Hvis du ikke var til 70 års fødselsdagsforestilling i Det Kongelige Teater i torsdags, så kan du komme det her, det er virkelig imponerende, at det kan lade sig gøre at invitere os indenfor på denne måde.
Klick HER
Imponerende!
Svar
AV, AV, AV!
Det var vist for voldsomt, jeg fik startet på sammensyningen i forgårs og i går! For jeg vågnede i morges med et håndled, der gjorde rigtig ondt ! Jeg kender godt symptomerne, som kan komme, hvis jeg laver den samme bevægelse igen, igen i lang tid, også når jeg strikker for meget!
Mens jeg syede blokkene, skiftede jeg mere mellem skære/klippe, sy på maskine, presse og quilte. Nu er det sammensyning og dermed nøjagtig samme håndledsbevægelse hele tiden.
Jeg ku’ faktisk ikke engang løfte mit tekrus.
Det var ikke så godt, for det er i dag, spejderne har papirindsamling, og sidste gang glippede det for mig, så jeg havde meget, der skulle sættes ud til vejen. Heldigvis har jeg en lille sækkevogn, som Søren har fået i fødselsdagsgave, så jeg kunne sætte papkasserne med aviser, blade og pap op på den, ellers havde jeg aldrig fået dem båret ud til vejen.
Men nu går det bedre, og jeg kan så glæde mig over de første 3 rækker, som er færdige. Jeg har været lidt bange for, om det var “for meget” med de gamle broderier/mellemværk sammen med “blomsterne”, som jeg kalder de kulørte blokke. Men jeg synes, det ser godt ud, når man ser det i helhed.
Og så må jeg tænke mig lidt om og lave andre ting indimellem.
Nu har vi gået vores formiddagstur, Whisky og jeg, og jeg har handlet lidt ind på vejen, det gik også godt nok med at bære varerne ind. Så nu vil jeg prøve at fortsætte og håbe, at det går.
På hovedet
Pyh ha, jeg er “færdig” lige nu!
Jeg har stået på hovedet – helt bogstaveligt i hvert fald med hovedet nedad i ca 1½ time for at arrangere de 169 blokke til sengetæppet. De nederste 2 rækker havde jeg arrangeret og syet sammen i går og i dag, de er lidt for sig selv, idet det er de 2 rækker, der skal hænge ud over fodenden af sengen.
Men alle de andre har så været lagt ud på gulvet i stuen ovenpå (hvor jeg kan lukke døren for Whisky) og flyttet om og om igen, indtil jeg var tilfreds. Whisky var selvfølgelig ikke tilfreds med, at han ikke måtte komme ind, især fordi døren til altanen stod åben i det gode vejr. Så jeg måtte gelejde ham udenom det store “tæppe” og ud – og så ville han ind igen lidt efter! Det kom han ikke, før jeg var færdig og havde samlet alle rækkerne i bunker med nummer på.
Men nu ligger det hele ordnet og klar til sammensyning. Det gik jo fint med “kongelig underholdning” i går og dronningefødselsdag i dag, så nu kan jeg fortsætte i aften, og måske med en lydbog el. en film de næste dage.
Til lykke Dronning Margrethe!
Sikke en dejlig morgen at have fødselsdag på! Til lykke til Majestæten! Og en rigtig dejlig dag til alle os andre! Askesky eller ej – her er der ikke meget at se af den sky, men det var der godt nok i går aftes, hvor mærkelige gråbrune skyformationer drev henover.
Jeg fik en dejlig overraskelse i går aftes, da jeg opdagede, at “Sørens Kamelia” er kommet hjem fra vinterpleje. Vi har haft den i mange år, og Søren satte den altid i pleje vinteren over hos en bekendt. Han havde sat den ude ved hoveddøren uden at ringe på, og den er helt fyldt med flotte knopper. Bare den nu tåler det kølige vejr, vi har endnu. Det var næsten som en lille hilsen fra Søren!
YES !!
Jeg sagde det jo! Jeg VILLE være færdig med blokkene til sengetæppet i dag! Og her er 169 blokke: 100 kulørte og 69 hvide, som nu skal lægges ud i mønster, så de kan blive syet sammen.
Jeg kan passende begynde sammensyningen i Det Kongelige Teater i aften – jeg mener: jeg forstyrrer ikke nogen ved at sidde i sofaen og sy, mens forestillingen går over skærmen, vel?
Jeg har en god fornemmelse i maven! Det har være sejt – ikke mindst fordi jeg havde den dumme periode, hvor jeg bare var træt og ikke kunne tage mig sammen til at sy. Jeg nyder det nu!
Lige børn leger bedst
Det var en skam, at jeg ikke havde kameraet med, da Whisky og jeg gik vores aftentur sidst på eftermiddagen i går. For da blev vi inviteret ind i haven hos “Ayla”, en noget mindre schæfertæve, som bor på vores vej. Ayla og Whisky har kendt hinanden, siden de var meget unge, og hver gang vi går forbi, kommer Ayla næsten ud gennem hækken (hun må ikke gå længere) for at hilse på os, altid med et lille skarpt bræf først for at vise, at vi er set!
I går sad Aylas familie på terrassen i det dejlige solskin og fik et glas rødvin før aftensmaden, og så spurgte de, om jeg ikke havde lyst at komme ind, så hundene kunne lege. Det er længe siden, de har leget sammen, og “den vilde jagt” gik gennem haven, rundt om de bede, som Ayla godt ved, hun ikke må rende igennem – og Whisky fulgte bare med!
Hold da op, hvor de nød det! Whisky er meget større end Ayla, men hun er mere “skarp”, og normalt er hun lige lovlig arrig overfor andre hunde, så hun får aldrig lov at løbe uden snor på friarealer, som Whisky godt kan. Men Whisky er hun glad for, så de kunne venskabeligt slås om hendes bold og jagte hinanden uden spor problemer. Det var dejligt!
Da vi gjorde mine til at gå igen, kom hun ligefrem hen og lagde den omstridte bold foran ham: “du må få bolden, bare du bliver!”
Sommertrøje
Annette havde strikket en sød sommertrøje, opskrift fra et af Hendes Verdens små hæfter – nr 10, 2009. Inga er model.
Den er meget sød og nem at strikke, der er brugt 450 gram strømpegarn.
Gammel vrede dukker op igen
Den vrede, jeg følte stærkt på Sørens vegne et par gange i løbet af hans sidste levemåneder, dukkede op igen i går hos én, som også lige har mistet sin mand for ganske kort tid siden. Det var helt naturligt, at vi snakkede om de 2 sygdomsforløb og mange andre fælles erfaringer i forhold til det tab, vi begge har lidt. Det er helt sikkert også godt at snakke om det – igen – igen!
Hun vidste godt, at vi skiftede læge under forløbet, de havde den samme læge, og hun har også skiftet nu, i meget stor vrede imod denne læge!
Ikke nok med det: hun kendte – som jeg – også flere andre, der har skiftet fra ham! Alle pga utryghed, fejl, undladelser og dårlige erfaringer i forbindelse med alvorlig sygdom. Det er så karakteristisk, at man må undres over, om der ikke er nogen, der klager officielt og ikke kun mand og mand imellem (eller kvinde/kvinde!). Hvorfor gør vi ikke det?
I Sørens tilfælde var det ikke fejldiagnostisering, lægen var den, der helt korrekt stillede en foreløbig diagnose og sendte Søren til videre behandling.
Svigtene kom i det senere forløb: Mest alvorligt en ulyst til at besøge Søren herhjemme, når han havde det værst. Først da han havde så mange smerter, at han ingenting kunne, f.eks. komme i og ud af sin seng. Hjemmesygeplejersken måtte forlange, at han skulle komme og se, hvor slemt, det stod til, og derefter fik han plejeseng mm. Samt alt for mange morfinpiller, som han havde svært ved at tåle, indtil han skiftede til morfinplaster. På det tidspunkt troede alle, også Søren selv, at det snart var slut. “Det palliative team” fik ændret på det forløb, så han fik yderligere ½ år, som rummede rigtig gode perioder og oplevelser, selv om der var nedture.
En af nedturene kom efter et fald med et brækket lårben til følge, som desværre ikke blev opdaget på skadestuen, hvorfor Søren lå med frygtelige smerter i 17 dage, uden at hans egen læge så til ham én eneste gang!! Trods kontakt fra hjemmesygeplejersken. Han løj senere for mig og sagde, at han ikke vidste noget om det!
Endnu et ubegribeligt svigt kom, da Søren fik “Helvedesild”, hvilket lægen konstaterede, men sagde at man ikke kunne behandle, da der ikke var noget, der kunne hjælpe. Hvilket en vagtlæge, som jeg ringede til 1 time efter, afkræftede, hvorefter han bestilte den nødvendige medicin, som Søren så fik omgående ved senere anfald, så det ikke blev helt så slemt.
På det tidspunkt skiftede Søren også læge. Jeg havde skiftet efter de manglende sygebesøg i forbindelse med lårbensbruddet, jeg kunne ikke have tillid til ham mere.
Lignende dårlige erfaringer hørte jeg så om i går, flere forkellige: en kræftsvulst i halsen, som i lang tid blev behandlet som spiserørsbrok eller mavesyre-problemer, hvor patienten efterhånden tabte sig så meget og fik så grå en kulør, at alle andre end lægen bemærkede det! Og altså til sidst døde efter et meget smerteligt sygdomsforløb.
Eller en mavesvulst, der blev opdaget alt for sent, trods gentagne lægebesøg. Jeg har hørt om flere af den slags.
Lægen kunne ikke have ændret på Sørens sygdom eller forhindret hans død, men han kunne have skånet ham for nogle meget smertefulde forløb undervejs i hans sygdom. Jeg er i hvert fald glad for, at vi fik skiftet til den nye læge, som var meget omsorgsfuld og gerne kom på besøg her i det sidste forløb, det var vi begge 2 meget glade for, Søren lyste ligefrem op og lavede sjov med ham, når han kom.
Er vi for “pæne” til at klage? Kan hans kolleger ikke se det? Jeg har ikke nævnt grunden til skiftet for min nuværende læge, jeg tror ikke, det er nødvendigt.
Men jeg er i hvert fald ikke den eneste, der er vred!
Ren fornøjelse – i hvidt!
Det er simpelthen en fornøjelse at sy disse hvide blokke til sengetæppet i japansk foldeteknik:
Det er sødt med de gamle broderier og hæklede mellemværk – det kræver lidt ekstra arbejde, fordi man er nødt til at have en ekstra firkant imellem vattet og det øverste lag. Der er jo huller, som vattet kan kravle igennem, eller det er det halve eller kvarte af en lille lysedug! Men det er sjovt at pusle med. Det går strygende!
Der skal være 69 hvide blokke, og så skal de samles med de 100 kulørte: http://www.syenlap.dk/?p=5756
Så nu kan jeg snart begynde at lave det “puslespil”, så det bliver pænt. Derefter kommer sammensyningen. Jeg glæder mig, nu kan jeg begynde at se fuldendelsen.
Kurset i dette mønster hos HANNE’s i Vejerslev er allerede overtegnet! Det er da spændende.
Forårets første fryd
Sikke et dejligt vejr, det har været i dag! Jeg elsker, når det begynder at blomstre i haven. Jeg plantede et par krukker til lige før påske, da var det kun løg, men nu kommer minipåskelilejerne fint
og stedmoder + hyacinther pynter udenfor hoveddøren.
I takt med at erantis’erne blegner myldrer scilla’erne frem
og danner et helt tæppe.
Derimod er græsplænens tæppe en ynk at se på! Men der er håb forude, for min rare havemand var her for nogle dage siden på årets først besøg, og han fik revet godt op i den og spredte jernvitriol, som godt nok gør den brun nu, men det slår mosset ihjel, og så skal der gødes bagefter. Det er lidt sjovt, for vi snakker selvfølgelig om, hvad der skal gøres, og så siger han “han har nok gødning – lad os se, hvad han har” – han taler ikke datid om Søren – det kan jeg godt lide. Og det var jo Søren og ham, der fandt ud af, hvad han skulle gøre, så det er nærmest symbolsk, at jeg er med i snakken!
Men jeg har faktisk for første gang i mit liv betjent en gammeldags havesaks og har klippet den lille lavendelhæk langs terrassen – det gik fint – den var faktisk godt skarp!
Og så fik jeg besøg! Jeg er sikker på, at det er en af dem, jeg har fodret med æbler hele vinteren, for den var ikke bange.
Jeg kunne ovenikøbet lukke terrassedøren forsigtig op og fotografere den, uden at den fløj! Derimod en hunsolsort og nogle spurve, der også tog bad, kunne jeg ikke komme nær nok på.
Han pjaskede sig rigtigt! Selv Whisky forholdt sig roligt, så han fik fred til sit bad – jeg bliver så glad!