striglet grundigt, der blev til endnu en opfyldning af nettet med hundehår til fuglene – der bliver plukket flittigt af det! Han vil gerne strigles, og der er ingen tvivl om, at han har det godt med at blive befriet for de løse totter. Men når piggene på striglen går for tæt på, markerer han med løftet overlæbe og blottede tænder, at nu skal jeg stoppe! Det gør jeg ikke, han skal selvfølgelig finde sig i, hvad jeg gør – og det går også uden vold fra nogen af siderne! Søren plejer at holde ham, når jeg kommer til halen. Men det klarer vi også selv nu. Det er tydeligt, at vi er kommet meget tættere på hinanden, Whisky og jeg, nu hvor der kun er os 2. Han skal ikke høre efter el. indrette sig efter 2 forskellige mennesker – det er ham og mig. Og vi kommunikerer faktisk rigtig godt, det griner jeg tit af! Vi “snakker” sammen 🙂
Bagefter er han så fin og bliver rost meget!
Så kommer det værste: ørerne, som skal renses. Især det ene kan der være lidt snask i. Og det kan han ikke lide! Men jeg har fundet ud af, at hvis jeg lægger en rem om snuden og holder fast, så er han pacificeret og forholder sig roligt! Han kunne såmænd sagtens vride sig fri, men det gør han ikke. Hvis jeg ikke gør det, prøver han at snappe efter mig, og det har vi det jo ikke godt med nogen af os!
Så ørerne blev i fred og ro dryppet med ørerens, nulret og tørret grundigt efter med renseservietter og vatpinde. Det gik fint!
Når han ser sådan på mig, så smelter jeg – ligesom Ebbe, der siger: “Er han ikke smuk?” Jo, det er han minsandten. Jeg håber stadig, at Ebbe kommer og besøger os, inden han selv får sin egen hund!
Når det hele er overstået, så er Whisky i form til at skælde ud på solsorte el. andre hunde, eller hvad han nu kan se!
