Else-Marie imponerede os på patchworkholdet ved at vise os et flot sort/rødt/gråt slumretæppe mere i meget maskulin stil.

Det var lige før, man tænkte: “Det har vi da set før?” – men det var det selvfølgelig ikke . Hun har “bare” lige syet et mere af nøjagtig de samme stoffer (nogen af dem helt ned til sidste trevl!) for at glæde sin søn, som er modtager af dem begge.

Kort tid efter at han fik dette flotte håndsyede tæppe, kom han hjem og sagde: “Det er ikke så godt” – øh hvad? “Jo for det passer ikke så godt til mine røde fleece-tæpper! Så for at han kunne hygge sig med flere end ét tæppe, syede Mor-Else-Marie “lige” et mere af resterne, denne gang (øverste tæppe) dog på maskine.

Sikke en kærlig Mor!!!

Nu er jeg nået til de hvide blokke i det store sengetæppe i japansk foldeteknik, design Bettina Andersen, og det er både meget fascinerende og hurtigere end de kulørte.

Modtageren har ønsket, at nogle gamle stoffer, gamle broderier og hæklet mellemværk fra hendes Mormor indføjes, og det giver en ekstra udfordring, som jeg godt kan lide. Der er godt nok nogle af stofferne, der simpelthen er for stive til, at jeg kan quilte i dem, men så bruger jeg af mit eget. Og de yndige broderier, monogrammer og hæklede mellemværk er en stor fornøjelse at bruge og udnytte bedst muligt.

Jeg har tidligere syet et sengetæppe i japansk foldeteknik og helt i hvidt – også med indføjede gamle broderier mm, og det blev meget smukt og specielt. Men der er altså en charme ved blandingen af det kulørte og det hvide – og så bliver dette helt unikt med disse gamle håndarbejder indføjet. Det er ikke alle de hvide blokke, der har dette, der en mange med “bare” hvidt stof, som f.eks. den øverste på billedet, hvor det er et stykke af en damaskdug, der er overside. Ellers var det nok også for meget.