Historien om 4 labradorhvalpe, som endte godt

I Webstrikkerne, som jeg er medlem af, diskuteres der mange forskellige ting, ikke bare vedr. strik, og det er både hyggeligt og underholdende. En af webstrikkerne, som bor på Samsø, fortalte fornylig om 4 labradorhvalpe, som var i fare for at blive skudt! fordi ejeren ikke kunne få dem afsat. Den historie har åbenbart med lynets hast bredt sig over hele landet, og jeg spurgte i går, hvordan den var endt?

Den er endt godt ved hjælp af et par handlekraftige damer, som har lagt et stort arbejde i at efterlyse gode hjem og skabe opmærksomhed om sagen. En af dem, som i forvejen avler hunde af en helt anden race, har simpelthen købt hvalpene og solgt dem videre til deres nye ejere (uden fortjeneste)! Og de 2 damer vil betinge sig at følge hvalpene som ansvarlige hundeopdrættere med anerkendte kenneler gør! Det er et flot arbejde. Hellere fire friske hvalpe i haven, end fire fordærvede hvalpe i containeren, skriver de!

Læs selv og se dejlige billeder her. Det bliver man glad af!!

Min hjemmeside

Hvis nogen af jer undrer jer over dels at der ikke kommer nyhedsbrev ud fra min hjemmeside www.kludekoner.dk , dels at den er langsom, så er der en fejl, formentlig på serveren, som jeg håber snart bliver rettet. Jeg kan desværre ikke selv gøre noget ved det. Jeg har sat nye billeder på, men der er bare ikke kommet nyhedsbrev ud, så I må selv gå ind og kigge!

Optælling

En optælling af blokke til sengetæppet i japansk foldeteknik var nødvendig. Der skal bruges 100 blokke med kulørt islæt, jeg kalder dem “blomster”. Blomsterne er holdt i rosa og svagt orange + en lille smule gulgrønt, men der skal være en nogenlunde balance imellem de forskellige farver. Så inden jeg skærer firkanter til de sidste 25 “blomster”, var jeg nødt til at sortere og tælle dem.

Nu er de skåret og ligger klar til sammensyning på maskine, så mangler de grønne/hvide cirkler, der skal bagpå og udenom. De skal skæres, sys sammen, rynkes og presses, så de kan blive quiltet.

Det er et dejligt arbejde. Bagefter kommer turen til de helt hvide blokke.

Ude fik jeg en overraskelse, da det havde haglet kraftigt, uden at jeg havde bemærket det! Men erantis’erne er ukuelige, selv om det faktisk er store hagl, der har ramt dem.

DET gør godt!

Det har været sejt, men nu er der kun en håndsøm tilbage, så er Helles grønne havequilt færdig, den ønskede “makker” til Thomas’s grønne havequilt, som jeg syede til ham sidste år – faktisk på et tidspunkt, hvor Søren ikke havde det ret godt. Helle ønskede sig denne makker, altså magen til, men med flere pink elementer, og hun har selv været med til sammensætte stofferne.

Det har været en konstant dårlig samvittighed, ikke mindst, da hun fik “toppen” i julegave! Jeg havde ikke troet, at det skulle tage så lang tid, men sådan er det.

Til gengæld har det været en virkelig glæde og fornøjelse at sidde ved symaskinen i går aftes og i eftermiddag og quilte!

Det er lige præcis farver og mønster (Kaffe Fassett), som jeg elsker. Mange forskellige stoffer, farver, der er knald på, og et enkelt mønster.

Jeg har indimellem haft problemer med symaskinen, som kun er ét år gammel, men denne gang har den opført sig godt!

Lukkekanten er syet på og klippet til, så nu mangler der kun en håndsøm hele vejen rundt –  det er hyggearbejde i sofaen!

Så den blev, som jeg havde håbet, færdig før hendes fødselsdag! Det er en ubeskrivelig lettelse at mærke, at jeg kan få noget færdigt, og at energien er der. Samtidig syr jeg flittigt på sengetæppet i japansk foldeteknik, det er jo mest håndarbejde, så det er 2 forskellige ting for mig. Maskinsyningen går nok hurtigere, men det er ikke så hyggeligt – mere et “arbejde”, tror jeg man kan sige.

Smarte børneværelser

Som omtalt før, har de 2 børnebørn fået nye møbler til deres værelser, og nu er de færdigmøbleret.

Det er praktisk med en far og mor, der har hænderne skruet rigtigt på og kan gøre det selv. Undervejs har jeg fået billeder af møblerne med og uden indhold:

– som da Christina indviede sin nye sovesofa sammen med sit Hannah Montana-sengetøj.

Nu er de færdige, stort set ens med nye skriveborde til computerne, hylder og..

..nye fladskærms-TV med indbygget DVD hængt op på væggen, for at der kan være plads til at lave lektier på skrivebordet! De har selv valgt: Christian et sort TV og Christina et hvidt.

Christina har hurtigt sat sit personlige præg på sit værelse!

Og Faderen har allerede fået solgt køjesengene på QXL.dk og fået en god pris! (Han ligner sin far!)

Dygtig og træt!

Han er træt! Og dygtig! Og han har fået meget ros.

Vi har gået vores formiddagstur ned til søen og var heldige at møde “Perle”, den ruhårede gravhund, som Whisky er gode venner med, og Perles “mor”, som gerne vil gå sammen og snakke. Hun lokkede mig med helt ned langs søen, og så fik hun helt dårlig samvittighed, for der var mere sne og mere glat, end hun troede, så hun var pludselig bange for, at jeg skulle falde! Men det gik heldigvis uden problemer.

Nede på engen og langs med søen kan Whisky løbe løs, og han elsker at finde store pinde at lege med. Perle er i lang snor, men ikke løs, og engang imellem mobber Whisky hende! Ikke i dag – han havde alt for travlt med at undersøge alt det, der er dukket op efter den smeltede sne. Han vovede sig også lidt ud på den is, der stadig dækker søen, men kom pænt, da jeg kaldte, jeg er ikke sikker på, om den kan holde.

Men så var der åbenbart et eller andet, der indbød til at rulle sig i! Han plejer ellers at rulle sig i sneen, men det var det ikke i dag, skal jeg love for. Så jeg vidste godt, at jeg ikke kunne nøjes med at tørre ham grundigt i et gammelt håndklæde, når vi kom hjem.

Det vidste Whisky helt klart også, for da vi gik ind, styrede han helt af sig selv imod døren til badeværelse! Det er ikke ret tit, han kommer i bad, og jeg vil ikke sige, at han elsker det, han nærmest finder sig i det! Men i dag gik han selv ind i brusenichen og ventede tålmodigt, mens jeg tog overtøj, støvler og tøj af, så jeg havde bare ben. Og han stod lige så pænt og lod sig overbruse og tørre med store håndklæder – det sidste elsker han!

Så nu er han træt, meget træt, af tur, Perle, alle indtrykkene, leg osv og endelig badet. Han er altså dejlig! (Og smuk siger Ebbe!)

Jeg ka' selv!

Jeg finder ud af, at jeg kan selv! Ikke bare alt det, jeg altid har kunnet, men også ting, jeg ikke har gjort før.

I dag har jeg sat ekstra hylder ind i et skab og flyttet en bøjlestang – efter at have været irriteret i ½ år over en stang, der var brudt sammen i det ene garderobeskab. Så fandt jeg ud af, at når jeg nu alligevel ville have hylder i et skab, hvor Søren plejede at have tøj hængende, så kunne jeg jo flytte den bøjlestang. Hvor svært kan det være?

Det kan synes unødvendigt at begynde at sætte nye hylder op i et skab, når jeg vil flytte. Men jeg er ved at skabe overblik over mit stof- og garnlager, og det er svært, når meget af det står i kasser. Så nu bliver det sorteret og lagt ind på nye hylder, samtidig vil jer kassere! Ja, ja men det vil jeg altså!

Mit hidtil eneste stof-skab er blevet ryddet, så der også kan komme nye hylder ind, der var en skuffe på skinner, der var brudt sammen under vægten!!! Det var anledningen til den store oprydning.

Samtidig betyder det, at der nu pludselig er blevet så pænt i soveværelset, der har i årevis stået kasser med stof og garn. Søren ville ikke tro sine egne øjne! Der er jo skabe nok, og Sørens tøj er væk, bortset fra de skjorter, jeg vil sy tæpper af (skjortetæpper er så lækre, og han havde dejlige skjorter). Det er værre med hans samlerobjekter, de fylder også. Men jeg kan da flytte rundt på det, så det bliver mere praktisk.

Når så det er på plads, så ved jeg også mere om, hvad jeg skal have plads til!

Det lysner! Også helt bogstaveligt! Selv om der stadig ligger tyk sne i haven her hos os, så svinder det tydeligvis dag for dag nu. Der er ikke mere sne på taget, det sidste raslede ned med bulder og brag i nat. På vejen er der nu kun nogle smalle, møgbeskidte snedriver tilbage og fliserne er tørre. Og lige så stille dukker erantis’erne op under sneen. Velkommen! Det er på en eller anden måde meget skønnere, end når de kommer i januar, som de har gjort de seneste år.

Og i “skoven” = læbæltet over mod landevejen er kommunens grønne folk gået amok med en buskrydder og en motorsav! Det er virkelig fantastisk, for de sidste par år har jeg måtte tigge dem om bare at rydde lidt, inden stien lukkede helt til hen på sommeren. Nu bliver der lyst og åbent allerede før, det begynder at spire.

Man er nødt til at dele med nogen.

Ja, mægleren var nærmest ikke ude af døren, før jeg ringede og spurgte naboen, om hun ikke lige kom over og fik en kop kaffe. Hun har heldigvis fridag i dag. Så kunne vi lige snakke om det, der jo unægtelig er en stor beslutning.

Mægleren havde en fin opstilling med alt hvad dertil hører i et flot hæfte, hvor der også var de billeder, han tog i forgårs, hvor jeg ikke var forberedt på, at der skulle fotograferes, så jeg havde ryddet op i dag, så han kunne tage nogle nye uden mit rod i alrummet og soveværelset, hvor jeg normalt har nogle kasser med stof og garn. Så nu har jeg da også fået ryddet op, og det skal jeg så holde vedlige, så evt. købere ikke går baglæns!

Men han er nu meget flink, mægleren, han ringer altid i forvejen, om det kan passe, og jeg skal ikke være her ved rundvisninger. Hvis jeg er bortsrejst, har han fået nøgle, men vil alligevel ikke gå ind, uden at jeg ved det.

Han kommer også og tager nye billeder, når sneen er væk og igen senere, når der kommer blomster i haven, hvis det ikke er solgt. Der kommer annonce på nettet i morgen og i aviserne i næste uge.

I mellemtiden kan jeg more mig med at surfe på boligsiden.dk og kigge på små villaer el. rækkehuse i Fredericia i den prisklasse, jeg forestiller mig at have råd til. Det er meget sjovt, og sommetider har jeg en af mine børn i den anden ende af røret, samtidig med at vi begge kigger på de samme huse og diskuterer mulighederne! Jeg er jo nødt til at have et hus, hvor der er plads til mine hobbies, en have til Whisky osv, uden at det skal være stort. Så det bliver spændende.

Det kildrer!

Ærligt talt: Det kilder lidt i maven! Om et par timer har jeg det endelige møde med ejendomsmægleren, som vil forsøge at sælge mit hus!

“Mit hus”! Ja, det er det jo. Og beslutningen er taget, og så er jeg sådan, at jeg ikke behøver lang tid til at kredse om tanken. Nej lade det blive! Jeg syntes, det var en stor beslutning, da jeg skiftede bilen ud – og nu huset!!!

Heldigvis støtter mine børn mig, men det er da med vemod, det vil jeg godt indrømme.

Nu må vi se, hvordan det går.