Tak for alle de utroligt søde “knus”, jeg har fået her på bloggen samt i mails fra andre kvinder, der har prøvet det, som andre nok ikke helt forstår: den tristhed, man kan blive grebet af, når man savner sin livsledsager!
Nabokonen, som er samme situation, kom også herover for at høre, hvor galt det står til! Og så fik vi først en lille god snak, og nu har vi været ude at gå en dejlig tur med Whisky. Det gjorde godt! Vejret er jo skønt, selv om vinden er kold, naturen spirer grønt og gult, og Whisky var heldig og mødte 2 søde små hunde, som gerne ville lege nede ved søen, hvor de kan tumle sig. De var 2 unge tyskere, der nød naturen og syntes, der var OK, at jeg slap den store hund løs, og så gik jagten
Det så skægt ud med den store Schæfer, der ikke er særlig hurtig, en kraftig engelsk buldog, der slet ikke var hurtig og så en lille livlig og meget hurtig dansk/svensk gårdhund, der lystigt lagde op til leg og lod sig jagte rundt.
Så nu kan jeg sætte mig med sytøjet og en kop kaffe, og Whisky er rigtig godt træt – humøret har det bedre!