Sikke en fryd, det er at se det færdige resultat! Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har glædet mig så meget til at se et færdigt patchworktæppe. Så det var skønt at gennemføre fotoseancen i går aftes med god hjælp fra genboen, som har en dejlig, højtliggende træ-terrasse, hvor 3 mand holdt sengetæppet ud over gelænderet, så jeg kunne fotografere fra græsplænen. Sådan har vi gjort mange gange, og i går var det perfekt fotovejr: klart, stille vejr uden sol. Det kunne ikke være bedre.
Det er jo frygtelig svært – for ikke at sige umuligt – at tage billeder, der virkelig viser tæppet, som det ser ud i virkeligheden. Det er for stort! Men jeg har taget nogle nærbilleder, hvor man forhåbentlig kan ane nogle af de detaljer, der gør netop dette tæppe helt unikt. Alle de fine gamle sager, som Lisas bedstemor har lagt til, har en utrolig spændende virkning. Og som ønsket ligger der dermed dele af en familiehistorie i tæppet.
Og det er ikke “for meget”, som jeg var bange for. De rolige farver harmonerer godt med de gamle broderier, hæklede mellemværk og duge.
Det er det største patchworktæppe, jeg har syet, men fordi den største del af processen er at sy de enkelte firkanter, som ikke fylder meget, er det først til sidst, det bliver stort at sidde med. Og når den sidste søm er syet sammen og alle rækker syet sammen, så er det færdigt, det skal ikke monteres og quiltes, for quiltningen foregår jo undervejs, og forside og bagside er færdig samtidig.
HANNE’s i Vejerslev vil meget snart have det mønster, som jeg har lavet med tilladelse fra Bettina Andersen, til salg i sin netbutik. Der vil være anvisning på at sy tæppet i flere forskellige størrelser.
Det skal bemærkes om netop dette tæppe, at de nederste 2 rækker vil gå ned over sengen, som er boxmadrasser, så bliver oversiden symmetrisk!
